Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning. 

Professor: Derfor fascinerer Karen Blixen stadig

Når Karen Blixens historie stadig optager så mange, er det, fordi hun repræsenterer sprængningen af et fastlåst kvindebillede bundet til mand og børn, skriver litteraturforsker

Connie Nielsen i rollen som Karen Blixen i Viaplay-serien drømmeren.
Connie Nielsen i rollen som Karen Blixen i Viaplay-serien drømmeren. Foto: Aske Alexander Foss.

Ind i dette forløb er der så flettet situationer fra Blixen-fortællingen ”Drømmerne”, og manuskriptforfatterne, der er virkelig gode, fremfører, at Karen Blixen selv var en drømmer, og løfter hende endda op i ental i titlen: ”Drømmeren”. Hun skildres da også som en person med mange syner i løbet af serien, hvad der kan godtgøre betegnelsen ”drømmer”. Eller måske er det hendes insisteren på sin kunst, der berettiger titlen: Drømmen om litterær succes opfyldes fænomenalt med de to værker ”Syv fantastiske fortællinger” (1934-35) og ”Den afrikanske farm” (1937).

Men så skal ”Seven Gothic Tales” oversættes til dansk, og en ny vanskelighed opstår, da oversætteren trods berømmelse ikke er kompetent nok, så Karen selv må i gang. Modtagelsen af bogen præges af Schybergs frygtelige anmeldelse, der bestemmer bogen som kunstnerisk simili og et sprogligt illusionsnummer. Hurtigt bevæger vi os videre til tilblivelsen af ”Den afrikanske farm” ved hjælp af brevene, og vi følger den jublende modtagelse af den frem til moderens død i 1939, hvor Karen holder en begravelsestale over moderen, som er meget væsentlig i seriens egen fortælling.