Per Bilde, du er kendt for som religionsvidenskabsmand at tolke kristendommens tilblivelse på en radikalt anderledes måde, end milliarder af kristne verden over opfatter den. Hvorfor?
Jeg mener, at det afgørende er, at jeg lægger det frem, som både jeg og andre internationale Jesus-forskere videnskabeligt har fundet frem til. Videnskabeligt kan man jo ikke bare fremlægge det, man selv synes om. Jeg er opvokset med traditionel kristendom, men i forskningen skelner jeg mellem kristendommens tilblivelse, som de fleste forstår den, og så det, jeg kalder videnskabelig rekonstruktion. Og her er det sådan set ligegyldigt, om man er kristen eller ej. Og det er klart, at en videnskabelig konstruktion kan komme fuldstændig på tværs af, hvad de fleste kristne forestiller sig.
LÆS OGSÅ: Teologisk opgør har ulmet siden korsfæstelsen
Du mener ikke, at Jesus skabte en ny religion. Hvorfor?
Nej, det var slet ikke hans ærinde. Der er tale om en længere proces over blandt andet Johannes Døberen, Jesus og Paulus, men jeg fastholder, at det ikke var tanken for jøden Jesus at skabe en ny religion. Han ønskede at reformere jødedommen. Dermed sattes en proces i gang, hvis første fase sluttede omkring år 110, da der første gang sprogligt blev skelnet mellem jødedom og kristendom. Det betyder ikke, at Jesus ikke har spillet en rolle, der pegede i retning af en ny religion. Jesus grundlagde en jødisk bevægelse, der omkring år 110 ender med, at Jesus-bevægelsen udskilles som en ny og selvstændig religion.
Var Jesus kristen?
Jesus var ikke selv kristen. Og i hans levetid dannedes kun de første stadier i den proces, der senere endte med kristendommen. Men Paulus var tæt på at kalde ham Guds søn. Det skal man ikke forveksle med vores opfattelse af Guds søn. I romersk tid skelnede man ikke så skarpt som i dag mellem gud og menneske. For eksempel blev både Homer, Sokrates og de romerske kejsere anset for at være guddommelige.
Du siger også, at Jesu liv ændres, da han ikke bliver konge i Jerusalem?
Jesu død blev omgående udsat for en række omfortolkninger i evangelieteksterne. Døden var slet ikke en katastrofe, for der var en dybere mening: Han blev en martyr, som snart ville blive oprejst fra de døde og ophøjet. Og senere fik han betydning som havende stedfortrædende betydning. Han blev ikke konge af Jerusalem, men ophøjet til Himlen og anbragt ved Guds højre hånd.
Du er ekspert i historikeren Flavius Josefus (år 37-cirka 100). Hvad fortæller han?
Han giver et meget tydeligere billede af Jesu samtid end de kanoniserede evangelietekster, som kun viser fragmenter af samtiden. Josefus beskriver især, hvordan den ene eskatologiske profet efter den anden opstod samtidig med Jesus. Det store oprør mod Rom i 66-70 var også drevet af forhåbningerne om gudsriget og det jødiske folks befrielse.
Adskilte Jesus sig fra de andre profeter?
Ja. Han var ikke voldelig. Jesus forventede, modsat de krigeriske profeter, at Jahve (Gud, red.) selv ville drive romerne ud af landet. En slags analogi til Anden Mosebog, hvor Jahve tilintetgjorde Faraos hær ved Det Røde Hav. Kernen i både Johannes Døber og Jesu projekt var også det jødiske folks befrielse.
Hvad mener du om begrebet frelse?
I Jesu jødiske sammenhæng refererer frelse til det jødiske folks befrielse og genrejsning. Det har således et etnisk, territorialt og politisk indhold, men i Det Nye Testamente transformeres det til at få et åndeligt og universelt indhold: Her handler det om alle folkeslags frelse fra synd og død til et paradisisk liv hos Gud i Himlen. Ligesom begrebet frelse allerede i Det Nye Testamente nødvendigvis måtte transformeres, har man senere i kristendommens historie tranformeret det igen og igen, ligesom man har gjort det med gudsbegrebet, Jesu rolle, det evige liv og andre centrale kristne begreber. Det betyder, at man også i dag er nødt til at give udtrykket frelse en billedlig fortolkning. Og når man tolker billedligt, bliver det et subjektivt skøn. For eksempel når præsten står på prædikestolen og søger inspiration til prædiken hos Karen Blixen eller Søren Kierkegaard, så er det jo et subjektivt skøn, der kommer ud af det.
Du overlader tilsyneladende kristendom til den enkeltes tolkning. Er det rimeligt, når alle kristne læser de samme tekster?
Den moderne kristne teologiske modforholdsregel består af metaforer og billeder. Og tolkningerne er den enkelte herligt selv herre over. Så der hersker subjektiv vilkårlighed, hvilket ikke generer kristne talsmænd i dag. De lægger sig glade under tidsånden, som kristne altid har gjort det.
Og så skaber man en Grosbøll?
Grosbøll var slutstenen. For hvis man afskaffer gudsbegrebet, hvem er så Guds søn? Det Nye Testamente og trosbekendelsen tolkes i dag som billedfortællinger, som man kan udlægge, som det passer en.
