I JANUAR OG FEBRUAR har jeg tilbragt adskillige arbejdsdage foran et tv-kamera med optagelser af programmer om litteratur dels for Danmarks Radio, dels for den private kanal dk4.
Det har jeg gjort, fordi jeg som forsker er forpligtet til at formidle resultaterne af min forskning til offentligheden. Borgerne skal have en reel mulighed for at få indsigt i og forhåbentlig også glæde af den forskning, vi alle er med til at finansiere.
Den formidlingspligt lever forskerne traditionelt op til gennem bøger, artikler, kommentarer, kronikker og andre bidrag af forskellig slags, men også som kilde eller ekspert for presse og tv.
Sådan har jeg fungeret for Danmarks Radio i en kommende serie med forfatterportrætter. Jeg har lagt et stort arbejde i at være konsulent og medvirkende, men det har været værd at tage del i, fordi det giver mig mulighed for at bruge min forskning og bidrage til, at DR kan levere god public service.
Jeg er meget glad for, at DR med sin kommende forfatterserie ikke bare giver ordet til de sædvanlige kendisser, men også til forskerne, fordi vi sidder inde med en viden, der kan kvalificere udsendelserne om kultur og litteratur.
Jeg håber, at DR fremover under nye mediekonditioner kan holde fast i denne tankegang og praksis.
MEN JEG HAR OGSÅ STÅET FORAN dk4’s kameraer med en serie af 100 ganske korte programmer om de bedste danske skønlitterære bøger igennem de seneste 50 år.
Hos dk4 har jeg været direkte involveret i et nyskabende samarbejde med en privat tv-station, og sammen er vi i gang med en storstilet satsning på at formidle den bedste danske litteratur. Her er min forskning i centrum, og jeg bliver udfordret til virkelig at tænke nyt for at få programmerne til at lykkes.
Mit samarbejde med dk4 begyndte med en stor litteraturhistorisk programrække, ”Litteraturens åsteder”, der i 11 tv-programmer og via web-tv formidlet tv har givet seerne indblik i centrale dele af dansk litteraturhistorie.
PROGRAMRÆKKEN BYGGER PÅ mit forskningsværk ”Hvor litteraturen finder sted”, bind 1-3, og programmerne bliver brugt både i undervisning og formidling rundtom i Danmark. De har været genudsendt mange gange og er gratis tilgængelige via dk4’s hjemmesider.
Dk4 var også med på de vilde vover, da jeg lancerede forskningsværket ”Nordisk kvindelitteraturhistorie” ved et seminar i Odense. Suzanne Brøgger læste her op af den ældgamle nordiske tekst ”Vølvens spådom”, og dk4 rystede ikke på hverken hånd eller kamera, da man udsendte hele hendes oplæsning af den dramatiske tekst, ledsaget af min korte introduktion. Nu er denne fine oplæsning tilgængelig for alle interesserede og i øvrigt gemt for eftertiden.
Mine oplevelser med public service gør, at jeg håber på, at der ud af de igangværende medieforhandlinger kan komme et fremtidigt medielandskab, hvor både DR, TV 2 og dygtige, små kanaler som dk4 kan producere dansk public service, ikke mindst inden for kunst og kultur.
De store kanaler skal have muskler og må ikke efterlades som svækkede skygger af sig selv, men der er sandelig også brug for at investere i små kanaler, der er hurtige i optrækket og giver tid og plads til forskernes idéer og formidling af deres arbejde.
Anne-Marie Mai er professor i dansk litteratur ved SDU.