IFØLGE MEDIERNE har præsten Per Ramsdal udtalt, at han tager afstand fra og ikke tror på kirkens trosgrundlag - herunder dets indhold om, at Jesus er opstået fra de døde, der er trosgrundlagets fundament.
Når han ikke søger sin afsked, må det skyldes, at hans uvederhæftighed i det daglige arbejde ikke påvirker hans samvittighed, så han indser, at han ikke fortsat troværdigt kan virke som præst.
Det skyldes tillige, at det er hans opfattelse, at han også som præst har religionsfrihed. Per Ramsdal tager fejl. Religionsfriheden betyder, at han som person frit og uhindret af statsmagtens indblanding kan tro på hvad som helst og ytre sig derom. Det har han benyttet sig af ved at antage en religiøs opfattelse, der på afgørende måde afviger fra kirkens trosgrundlag, og ved offentligt at udtale sig herom.
Som præst er han imidlertid undergivet en række forpligtelser i forhold til sin arbejdsgiver - kirken - herunder pligten til at undlade at medvirke til, at han mister kirkens og dens menigheds tillid til, at han udfører sit arbejde som præst på basis af kirkens trosgrundlag.
Denne absolut nødvendige tillid har han fuldstændig mistet ved sine offentlige udtalelser, en tillid, som han formentlig aldrig vil kunne genvinde - og slet ikke ved en eller flere ”nødløgne” i form af ”undskyld”, ”jeg fortryder” eller ved eventuel ”fremsigelse af trosbekendelsen” i biskoppens nærvær.
Der er reelt kun én mulig reaktion for biskoppen og kirkeministeren: afskedigelse med øjeblikkelig fratrædelse! Per Ramsdal har gjort megen skade for kirken. Hans forbliven som præst vil gøre ubodelig skade.
Afskedigelsen kan indbringes for domstolene, men forskrækkelsen over denne mulighed må ikke få biskoppen og kirkeministeren til at tøve. Det vil ikke tage lang tid for domstolene at konstatere, at præstens offentlige afstandtagen fra trosgrundlagets fundamentale indhold om opstandelsen er uforenelig med hans fortsatte ansættelse som præst.
Rent procesteknisk bør en sag for domstolene alene dreje sig om dette centrale punkt og ikke om præsters ikke offentliggjorte tvivl om og syn på trosgrundlaget, der er uden betydning for en retsafgørelse vedrørende Per Ramsdal, der netop har offentliggjort sit negative syn på trosgrundlaget.
Mellemværendet for 10 år siden mellem den daværende Taarbæk-præst og kirken i anledning af præstens offentlige udtalelse om, at han blandt andet anså trosbekendelsen for det rene ”abrakadabra” (vrøvl), gav ikke anledning til afskedigelse af præsten, men det skyldtes formentlig, at præsten var blevet suspenderet og derefter uden forbehold genindsat, før der var taget stilling til, hvilke konsekvenser - om nogen - præstens udtalelser skulle have. Det er nærliggende at antage, at ansættelsesmyndigheden på grund af denne procedurefejl ikke har ment, at domstolene ville have godkendt en afskedigelse på grund af forhold, der hørte til tiden før genindsættelsen.
Pastor Ramsdals situation i en eventuel retssag ser også sort ud, hvis den sammenlignes med den brøde, præsten i Thy for en del år siden blev bebrejdet. Her godkendte domstolene, at han var blevet afskediget, fordi han ikke døbte børnene ”i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”, som ritualbogen foreskrev, men i stedet for ordet ”i” anvendte ”til“”.
Præsten redegjorde uden offentliggørelse over for biskoppen, at hans dåbsformulering, her kort angivet, skyldtes, at dåbens betydning for den døbte efter hans opfattelse afhang af barnets senere tilknytning til kristendommen.