Efter sommerens terroranslag i islams navn og efter de rituelle forsikringer om, at langt de fleste muslimer ikke går ind for vold (hvad alle ved), og især efter de stadige muslimske forsikringer om, at islam er en fredens religion, er faren for voldelige sammenstød mellem muslimer og andre befolkningsgrupper i Europa blevet større.
Det spores selvfølgelig især i Frankrig og Tyskland, hvor terroren har fundet sted, men en farlig, ulmende vrede mod muslimer i almindelighed mærkes også i Danmark. Hvis stenkasterne fra motorvejsbroerne fanges og viser sig at være muslimer, vil vreden få næring, som kan føre til selvtægt.
Vold, modvold og borgerkrigslignende tilstande i Europa er, hvad radikaliserede muslimer ønsker. Det skal vi undgå. Det stiller krav til Europa, og det stiller krav til de europæiske muslimer. Den algeriske forfatter Boualem Sansal siger, at europæerne i virkeligheden kun har to muligheder at vælge mellem:
”Enten har Europa objektivt set både viljen og midlerne til at påtvinge muslimerne sin egen vision af, hvordan religionernes og islams plads i samfundet skal se ud. Eller også har man ikke vilje og midler, og i så fald skal man forhandle med muslimerne om at etablere det mindst skadelige kompromis. Enten et forbud mod islam eller også et konkordat, der tillader muslimer at organisere sig selv inden for visse rammer.”.
Hverken et forbud mod islam eller et konkordat (overenskomst mellem en stat og en religion) forekommer attraktive. Tilbage er ifølge Sansal at påtvinge muslimerne vores egen vision, det vil sige religion på oplysningens præmisser.
Religion på oplysningens præmisser kan passende begynde med at påpege, at noget må noget ske i muslimernes egne rækker. De må gøre op med voldspotentialet i deres egen religion. Det er et teologisk anliggende inden for islam og må bestå i en konkret udlægning af de voldelige koranvers, som er anderledes end ikke blot radikale muslimers udlægning; også anderledes end nogle af de traditionelle fortolkningsskoler, som opfordrer til jihad og dermed anerkender vold.
Den berygtede Sura 9 i Koranen ville være et godt sted at begynde, og der er ingen andre end muslimerne selv til at gøre dette arbejde.
Som sommeren er gået, er det blevet stadig mere utroværdigt at høre på, at islam skulle være fredens religion. At der finder misbrug af islam sted, er på den anden side også oplagt, men så længe islams europæiske omverden ikke præsenteres for alternative tolkninger af Koranen, vil samme omverden forskanse sig i en folkelig skepsis, der altså meget vel kan slå om i noget værre.
Hvem blandt muslimerne vil gå foran i dette arbejde og møjsommeligt lægge den første sten på en ny vej? Mest oplagt er det at spørge imamerne. De er lærere og ledere, men vil de og tør de give sig i kast med kritik af Koranen.
Morten Kvist er valgmenighedspræst