Prøv avisen
Global debat

Præventive terrorfængslinger skaber debat i Tyskland

I den tyske delstat Bayern foreslår regeringspartiet CSU nu at fængsle folk forebyggende, hvis der er fare for, at personerne begår terror. På billedet ses tysk politi under en razzia i Hildesheim sidste sommer, hvor otte medlemmer af et islamistisk netværk blev anholdt. Foto: Chris Grossmann/AP/Polfoto

I Tyskland skaber det voldsom debat, at delstat vil hindre terror ved at indespærre potentielle terrorister forebyggende og uden dom. Vi er Guantanamo, mener avis

Nazisterne gjorde det i 1930’erne. Og vi ved, at amerikanerne har gjort det i Guantanamo: De har holdt personer indespærret i årevis, uden at der er blevet ført beviser for, at de fængslede har begået en forbrydelse, og uden at der er blevet fældet dom over dem.

Nu frygter mange jurister, at det samme kan ske i den tyske delstat Bayern, hvor det kristeligt-sociale CSU vil fængsle folk forebyggende, hvis der er fare for, at personerne begår terror.

Ronen Steinke, der er jurist og journalist, skriver i en leder i avisen Süddeutsche Zeitung med overskriften ”Vi er Guantanamo”: ”Det er Guantanamo-princippet, som den bayerske delstatsregering nu vil indføre for første gang i Tyskland. Det betyder: Den, vi betragter som potentiel terrorist, skal spærres væk, indtil vi ikke længere mener, at vedkommende udgør en fare, eller til han er rådnet op, hvad end der måtte komme først.”

Hidtil har det været et vigtigt princip i tysk straffelov, at folk først kan idømmes fængselsstraf, når det er blevet bevist, at de enten har begået eller har planlagt en forbrydelse. Nu vil den bayerske delstatsregering bryde med dette princip og indføre såkaldt sikkerhedshæfte. Det vil fremover være nok, at myndighederne har mistanke om, at vedkommende vil begå terrorisme.

I Tyskland er det ganske vist allerede nu muligt for myndighederne at give folk begrænset sikkerhedshæfte, men hidtil har personerne i de fleste delstater kun kunnet spærres inde to til fire dage. Kun i Bayern og Baden-Württemberg kan de risikere op til 14 dages sikkerhedshæfte.

Det nye ved den bayerske lov er, at det fremover vil være muligt for domstolene at holde personer i fængsel på ubestemt tid – måske endda i årevis. Det eneste krav for at opretholde fængslingen på ubestemt tid er nemlig, at en dommer en gang om året skal vurdere, om vedkommende fortsat udgør en fare.

”Vi har tillid til dommernes dømmekraft,” hedder det i en meddelelse fra det bayerske indenrigsministerium, der har udarbejdet loven.

Mange jurister mener derimod ikke, at tillid er nok.

”Der er fare for, at sikkerhedshæfte bliver til sædvane,” siger lederen af borgerrettighedsorganisationen Samfund for Frihedsrettigheder, Ulf Buermeyer, til Süddeutsche Zeitung.

Ifølge lederen af det Tyske Dommerforbund, Jens Gnisa, vil det være et stort problem for dommerne, at en potentiel terrorist først mister sin farlighed, når vedkommende opgiver sin ideologi.

”Det vil sætte enhver dommer i et frygteligt dilemma. Hvad gør man som dommer, når den fængslede på et eller andet tidspunkt påstår, at han ikke længere støtter en ideologi baseret på vold? Tror man ham, eller tror man ham ikke? Man vil altid være i tvivl. Derfor er det tvingende nødvendigt i en retsstat at have klare begrænsninger for, hvor længe en person kan sidde fængslet uden dom,” siger Jens Gnisa til public service radio-stationen Bayerischer Rundfunk.

Ronen Steinke deler hans bekymring.

”Det kan blive meget svært at finde en dommer, der er villig til at sætte en person på fri fod igen, når først vedkommende har fået etiketten ’mulig terrorist’ på sig. Vi kender det allerede fra de fanger, der er blevet idømt forvaring på livstid. Som regel består altid en fare for, at de begår nye forbrydelser, og derfor er mange dommere tilbøjelige til at tage mere hensyn til denne tvivl og opretholder fængslingen. Men i det mindste sidder disse livstidsfanger i fængsel, fordi de allerede har begået mindst én forbrydelse, som de er blevet dømt for. Det har de potentielle terrorister ikke.”

Chefredaktør ved Süddeutsche Zeitung, Kurt Kister, advarer om, at tyskerne glemmer deres egen mørke fortid under nazismen, hvis de indfører ubegrænset sikkerhedshæfte.

”Vi har i vores historie haft dårlige erfaringer med denne form for fængsling,” skriver han i en leder. Efter Rigsdagsbranden i 1933 indførte nazisterne forebyggende fængslinger uden dom af personer, som blev anset for at være politisk farlige. Den såkaldte Schutzhaft havde også været brugt under Weimarrepublikken fra 1919, men da med visse retlige garantier.

Den bayerske delstat får derimod støtte fra Baden-Württembergs indenrigsminister Thomas Strobl fra CDU.

”Vi bør tale om alle muligheder, vi har for via lovgivningen for at styrke sikkerheden,” siger han til avisen Heilbronner Stimme.

De tyske myndigheder skønner, at cirka 570 islamister i Tyskland udgør en fare som potentielle terrorister. Af disse personer er 200 i øjeblikket på fri fod, og 16 befinder sig i Bayern.