Præstegården er vigtig for sognet og for præsteembedet

Tjenesteboligen er de fleste steder stadig vigtig af hensyn til varetagelsen af præsteembedet, skriver formand for Præsteforeningens boligudvalg. Udvalget vil udarbejde en vejlighed for god boligstandard for præster

Præstegårde giver sognebørn mulighed for at opsøge deres præst under diskrete forhold, også uden for ”kontortid," skriver Niels Vincens Grunnet.
Præstegårde giver sognebørn mulighed for at opsøge deres præst under diskrete forhold, også uden for ”kontortid," skriver Niels Vincens Grunnet. Foto: Søren Bidstrup

I den seneste tid har der været fokus på, at der gennem de seneste 10 år er solgt mere end 100 præstegårde i Danmark. Nogle steder er bevaringsværdige bygninger blevet revet ned, og andre steder har man solgt præstegården, enten for at bygge eller købe en ny og tidssvarende tjenestebolig et andet sted, eller måske har man ophævet tjenesteboligpligten for stedets præst. En debat, der også mere generelt har stillet spørgsmål ved præstegårdens rolle og betydning.

I Præsteforeningen mener vi grundlæggende, at tjenesteboligen de fleste steder stadig er vigtig af hensyn til varetagelsen af præsteembedet. Tjenesteboligen er et gode for sognet og en vigtig arbejdsplads for præsten, fordi den også er ramme for præstens udvidede tavshedspligt.

Den giver sognebørn mulighed for at opsøge deres præst under diskrete forhold, også uden for ”kontortid”. Det kan stadig have stor betydning for sognets beboere at vide, hvor de kan træffe deres præst døgnet rundt. Tjenesteboligen danner ramme om præstens tilstedeværelse lokalt.

Tjenesteboligen er en sikring af, at sognets præst har mulighed for at bo i sit sogn. I mange områder rundt om de store byer vil dette være økonomisk umuligt især for unge kandidater, og i Vandkantsdanmark kan ordentlige rammer om arbejde og privatliv være det, der kan tiltrække gode præsteansøgere.

Det skal i øvrigt for god ordens skyld nævnes, at præsten naturligvis betaler boligbidrag for at bebo tjenesteboligen, hvor man i bidraget tager højde for, at den samtidig er arbejdsplads med offentlig adgang.

Men uanset om præstegården er ny eller 200 år gammel, er det vigtig at den holdes i en god og tidssvarende standard. Der skal være en hensigtsmæssig indretning af de tjenstlige lokaler og den private boligdel.

Menighedsrådene skal med andre ord forstå at værdsætte den værdi, tjenesteboligen har for sognet, ligesom det er en selvfølge, at man kun med rimelighed kan kræve boligpligt af præsten, såfremt boligen netop kan tjene som ordentlig arbejdsplads, samt at præstens familie kan bebo boligen også uden at besøgende til præsten eksempelvis skal gå gennem den private del af huset for at nå hen til kontoret!

At præstegården forstås som et gode for sognet og arbejdsplads for præsten betyder igen, at tjenesteboligen altid bør indeholde tjenestekontor/arbejdsværelse, også selvom der derudover eventuelt stilles præsten et alternativt samtalekontor til rådighed henne i kirken. En tjenestebolig uden kontor er at regne for en privat lejebolig, hvormed boligpligten i hvert fald ikke længere bør opretholdes for præsten.

Præsteforeningen er udmærket klar over, at det ikke giver mening at opretholde alle tjenesteboliger i Danmark. Strukturændringer og nye måder at dække præstearbejdet på kan tale for nedlæggelse at tjenesteboliger visse steder.

Af samme grund er i dag et pænt antal embeder uden tjenestebolig. Det betyder samtidig, at præster, der af private grunde ikke ønsker at bebo tjenestebolig, allerede har gode muligheder for at søge disse stillinger. Derudover er der mulighed for dispensation, hvis særlige grunde taler for det, såsom hvis præsten eksempelvræstegårpis har en præsteægtefælle, der har tjenesteboligpligt et andet sted. Præsteforeningen mener således, at man de seneste år har opnået en passende fleksibilitet på området.

Men det er vigtigt for Præsteforeningen at understrege, at det ikke er foreningens ønske, at gamle boliger sælges eller rives ned, men blot at boligerne vedligeholdes, så de kan udfylde deres formål anno 2015.

Det skal i øvrigt siges, at vi i Præsteforeningen det kommende år vil tage hul på arbejdet med en vejledning for god og tidssvarende boligstandard og naturligt invitere Landsforeningen af Menighedsråd ind til et samarbejde om dette.

Niels Vincens Grunnet er sognepræst og formand for Præsteforeningens boligudvalg