Prøv avisen
Debatinterview

Professor: Åndsfagenes krise er også demokratiets krise

Det er bemærkelsesværdigt, at det danske erhvervsliv ikke er kommet humaniora til undsætning de sidste 10-20 år, mener professor i dansk Lasse Horne Kjældgaard. Billede: Københavns Universitet, Amager. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Vi har glemt, at samfundet har andre behov end blot økonomisk vækst, siger professor i dansk litteratur ved Roskilde Universitet Lasse Horne Kjældgaard, som mener, at erhvervslivet bør komme humaniora til undsætning. Ellers vil manglen på humanistisk uddannede få betydning for det liberale demokratis overlevelsesevne

DE HUMANISTISKE FAGS fortsatte tilbagegang målt på antallet af ansøgere og faldet i bevillinger og almindelig agtelse har vakt både debat og bekymring. Det er ikke nogen ny fortælling, men den er taget til i styrke. Især sprogfagene er blevet udråbt til at være i krise, da der igennem de seneste år er flere mindre sprogfag, der er lukket på landets universiteter.

Ifølge Lasse Horne Kjældgaard, der er professor i dansk litteratur ved Roskilde Universitet, så burde denne gradvise afvikling af åndsfagene få alarmklokkerne til at ringe i det bredere samfund:

”Der er en demokratisk dannelsesopgave, som især ligger hos humaniora. Og hvis vi ikke kan tage den på os i fremtiden, så kan jeg godt blive bekymret for det liberale demokratis overlevelsesevne,” siger han.

Hvordan kommer åndsfagenes krise til udtryk for sig at se?

”Vi taler sjældent om, at samfundet har andre behov end blot økonomisk vækst – og at universiteterne har andre funktioner end at skabe jobparate mennesker.

Vi kan jo ikke undvære humaniora, hvis vi fortsat vil uddanne og danne demokratiske borgere. Hvis vi virkelig mener, at nationer består af andet og mere end private virksomheder, der skal give så høj en profit som muligt, og at mennesker er andet end bare arbejdskraft og forbrugere.

Problemet er, at vi næsten kun taler om færdigheder, som meget synligt og direkte bidrager til at skabe økonomisk vækst. Og så er det klart, at humaniora kommer i krise. Men det er der også andre institutioner, der gør. Det bliver også en krise for retsstaten og for demokratiet. Så der er rigtig meget på spil, hvis man virkelig tænker implikationerne af det samfundssyn og det menneskesyn igennem, som er en vigtig årsag til humanioras krise.”

Hvem har ansvaret for, at åndsfagene er havnet i en krisesituation?

”Det er vigtigt at huske, at den her krise er international. Men hvis vi ser på Danmark, så har professionelle interesseorganisationer igennem årtier målrettet talt humaniora ned, og de budskaber er blevet taget direkte ind som skiftende regeringers politik. Og der kan jeg lige så godt sige det, som det er. Dansk Industri har været utroligt dygtige til at pleje sine interesser. Det kan man godt blive duperet over. Til gengæld er jeg ikke imponeret over de politikere, som ikke har været i stand til at afbalancere disse interesser og se dem i forhold til andre behov i samfundet.

Samtidig synes jeg, at erhvervslivet har svigtet humaniora. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogle koryfæer fra det danske erhvervsliv, som er kommet humaniora til undsætning de sidste 10-20 år.

I USA, hvor den her debat også verserer, der havde man eksempelvis Steve Jobs, der talte om, hvor vigtig humaniora er for erhvervslivet.

Det afsavn ser vi konsekvenserne af nu. Samtidig er det forfærdeligt ironisk, for erhvervslivet er blandt dem, der kommer til at betale prisen, når vi i fremtiden kommer til at mangle folk med sproglige og kulturelle kompetencer til at udvikle vores eksport og kontakter til omverdenen.”

Hvad kan bringe åndsfagene tilbage på rette spor?

”Der er noget ved hele den model, hvor man ser på nationer som virksomheder og på borgere som forbrugere og arbejdskraft, som er ved at nå en grænse.

Folk er virkelig trætte af at blive betragtet som økonomiske enheder i Finansministeriets regnemodeller. Folk vil gerne tages alvorligt som mennesker med åndelige behov og eksistentielle udfordringer – som væsener, der er i stand til at træffe oplyste beslutninger. Alt sammen indsigter, der hører hjemme inden for rammerne af humaniora.”