Prøv avisen
Debat

Præster, politikere og presse om tro, tvivl og tillid

Sognepræst Per Ramsdals udtalelser om, at han ikke tror på opstandelsen, men stikker sine tilhørere en "nødløgn" for at imødekomme deres forventninger, har skabt omfattende debat. Arkivfoto. Foto: Mogens Flindt

Kristian Østergaard samler op på ugens debatter ved at reflektere over præsters tro, empati som mangelvare og Harry Potter.

HVAD ER DET for præster, vi har i folkekirken? Og er det kristendom, de forkynder?

Det spørgsmål måtte Morgenavisen Jyllands-Postens læsere stille sig i juledagene. Sognepræst Per Ramsdal meddelte nemlig i en rundspørge offentligheden, at han ikke troede, Jesus stod op af graven påskemorgen.

Da Adam Oehlenschläger såede tvivl om det evige liv, udbrød H.C. Andersen: ”Man kan forlange det!”. Og Ramsdal beroliger læserne med, at han i sine ligtaler imødekommer de pårørendes forventninger og stikker dem en ”nødløgn” om opstandelsen.

Mange folkekirkemedlemmer vil nok alligevel se Ramsdals meldinger som et bekymrende tegn på, at præsten ikke tager sit arbejde og sine sognebørn alvorligt, og Københavns biskop har indkaldt Ramsdal til tjenstlig samtale.

Men hvor alvorligt skal man tage Per Ramsdal?

I 2009 var samme Ramsdal præst i Brorsons Kirke, hvor afviste irakiske asylsøgere havde søgt tilflugt. Da politiet ryddede kirken, tegnede Ramsdal i medierne et billede af en brutal og hensynsløs ordensmagt i aktion. Efterfølgende undersøgte Mads Kastrup i Berlingske Ramsdals fremstilling i detaljer, og resultatet talte ikke til gunst for sognepræstens saglighed eller omgang med sandheden.

Kastrups afsløring i 2009 behøver ikke at være uden betydning for bedømmelsen af Ramsdals ytringer i dag. Den nationalkonservative kommentator Søren Hviid Pedersen frygtede i Berlingske, at Ramsdals forkyndelse svækker troen. Men kunne netop Ramsdals kassation af kristendommens kerne ikke have den omvendte virkning? En fransk litteraturkritiker sagde engang, at han var overbevist om, at Gud fandtes. ”Hvorfor er du det?”, spurgte man ham. ”Jo, ser du,” svarede kritikeren, ”Jean-Paul Sartre siger, at Gud ikke findes, og da Sartre har taget fejl i alt det andet, han har sagt, så skulle det være mærkeligt, om han ikke også tog fejl i det stykke!”.

”Griber du ind?” hedder Berlingskes nye serie, der skildrer, hvordan tilskuerholdningen breder sig. Hvis en person får et krampeanfald, er vi tilbøjelige til at lægge afstand, trække på skuldrene eller ryste overbærende på hovedet. Empati er blevet en mangelvare.

Der er en historie om en mand, som er faldet i vandet. Og da den stakkels mand plasker rundt dernede, råber han: ”Jeg kan ikke svømme!”. Det får manden på kajen til at sige: ”Ja, det kan jeg heller ikke, men jeg råber ikke sådan op om det.”

Manden på kajen burde måske læse ”Harry Potter”. Poul Høi kan i Berlingske berette, at forskere anbefaler J.K. Rowlings romaner med henblik på at udvikle empati eller afvikle fordomme. Forskerne fastslår:

”Mange fantasibøger involverer netop ikke rigtige grupper eller kategorier, og derfor kan de behandle fordomsfuldhed på en indirekte måde - uden at proppe budskabet ned i halsen på læserne og med en relevans, der spænder over mange fordomsramte grupper.”

Storm P. har en flue, hvor to mænd sidder og taler, da der kommer en kendis gående. De to mænd følger kendissen med øjnene. Og da han ikke længere er at se, siger den ene til den anden: ”Sig mig engang, hvordan er han egentlig som menneske?”. Dertil svarer den anden: ”Det ved jeg ikke - som sådan har jeg aldrig mødt ham”. Det vil sige: Jeg har læst al sladderen om ham i ugebladene, men nu spørger du mig, hvem han egentlig er, og så kender jeg ham ikke.

Det spørger man jo også sig selv om, når man ser politikere på tv: Hvem er han eller hun egentlig? Euroman gør os i januar-nummeret klogere på Folketingets partiledere. Kristian Thulesen Dahl (DF) mindes, at han i 6. klasse rakte hånden op i matematiktimen og spurgte, hvad livets mening var. ”Jeg er ikke kommet det meget nærmere siden,” konkluderer han i 2015. Vicestatsminister Morten Østergaard (R) fortæller til gengæld lige ud af posen, hvad der bærer hans tilværelse: ”Jeg er kristen. Jeg går ikke i kirke hver søndag, men nok mere end gennemsnittet.”

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter