Jeg har været præst i folkekirken siden 1991 og har været ansat i to forskellige stifter og to provstier. Henholdsvis Viborg Stift og Vesthimmerlands Provsti og nu Aalborg Stift og Jammerbugt Provsti. I alle de år har jeg ikke oplevet, at menighedsråd har samlet til huse eller sløset med pengene på nogen måde.
De er jo også ”holdt i ørerne”, fordi de skal fremkomme med budgetter og regnskaber, som bliver gennemgået af eksterne revisorer. Provstiet og provstiudvalgene styrer også økonomien og giver grønt lys for, hvad der kan sættes i gang, og hvad der må vente.
De to provstier jeg har været ansat i, har aldrig svømmet i penge. Og det gør Jammerbugt Provsti i særdeleshed ikke. Hune Kirke, som ligger i provstiet, har stået over for en tiltrængt renovering og istandsættelse, som foreløbig har ladet vente på sig i cirka 10 år. Og det er udmeldt, at det i hvert fald ikke bliver før i 2018, det kan komme på tale.
Menighedsrådene har blandt andet en stor bygningsmasse, de skal holde i orden. Middelalderkirker, præsteboliger, sognegårde, kapeller, bygninger til personale og materiel på kirkegårdene. Og middelalderkirkerne er jo underlagt særlige regler, som kan gøre det til en meget dyr affære at renovere dem. Men de skal jo vedligeholdes.
Så den omtalte ophobning af frie midler i folkekirken, som i disse dage er udmeldt fra Kirkeministeriets side, gør sig ikke gældende i Jammerbugt Provsti. Her står menighedsrådene pænt i kø med forskellige projekter, til der er økonomi til at gennemføre det. Her er ingen frås og formuer på kistebunden.
Jeg har desuden altid oplevet menighedsrådene som meget ansvarsbevidste i forhold til, at det er offentlige midler, de forvalter.
Birgit Lundholm Jensen er sognepræst i Hune og Jetsmark Sogne i Aalborg Stift.