Kurt Strand om plejehjemssag: Problematisk med skjult kamera, men…

Brug af skjult kamera er altid problematisk. Men i det konkrete tilfælde var der nok ingen vej udenom, mener journalist Kurt Strand

Charlotte Ahm er barnebarn til og værge for sin farmor Else, der er en af hovedpersonerne i TV 2’s dokumentar om omsorgssvigt på plejehjem.
Charlotte Ahm er barnebarn til og værge for sin farmor Else, der er en af hovedpersonerne i TV 2’s dokumentar om omsorgssvigt på plejehjem. Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix.

I OVER EN MÅNED har især én scene fra en TV 2-dokumentar skabt intens debat om behandling af gamle demente. Scenen viser, hvordan to ansatte på et aarhusiansk plejehjem forsøger at få 90-årige Else til at komme af med sin afføring, mens hun i syv minutter hænger over sin seng.

”Pres”, ”tryk” og ”pres lidt mere” lyder opfordringerne i en uklædeligt hård tone, mens Else klager over, at det gør ondt, og at hun gerne vil ned i sin seng.

Forløbet er optaget med skjult kamera, og sidst i juni fik Aarhus Kommune nedlagt fogedforbud mod hele dokumentarudsendelsen ”Plejehjemmene bag facaden”. Sidenhen – og efter at Ekstra Bladet havde vist klippet på sin hjemmeside – accepterede kommunens ældrerådmand, Dansk Folkepartis Jette Skive, at forbuddet skulle hæves, og i de seneste par uger har dokumentaren så været sendt to gange, ligesom den er tilgængelig på streamingtjenesten TV 2 Play.

Imens raser debatten videre, for hvad er det for et system, som i nogle tilfælde skaber uacceptable og nedværdigende forhold de mest udsatte og forsvarsløse i et af verdens rigeste velfærdssamfund? Og hvordan kan det være, at Else efter først 18 timer uden bleskift skal finde sig i at have samme ble på i hele 24 timer? Den nemme forklaring er nedskæringer, men den limpind hopper TV 2-dokumentaren heldigvis ikke på ved at vise scener, hvor både Else og Niels – udsendelsens anden, ligeledes demente hovedperson – bliver behandlet og talt til venligt, imødekommende og tålmodigt.

Det hele er, som nævnt, optaget med skjult kamera. Og selvom det er sket på opfordring og med accept fra de nærmeste pårørende, er det stadig et brud på retsprincippet om privatlivets fred, fastslog mediejurist Vibeke Borberg i et indslag om dokumentaren, som jeg lavede i sidste uges ”Mennesker og medier” på P1. Hvis juraen skal være i orden, skal Else og Niels selv give tilsagn. Men det kunne de ikke, og TV 2 måtte derfor nøjes med familiernes ugyldige ja til skjult kamera.

Selvfølgelig er der også den mulighed, at TV 2-folkene kunne have banket pænt på og spurgt om lov til at filme. Men dels er det langtfra sikkert, at de ville blive lukket ind. Dels ville de formentlig blive præsenteret for et skønmaleri i strid med den daglige virkelighed.

Spørgsmålet er så, hvad der er vigtigst: at overholde paragrafferne eller bryde dem for at lave og vise optagelser, som har, hvad der i jurasproget hedder ”væsentlig offentlig interesse”.

Selv hælder jeg til det sidste, ikke mindst fordi Elses og Niels’ pårørende i flere år har vidst, at deres kære ikke blev behandlet ordentligt. Og fordi de uden succes har forsøgt at trænge igennem de formelle, officielle kanaler.

Brug af skjult kamera er altid problematisk. Men i det konkrete tilfælde var der nok ingen vej udenom. Og så må fire TV 2-medarbejdere, som politiet har sigtet for brud på paragrafferne, selvfølgelig tage deres straf, om det måtte komme så vidt.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.