Prøv avisen

Professor: KLM-faget hører ikke fortiden til

"Jeg gør mig ingen illusioner om, at faget udgør en mirakelkur. Men faget er vigtigt, fordi fagets fokus er det samfund, som vi lever i, og som lærerne skal fungere i," skriver forfatter og professor Ove Korsgaard i et debatindlæg Foto: Erik Refner

De kommende lærere skal fungere i en multikulturel skole, og derfor er KLM-faget stadig vigtigt, mener forfatter og professor ved DPU på Aarhus Universitetet

Der må være folk i eller omkring Uddannelsesministeriet, der forsøger sig som tryllekunstnere. I hvert fald er den forligstekst, der blev indgået mellem de politiske partier i juni 2012 om faget KLM i den nye læreruddannelse, tryllet om til ukendelighed i ministeriets udkast til bekendtgørelse, som nu er i høring.

Men i modsætning til den dygtige tryllekunstner, der evner at skjule manipulationen, er det ikke tilfældet med ministeriets. Sjældent er en forligstekst blevet forvansket så tydeligt, som tilfældet er her.

Tryllenummeret kan uden tvivl bruges som case i undervisning på statskundskab og andre studier i mange år fremover. Der har man sikkert behov for nyt materiale, der kan supplere brugen af det berømte notat i Justitsministeriet, der kom for dagen under Tamilsagen.

LÆS OGSÅ: Modstandere af KLM-faget spiller ikke med åbne kortDerfor bliver der selvfølgelig og berettiget protesteret mod udkast til bekendtgørelse. Men desværre har protesterne udviklet sig til en klassisk skyttegravskrig mellem teologer og pædagoger i og uden for læreruddannelsen. Og dermed kommer diskussionen næsten udelukkende til at handle om kristendommens omfang og status i læreruddannelsens almendannende fag, der imidlertid hedder kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Mange forsvarer KLM med, at det er vigtigt, fordi det er et dannelsesfag, endda det eneste tilbageværende i læreruddannelsen, hævdes det. Men det er en problematisk og ufrugtbar måde at anskue faget på. For mig er KLM først og fremmest et vidensfag. Fordi viden er en forudsætning for dannelse i en læreruddannelse, men også fordi kundskab om ikke blot kristendom, men også jødedom og islam, om idehistorie og etik og om demokrati og medborgerskab er afgørende for kommende læreres virke i den danske folkeskole.

At de studerende skal lære noget vigtigt, må være udgangspunkt for ethvert fag i læreruddannelsen. Men hvad er vigtigt? De lærerstuderende skal selvfølgelig have mulighed for at få et dybtgående kendskab til de linjefag, de vælger, hvad enten det er matematik, engelsk eller idræt. De skal endvidere erhverve sig indsigt i pædagogiske og didaktiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge undervisningen på den mest hensigtsmæssige måde. Men de skal naturligvis også have en grundig indføring i, hvad det er for et samfund, de skal virke i og stå som repræsentanter for i skolen.

LÆS OGSÅ: Bevar KLM-faget i læreruddannelsen

Hvorfor skal de nu det? Er det ikke tilstrækkeligt, hvis de er dygtige linjefagslærere og har erhvervet sig pædagogiske og didaktiske kompetencer? Det er selvfølgelig vigtigt, men ikke tilstrækkeligt. Og slet ikke i dagens samfund.

For de kommende lærere skal ud at virke i en skole og i et dansk samfund, som indadtil er præget af større multietnisk, multireligiøs og multikulturel mangfoldighed end tidligere, og som udadtil indgår i et stadig tættere økonomisk og politisk samarbejde i EU.

Derfor er det vigtigt, at de kommende lærere også får en indføring i de idéhistoriske og etiske traditioner og de demokratiske værdier og religiøse praksisser, der præger vores samfund. Det er, hvad faget KLM giver muligheder for. Jeg gør mig ingen illusioner om, at faget udgør en mirakelkur. Men faget er vigtigt, fordi fagets fokus er det samfund, som vi lever i, og som lærerne skal fungere i.

LÆS OGSÅ: Nedvurdering af faglighed i KLM er åndelig dovenskab

Der er tydeligvis folk, der betragter KLM som en reminiscens fra fortiden. Ellers er det svært at forklare Uddannelsesministeriets forsøg på at trylle en forligstekst, der udtrykkeligt betoner bevarelsen af KLM, om til ukendelighed. Men fagets fokus hører langtfra fortiden til. Tværtimod. Jeg medgiver, at der er personer, der forsvarer KLM som et dannelsesfag med en patos, som lyder skinger. Men det bør ikke medføre, at faget bliver massakreret til ukendelighed. Det kan hverken kommende lærere, folkeskolen eller samfundet være tjent med.

Ove Korsgaard er forfatter og professor ved DPU på Aarhus Universitet