Netop som mange under corona-nedlukningen havde fundet sig rigtig godt til rette med at få leveret dagligvarer til døren med de genkendelige varevogne fra det digitale supermarked Nemlig.com, ramte skandalen. Dagbladet Politiken afslørede, at der er en ret indlysende grund til, at det kun koster fra knap en blank 10’er at få bragt toiletpapir og minimælk op på fjerde sal: De chauffører og lagermedarbejdere, der eksekverer bestillingerne, løber meget, meget, meget hurtigt. Fordi deres effektivitet bliver overvåget af et digitalt logistiksystem, som baserer sig på indhøstede data om, hvor lang tid, den optimale håndtering tager, og som derfor presser medarbejderne til at sløjfe toiletbesøg for at holde kadencen. Fejl og forsinkelser trækker fra, og den enkelte medarbejders præstation kan løbende aflæses i et farvekodet karakterark på en storskærm på lageret. Rødt fører til en fyring for nøl.
For Mikkel Flyverbom har balladen om Nemlig.com gjort det ret tydeligt, hvordan datadrevne, automatiserede kontrolsystemer er i gang med at omkalfatre ikke bare arbejdsmarkedet, men hele vores tilværelse. Han er professor mso på Institut for ledelse, samfund og kommunikation på CBS og medlem af Dataetisk Råd samt regeringens digitaliseringspartnerskab.
Hvorfor tror du, at mange blev så forargede over at læse om arbejdsforholdene på Nemlig.com? Hvad havde de egentlig forestillet sig?
”Vi havde nok ikke forestillet os, at den nye type virksomheder, der egentlig fremstår som moderne og progressive, grundlæggende kunne have så gammeldags og brutalt et arbejdsmiljø. Det minder jo om 1950’ernes samlebånd, hvor højt tempo var det eneste succeskriterium. Begreber som innovation og samarbejde er helt fraværende, og medarbejderne behandles omtrent, som om de er forstadiet til robotter. Vi har med artiklerne om Nemlig.com fået et blik ind i den virkelighed.”
Vi vidste vel godt, at virksomheder som for eksempel Nemlig.com, er hyperdigitaliserede, og at det er dét, der er grundlaget for den type forretningsmodel. Er effektivitet ikke selve produktet?
”Det er klart, at det er en høj grad af effektivitet, der gør, at man som forbruger kan bestille varer om morgenen og få dem bragt ud inden aften for helt ned til ni kroner. Så det er godt for forbrugerne. Men for dem, som udfører arbejdet, indebærer det, at alle led af deres arbejde, hver en bevægelse, omsættes til datapunkter, der overvåges og måles. Alt kontrolleres, og et sådant system er svært at arbejde i for mere sårbare medarbejdere, der ikke kan leve op til kravene.”
Man kan vel også sige, at den type virksomheder netop skaffer adgang til arbejdsmarkedet for personer, der ikke har faglige eller sproglige færdigheder til jobs i andre brancher? Størstedelen af medarbejdere i Nemlig.com har udenlandsk baggrund.
”Jo, men det er så et arbejdsmarked, der virker meget forkert i en dansk tradition. Vi kendte jo allerede til de meget problematiske forhold i amerikanske Amazon.com, som er bygget op omkring samme type kontrolsystem og som har en hyperkapitalistisk tilgang til sine medarbejdere – de kan end ikke tillade sig at tage tid til at tisse. I disse organisationer har man helt fjernet mellemlederne, der kan være forstående over for, at man har et barn syg eller rent faktisk skal på toilettet. Vi må spørge os selv, om den slags er hensigtsmæssigt i Danmark.”
Vi bliver vel alle, i hver vores branche, vurderet på effektivitet – også ofte ved hjælp af digitale værktøjer. I journalistik måles der på, hvor mange læsere, der klikker ind på online-artikler.
”Alle bliver målt på performance. Det foregår naturligvis alle steder og på mange forskellige måder. Forskellen er den menneskelige faktor og forståelse, som mangler i de digitale kontrolsystemer.”
En mellemleder kan være lunefuld, og en værkfører kan være kolerisk. Den menneskelige faktor er vel ikke i sig selv garant for et sundt og udviklende arbejdsmiljø. Det kan også give stress ikke at kende de præcise forventninger, der er til en.
”Ja, der er masser af andre typer arbejdspladser, som har et stressende arbejdsmiljø på grund af dårlig ledelse og uklare forventninger. Men dér man kan dog klage over en dårlig leder og måske få vedkommende fyret. Det foregår åbent. Digitaliseringen er derimod sorte bokse, vi endnu ikke helt kan gennemskue. Der foregår nogle skjulte former for kontrol, når det er datadrevne, algoritmiske systemer, der udgør rygraden i en organisation. Jeg kan ikke sige, om Nemlig.com er verdens værste arbejdsplads. Men det er vigtigt, at vi får udstillet alt dét, der er uhensigtsmæssigt ved at organisere sig på den måde. Så vi kan få en mere nuanceret debat og selv vælge, hvordan vi skal anvende disse teknologier.
For det er på vej ind alle vegne. Også i vores velfærdssystem. Snart vil afgørelser om sådan noget som for eksempel en tvangsfjernelse af børn basere sig på en algoritme, som arbejder ud fra en række succeskriterier, som er lagt ind i systemet, og som bliver dét, beslutninger træffes ud fra. I sagsbehandlingen, i retsvæsenet og i advokatbranchen bruges teknikken allerede i dag som ’beslutningsunderstøttende’. Problemet er dels, at systemerne ikke er klogere end de mennesker, der har udviklet dem, og de derfor tager afsæt i tidligere erfaringer, dels, at de er lavet af udviklere, der nok kan definere relevante datapunkter, men ikke altid har indsigt i de fagområder, hvor de skal benyttes. Så selvom algoritmen måske rammer rigtigt i 80 procent af sagerne, vil der forekomme fejlslutninger, der kan have store konsekvenser for dem, de rammer. Og det vil være svært at gennemskue, hvad der ligger til grund for en afgørelse. For den er truffet af en robot.”
Du har et sted skrevet, at man kan vælge at fodre algoritmerne med nogle mere humane succeskriterier. Kan Arbejdstilsynet, fagforeningerne og forbrugerne så ikke bare presse Nemlig.com-direktør Stefan Plenge til at plotte nogle obligatoriske pauser ind i systemet?
”Det er i alt fald op til forbrugerne at bedømme, om de vil understøtte virksomheder, der leverer det billigste, hurtigste og mest effektive uden at tage hensyn til konsekvenserne. Jeg har selv benyttet Nemlig.com og også Wolt (der bringer mad ud fra restauranter med samme type logistiksystem, red.) Men jeg har for længst droppet at bestille bøger fra Amazon.”