Når en af mine venner afleverer sin søn om morgenen i 4. klasse, sidder der allerede 20 børn lænkede til deres iPads. Ingen leger med de andre, og selvom nogle af dem måske ” gamer ” med andre, er der intet fællesskab at spore i lokalet.
Folkeskolereformen har begejstret væltet iPads ned over klasseværelserne, i hvilke lærerne nu kæmper en desperat kamp mod overmagten. Da de er tvunget til at ”inddrage” den moderne teknologi i undervisningen, skal de hele tiden vinde kampen om opmærksomhed imod Facebook, Instagram og ”World of Warcraft”. Den konkurrence taber de selvfølgelig. At lære noget er af og til sjovt, men oftere kedeligt og altid krævende.
Til gengæld tjener Facebook og Instagram tykt på, at børnene bruger deres tid der, ligesom Apple og andre producenter af tablets gør det. Læg dertil fortjenesten til kiropraktorerne, der i dag behandler patienter fra 0. klasse for nakkeskader grundet for megen brug af iPad.
Faktum er, at enhver undervisningssituation fra 0. klasse til og med universitetet er blevet invalideret af smartphones og irrelevante skærme. Og selv dét er ikke denne idiotis værste resultat. Det værste resultat er, at menneskets sociale liv er blevet forkrøblet.
Babyer bliver i dag behandlet for omsorgssvigt på grund af forældrenes skærmtid, mobning via smartphones driver børn til selvmord, højtlønnede direktører tekster med gud ved hvem under bestyrelsesmøder. Endog vores folketingssal fortaber sig i det blå, diffuse lys fra Facebook. Det er ikke kun børn, der er blevet iPattebørn, det er en skæbne, der har ramt hele civilisationen.
Vi har mistet noget dyrebart, når man, midt i en samtale med et andet menneske, kan tage sin telefon frem og trykke på den uden at føle den mindste trang til at undskylde over for samtalepartneren.
Det var K.E. Løgstrup der iagttog, at vi aldrig har med et andet menneske at gøre uden at holde hans eller hendes liv i vores hænder. Men denne sandhed gælder også den anden vej rundt. Hvis du holder noget andet i din hånd, kan du ikke også holde det andet menneskes liv i din hånd.
Dine venner på Facebook kommer dig ikke til hjælp, den dag du står stiv af angst i vindueskarmen. Da har de travlt med at like en kat, der fjoller rundt på et sofabord i Antwerpen. Selv din egen Facebook-profil er ligeglad og vil spottende lyse dine ferieminder fra Løkken ud i mørket.
Fra de sociale medier strømmer det lys uden varme, som Grundtvig kalder Helvedes kval. Selvom medicinen ”elsk din næste som dig selv” faktisk kan tweetes, kan den kun praktiseres IRL, in real life.
Sluk derfor din telefon, se din kæreste i øjnene, tag dit barn ved hånden, gå en tur med din ven. Eller lad simpelthen tiden gå i al dens ængstende skønhed, uden forstyrrelse og forurening.
Så har du vundet én kamp i dag. Lykke og held med det.