Voldsom mediedækning på primærvalget – hvad med de andre vigtige emner?

Kurt Strand er ikke tilfreds med, hvor meget plads medierne giver det amerikanske primærvalg. Det fylder utrolig meget, men der sker mange vigtige ting her i vores europæiske nærområde, som burde få mindst samme dækning

En vælger kommer ud af stemmeboksen i New Hampshire.
En vælger kommer ud af stemmeboksen i New Hampshire. Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix.

DER BLIVER STILLET OM, svaret på spørgsmål, analyseret, vurderet og lavet forudsigelser. Demokraternes primærvalgkamp i USA er nu inde i sin anden uge, og snart kulminerer det – måske, måske ikke – ved den såkaldte supertirsdag den 3. marts.

For efter tirsdagens afstemning i New Hampshire er spillet om Donald Trumps udfordrer fortsat åbent. Og for alverdens klogeåger er det store spørgsmål, om det mon virkelig kan hænde, at en aldrende, erklæret socialist bliver USA’s næste præsident. Kan det blive et næsten ubeskrevet politisk blad, som tilmed er homoseksuel? Eller kan en mangemilliardær fra New York med et massivt reklamebudget ende med at løbe med det hele, når den endelige kandidatbeslutning bliver taget på Demokraternes partikonvent i juli?

For medierne er det en fordel, hvis afklaringen trækker ud. Dermed vil der nemlig være udsigt til mange måneders tæt dækning af det nyhedsegnede drama, som et amerikansk præsidentvalg altid byder på. Enkle personkonflikter gør det nemt at forstå, hvad der foregår – især fordi kun få medier ulejliger sig med at gå i dybden med substansen i det, der skiller kandidaterne.

TIL GENGÆLD BLIVER selv de mindste skvulp dækket, og endnu en gang kan også danske medier selvkritisk diskutere, om der bliver brugt for mange ressourcer på det amerikanske valg. Konklusionen vil være, at det gør der ikke, for præsidentvalget i november er vigtigere end nogensinde. Og det er da heller ikke ligegyldigt – hverken for os, for amerikanerne eller for verdens tilstand – om Trump med sin mildt sagt uortodokse ledelsesstil fortsætter fire år mere. Eller om almindelig sund fornuft atter vil indfinde sig på verdens nok mest magtfulde adresse: Pennsylvania Avenue 1600, Washington.

Derfor er der åbenlyst gode grunde til at spendere en enorm mængde spaltemillimeter, billeder og sendeminutter. Der er ikke for meget primærvalg, men der er for lidt af alt muligt andet fra verden omkring os, som er mindst lige så relevant.

Spillet om magten i det kristendemokratiske CDU og dermed i Tyskland er et meget nærliggende eksempel. Svenskernes opgør med årtiers indvandringspolitiske korrekthed er et andet. Og et tredje er den igangværende EU-budgetstrid i korridorerne i Bruxelles.

De nævnte eksempler bliver ganske vist prioriteret – bare ikke med den vægt, de fortjener. Og slet ikke i samme, kontinuerlige omfang som primærvalgene på den anden side af Atlanten.

At der således er rod i proportionerne, er ikke nyt. For sådan har det været hvert fjerde år, ved hvert eneste amerikanske præsidentvalg, så længe jeg kan huske.

Men fordi ingen medier vælter sig i ubrugte midler på de redaktionelle budgetter, er der ingen vej uden om at prioritere, hvis der skal orden i proportionerne.

Prioritering betyder som bekendt mere af noget og mindre af noget andet. Mindre primærvalg, kort sagt.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.