Prins Joachim fortjener en stor tak for sit engagement som vært

Prins Joachim bliver aldrig konge, men i ham træder kongerækken frem, og det tilføjer altså en ekstra dimension, skriver Jesper Bacher om DR-programmet "Prins Joachim fortæller"

Prins Joachim er fri og utvungen i omgangsformen i programmet "Prins Joachim fortæller".
Prins Joachim er fri og utvungen i omgangsformen i programmet "Prins Joachim fortæller". Foto: DR.

Medlemmer af det lidt triste politiske folkefærd, som kaldes republikanere, anfører sommetider, at et arveligt monarki er imod demokratiets idé. Det er vel korrekt strengt ideologisk set, og hvis man skulle tegne en samfundsmodel, omtrent som arkitekten tegner et nyt hus, var kongehuset næppe kommet med. Men nu er Danmark heller ikke sprunget ud af republikanernes hoveder, og man kan med god ret spørge, om Danmark overhovedet havde eksisteret uden et kongehus? Hvis der ikke havde været en slægt, som havde hævdet dette rige som deres?

Demokratiet forudsætter et folk og et territorium, hvor der kan styres, og det er sandelig også monarkiets fortjeneste.

Derfor er det såre passende, at DR K har ladet prins Joachim være vært i ”Prins Joachim fortæller” og således præsenteres danmarkshistorien gennem et medlem af den slægt, som frem for nogen inkarnerer danmarkshistorien.

Prins Joachim bliver aldrig konge, men i ham træder kongerækken frem, og det tilføjer altså en ekstra dimension. Dertil er prins Joachim en god formidler. Rank og engageret bevæger han sig rundt i riget, fortæller selv og lader eksperterne komme til orde.

Prins Joachim er fri og utvungen i omgangsformen, og prinsen, som engang blev kendt og udskældt for at insistere på, at en journalist sagde De til ham, levede tilsyneladende fint med, at en historiker og en valgstyrerformand tiltalte ham i anden person ental. Man skal holde på formerne, men ikke krampagtigt, og situationsfornemmelse er godt både for kongelige og borgerlige. Prins Joachim var i hvert fald helt på højde med situationen og i øjenhøjde med folk.

Andet afsnit af ”Prins Joachim fortæller” handlede om demokratiet og den lange vej dertil. Prins Joachim tog os fra valgkongedømme, gennem enevælden og til folkestyret, eller som det hedder i Grundlovens paragraf 2 om regeringsformen: ”Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.” Ja, demokratiet indskrænker monarkiet, men monarkiet er også en indskrænkelse af demokratiet. Vel kan et flertal afskaffe kongehuset, men selve institutionen er ikke demokratisk, og det er nok meget sundt.

Prins Joachim oplevede også for første gang i sit royale liv et folketingsvalg ude på et valgsted. Han havde sin grundlovssikrede stemmeret: ”Men jeg kunne aldrig drømme om at bruge den.”

Prins Joachim benyttede derimod lejligheden til at besøge et valgsted i Kalundborg, studere stemmesedlen og være med til at åbne for valgstedet. Valgbestyrerformanden sagde også, at det var spændende, at en voksen mand kom og sagde: ”Jeg har aldrig nogensinde set sådan noget før.” Ligesom det er vigtigt, at kongehuset understøtter folkestyret, er det vigtigt, at medlemmerne holder en vis afstand til politik, så de netop kan være et samlingspunkt og ikke et splittelsens tegn.

Man kan studse lidt over, at kronprinsesse Mary har sagt ja til at blive protektor for LGBT-arrangementet Copenhagen 2021. Indebærer det en kongelig blåstempling af en bestemt seksualpolitisk dagsorden og måske af køn som konstruktion? Nuvel, det skal prins Joachim ikke lastes for, men en tak for programmet har han ærligt fortjent.

Jesper Bacher er sognepræst.