Prøv avisen
Debatinterview

Professor: Derfor er Kaj Munk stadig relevant i dag

"Vi har ham som samfundsdebattør, prædikant og dramatiker. Hos ham flyder scenekunst, bibelske fortællinger om tro og tvivl og samfundsdebat sammen – og spiller sammen,” siger professor ved Aalborg Universitet Peter Øhrstrøm om Kaj Munk. Foto: Holger Damgaard/ritzau

I finanslovsudspillet afsættes der otte millioner kroner til Kaj Munk Forskningscentret. Men hvorfor skal der igen afsættes offentlige midler til at forske i den danske præst og debattør? Fordi nutidens polariserede samfund kan lære af Kaj Munk, mener professor ved Aalborg Universitet Peter Øhrstrøm

TIDLIGERE PÅ UGEN blev et udspil til det kommende års finanslov lagt frem. Et af de navne, der optræder på listen over styrkelsen af dansk kulturarv, er den danske præst og digter Kaj Munk. I udspillet til finansloven for 2018 er der nemlig afsat otte millioner kroner til Kaj Munk Forskningscentret i årene fra 2018 til 2023.

Og de udsigter begejstrer Peter Øhrstrøm, der er professor på Aalborg Universitet og bestyrelsesformand for Kaj Munk Forskningscentret.

”Det betyder, at vi kan fortsætte med de ting, vi har i gryden, og måske endda sætte nye delprojekter i værk,” siger Øhrstrøm.

Det er ikke første gang, at Kaj Munks navn optræder på en dansk finanslov. På finansloven for 2005 blev der afsat syv millioner kroner til at sikre bevarelsen af Kaj Munks private arkiv samt oprettelsen af forskningscentret på Aalborg Universitet og dets virke fem år frem. Da finansloven for 2010 skulle udformes, blev det igen med Kaj Munks navn på papiret. Denne gang var budskabet, at der med over fire millioner skulle sikres et ”varigt og værdigt minde for Kaj Munk” i form af et museum på Vedersø Præstegård, hvor han boede frem til sin død i 1944 – et projekt, som forskningscentret på Aalborg Universitet også har været inde over.

Hvorfor er det Kaj Munk-forskning, der igen skal bruges offentlige midler på?

”Der findes selvfølgelig også mange andre digtere, der kunne bruges penge på, men Kaj Munk har rigtig meget at byde på. Han er en betydningsfuld figur, også i forhold til hele krigshistorien, og hans måde at integrere mange forskellige kommunikationsformer på er interessant. Vi har ham som samfundsdebattør, prædikant og dramatiker. Hos ham flyder scenekunst, bibelske fortællinger om tro og tvivl og samfundsdebat sammen – og spiller sammen,” siger Peter Øhrstrøm.

Men du siger, at der findes andre digtere, som man måske lige så godt kunne forske i?

”Ja, der findes også mere kendte digtere, men nu findes der også allerede et Kierkegaard-center i København, et center for H.C. Andersen i Odense og Grundtvig i Aarhus, ligesom der også findes studier i Løgstrup og andre. På den måde er det på sin plads, at der også skal være noget i Aalborg, og at det er Kaj Munk, har jeg det godt med,” siger han.

Hvad er der brugt penge på indtil nu?

”Til at starte med blev der brugt penge på at købe arkivsamlingen af Kaj Munks familie og sikre, at den forblev samlet og på danske hænder. Det har været et stort arbejde at registrere og digitalisere samlingen, så der nu findes en hjemmeside for Kaj Munk-studier. Det har været den væsentligste opgave, og den har vi nu nået. Alle 69 skuespil ligger tilgængelige, og man kan søge i hans prædikener – der ligger omkring 290 prædikener. Vi er også i gang med et projekt omkring, hvordan man formidler Kaj Munks tanker i skolerne,” siger Peter Øhrstrøm.

Hvorfor skal der bruges flere penge til forskning i Kaj Munk?

”Vi er lige nu ved at bruge de sidste af de penge, vi har til forskningen. Der skal bruges penge på at fortsætte de aktuelle ting og til at ansætte ekstra mandskab til forskellige projekter. Vi har stadig mange idéer – blandt andet at studere Kaj Munk som samfundsdebattør, og vi har et lille arkiv fra Jyllands-Posten, som Kaj Munk skrev for, også under krigen.

Vi vil også gerne udbygge arbejdet med at afprøve forskellige former for formidling af Munks idéer og værker til børn og unge. Endelig vil det være oplagt at fortsætte den forskning i Kaj Munks prædikener, som sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Aalborg Christian Grund Sørensen lagde grunden til med sin ph.d.-afhandling fra 2016. Den slags vil vi kun kunne i meget begrænset omfang, når de sidste penge er brugt, så jeg håber, finansloven bliver vedtaget.”

Hvordan er det relevant for samfundet i dag, at der bliver forsket i Kaj Munk?

”Vi lever også i dag i en polariseret tid og med flere forskellige religioner, end det før er set i vores samfund. Her er spørgsmålet, hvordan vi håndterer det, og hvordan man skal forholde sig til meget forskellige posi- tioner, for vi er ikke på samme måde en enhedskultur længere. Kaj Munk forsvarede, at samfundet skulle have plads til mange synspunkter, og at der også skulle være plads til holdninger, som han bestemt ikke selv delte. Han havde mange interessante og etiske overvejelser om, hvordan man skulle forholde sig til ens modpart i den diskussion, som kan være relevante i dag.”

”Kaj Munk har også været glemt i en periode. Efter Anden Verdenskrig var han enormt vigtig, fordi han blev set som et talerør for modstandsbevægelsen, så aftog hans betydning hen mod slutningen af 1950’erne og 1960’erne. I 1970’erne var han helt væk, før han kom tilbage i 1980’erne og 1990’erne. Så kom Kulturkanon i midten af 2000’erne, hvor hans vigtigste skuespil, ’Ordet’, kom med, og det har betydet, at han til en vis grad er blevet genopdaget, men mens han er lidt overset herhjemme, spiller han en større rolle på danskstudier i udlandet. Derfor vil vi også gerne gøre hjemmesiden bedre, så der også bliver en tysk og engelsk indgang.”