Tim Knudsen, i forrige uge kom det frem, at Kronprinsparret de seneste 10 år har ejet en hytte i det schweiziske skiresort Verbier, som de i perioder har udlejet til mellem 27.800 og 86.800 kroner for en uge. Det har sidenhen vakt furore, og nu har familien oplyst, at de har ”opgivet” at udleje hytten. Hvad er det, der er på spil her?
”Når det er Frederik og Mary, der sidder i den varme stol, så det er jo efter alt at dømme Danmarks kommende konge og dronning. Derfor forventer vi af dem, at de optræder i overensstemmelse med det, de symboliserer.”
Hvad symboliserer kongehuset i et samfund som det danske?
”Kongehuset symboliserer historien, en kontinuitet og det nationale fællesskab. Men det symboliserer også en form for før-kapitalisme. Og når det vækker anstød, at Kronprinsparret har lejet deres skihytte ud til hvad der for den almene dansker må anses som svimlende beløb, så kan man sige, at det er, fordi de løber panden mod flere af disse symboler.
For det første ligger huset i udlandet, og det virker ikke nationalt at etablere sig uden for kongerigets grænser. For det andet har Kronprinsparret tilmed udlejet huset, der ligger i et område, der beskrives som et sted for et internationalt jetset af velhavende mennesker – og hvor de resterende beboere måske er mennesker, der er blevet rige ved erhvervsvirksomhed. Men kongehuset er ikke de internationale velhaveres kongehus, og det er heller ikke et firma, som har til formål at tjene penge.”
Hvad er det, man skal være opmærksom på i et samfund som det danske?
”Sammenligner man med Storbritannien, så falder det i øjnene, at afdøde prinsesse Diana kaldte det britiske kongehus – der set i forhold til det danske er overvældende rige – for et firma. Og det var bestemt ikke pænt ment. Ordet firma udstykker en kølig bjergsomhed, en egoisme, som man måske nok accepterer hos store virksomheder og kapitalister, men ikke i kongehuse. Det skal ikke være bjergsomt, men er til for almenvellet.
Og nu har prins Harry og hans hustru så frabedt sig titler og apanage for at følge et firmaspor fuld ud. De vil gerne være ligestillede med andre rige mennesker og kunne forfølge deres investeringsplaner frit, selvom de nu nok fortsat vil lukrere lidt på deres status.
Modsat briterne, der er vant til stor ulighed i samfundet, har det en langt større betydning at være moderat og mådeholden i det lighedsorienterede Danmark. Og mange vil formentlig tænke, at det da ikke kan passe, at vi betaler dem så mange penge i apanage og giver den skattefrihed, hvis de bruger penge på at investere i dyr luksus i udlandet.
I et lighedsorienteret samfund som det danske er det af stor betydning, at kongehuset udviser mådehold. Derfor vækker skihytten opsigt, ligesom det kan virke provokerende, at Sorgenfri Slot har stået ubrugt hen i 25 år til en årlig udgift på op mod to millioner kroner. Kongefamilien skal kunne forene det på en og samme tid at være ophøjet og solidarisk med befolkningen i hele dens bredde – ikke mindst i en tid med så massivt fokus på klima.
Det er ikke særlig velanset, hvis man i et jantelovs-land kan betragtes som del af en snæver elite. Og derfor tror jeg også, man skal være påpasselig med at modtage gaver. Det gælder navnlig Kronprinsparret, der, så vidt jeg er orienteret, har modtaget en del fra de velhavende mennesker, de omgås med.
Det kan se særligt skævt ud, hvis kongehuset efterfølgende giver modydelser, medaljer, ordener og andre begunstigelser som gennem selskabelighed at kaste glans over erhvervsfolk, der giver gaver. Det handler derfor langt hen ad vejen om at udvise en meget fin fornemmelse for grænserne og en evne til at balancere mådehold og privilegier.”
Er det her en sag, der kan rokke ved apanagen?
”Jeg tvivler i hvert fald på, at der er skabt grundlag for at hæve apanagen til næste år. Nu skal man jo ikke overdrive noget, og det hele kan da også godt være glemt om tre måneder, men hvis kongehuset uhæmmet fortsætter ad det spor, så tror jeg, det vil få konsekvenser.
Man vil formentlig se lidt mere kritisk på det – også fra politisk hold – hvis folkestemingen ændrer sig. Derfor synes jeg også, det er klogt, at de nu drager den konsekvens at stoppe med at leje skihytten ud.”
Er der en berøringsangst fra politisk hold?
”Ja, det er der. Der er områder, hvor man let og elegant går uden om eventuelle besparelser, fordi det er tabu og farligt at røre ved. Det samme har vi set med folkekirken, ligesom det tidligere har været svært at spare på bistandshjælpen. Så længe noget er populært, og politikerne nemt kan miste stemmer, så går de i en lang bue uden om områder, der er så hellige, at det er svært at løfte pegefingeren.
Men så snart, der opstår uro, og symbolværdien er udfordret, så bliver det nemmere at se på besparelser. Det kan altså blive langt nemmere at pille ved apanagen, hvis kongehuset mister sin popularitet. Og der skal ikke nødvendigvis så mange sager som disse til, at den nuværende popularitet tipper ganske betragteligt.”