”Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke svare på opfordringen til at åbne grænsen til Sverige delvist.” Ordene er fra Radioavisen i går morges, og de er symptomatiske for, hvordan den socialdemokratiske regerings ministre nøje udvælger, hvad de vil interviewes om.
Hvordan det fungerer i praksis, blev tydeligt illustreret i middagsradioavisen i tirsdags, hvor fire ministre var i spil til interview: Først var det klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), som sammen med miljøminister Lea Wermelin (S) beredvilligt fortalte om regeringens plan for mere affaldssortering. Dernæst var det udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der efter et indslag om lukkede grænser ”ikke stiller op til interview, men skriver i en mail (…)”. Fra den fjerde var der end ikke en mail til DR’s nyhedsudsendelse: ”Vi har flere gange forsøgt at få børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at stille op til interview, men det har hun takket nej til.”
At de socialdemokratiske ministre vælger til og fra med blik for, hvad der taler til egen fordel, er hverken nyt eller overraskende. Det er til gengæld omfanget, for som kortlagt i speciale på Roskilde Universitet i denne uge er der blevet relativt længere mellem rigtige interviews og svar på mail: Tre medier indgår i specialet – Politiken, Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske – og der er andelen af mailsvar 27,8 procent. I Lars Løkke Rasmussens Venstre-ledede regeringstid var andelen 22,3 procent, mens den i socialdemokraten Helle Thorning-Schmidts fire år ved magten var 7,3 procent.
Tendensen er dermed tydelig. Og det er et reelt, demokratisk problem, når ministre gemmer sig bag skriftlige svar. Ikke mindst fordi de – ved jeg af egen erfaring – enten ikke er fyldestgørende, eller fordi de reelt er svar på andet end det, der blev spurgt om.
Derfor er det godt, når der – ganske vist sjældent – bliver sagt fra. Som da fagmagasinet Ingeniøren i begyndelsen af 2018 ikke kunne få den daværende transportminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance i tale.
Ingeniøren sagde nej til at sende spørgsmål og få svar på mail, fordi ”presseafdelingens ’citater fra ministeren’ tidligere har vist sig at være delvist kopieret fra andre skriftlige svar fra Transportministeriet og i øvrigt ikke besvarer Ingeniørens spørgsmål”. Men selvom det er fristende at sige nej til at danse efter spindoktorerne koreograferede strategier, er det dog også uholdbart. Mange journalistiske historier vil være uforløste uden en eller anden form for svar på en rejst kritik. Dét ved ministrene og deres rådgivere, og de ved, hvordan de kan udnytte det til egen fordel.
Til gengæld skal medierne være meget præcise i deres formuleringer. Og det skal fremgå klokkeklart, hver eneste gang en journalist har måttet lade sig nøje med skriftlige svar, hvor der ikke har været mulighed for at uddybe og gentage spørgsmål:
Ministeren skriver i en mail…
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.