Professor: Kviklån er et stigende etisk problem

Julen er højsæson for dyre kviklån, og mens reklamer for de lette lån lokker i fjernsynet og på internettet, gældsætter stadig flere sig. Det kan eskalere, hvis ikke virksomhederne tager deres etiske ansvar seriøst, lyder opråbet fra forfatter og professor Steen Hildebrandt

”Alle virksomheder har et etisk ansvar. Og de virksomheder, vi her taler om, har det i særlig grad, fordi de jo godt ved, hvad konsekvenserne ofte er af de udlån, de laver. De er ikke i god tro," mener forfatter og professor Steen Hildebrandt.
”Alle virksomheder har et etisk ansvar. Og de virksomheder, vi her taler om, har det i særlig grad, fordi de jo godt ved, hvad konsekvenserne ofte er af de udlån, de laver. De er ikke i god tro," mener forfatter og professor Steen Hildebrandt. Foto: Leif Tuxen.

DE HURTIGE LÅN ER I VÆKST, og især i juletiden er kviklånene populære, når der skal være råd til både gaver og mad. Men hver tredje, der optager et kviklån, fortryder, viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, og de nemme lånemuligheder og den aggressive markedsføring er årsag til, at mange danskere hvert år havner i gæld.

Derfor er det på tide, at de virksomheder, der udbyder kviklån og reklamerer massivt for dem, indser, at de har et socialt, moralsk og etisk ansvar, mener professor emeritus Steen Hildebrandt, som er forfatter til flere bøger om etisk og bæredygtig ledelse.

”Alle virksomheder har et etisk ansvar. Og de virksomheder, vi her taler om, har det i særlig grad, fordi de jo godt ved, hvad konsekvenserne ofte er af de udlån, de laver. De er ikke i god tro. De ved godt, hvad realiteten er, og det synes jeg skærper deres etiske ansvar. Jeg er meget imod den form for misrøgt af den frihed, som private virksomheder har til at udøve deres erhverv,” siger Steen Hildebrandt.

Han er bekymret. Udviklingen risikerer at eskalere, mener han. Især er han urolig for de unge mennesker, der tager et kviklån og ikke får betalt tilbage, da det kan have vidtrækkende konsekvenser i mange år fremover.

”Man må tilsyneladende konkludere, at mange ikke har stor indsigt i økonomi og ikke ved, hvad rentebegrebet i praksis står for. Ofte er det unge mennesker, som ikke ser alvoren i det at optage et lån. De er letsindige, og man hører masser af historier om, at folk optager lånene, mens de er berusede. Så er man helt ude af stand til at tænke klart,” siger Steen Hildebrandt.

MEN HVAD KAN MAN GØRE? For at afhjælpe problemet meldte Google i 2016 ud, at man ville fjerne alle reklamer for kviklån med høje omkostninger og en betalingsfrist på 60 dage eller mindre. Håbet var, at der ville blive ryddet op i de mange reklamer for kviklån.

Alligevel kan man ved en søgning konstatere, at det stadig vrimler med reklamer.

Sidste år blev der ligeledes indført en 48 timers ”tænkepause”, fra man søgte pengene, til de stod på kontoen, så man kunne nå at fortryde. Men det resulterede blot i, at flere af udbyderne af kviklån lavede deres lån om til en form for kassekredit, så de ikke blev ramt af loven og stadig kunne udbyde kviklån på få minutter.

”Vi er inde i et gråt marked, som er anfægteligt, fordi det handler om så vigtige ting som penge og forpligtelser, der jo rækker langt frem i tiden for nogles vedkommende,” siger Steen Hildebrandt og fortsætter:

”Det bringer mange mennesker i uføre. Jeg synes, virksomhederne skulle modstå denne fristelse. Hvis det ikke viser sig realistisk, må man overveje lovgivning for at regulere.”

Men der er jo også reklamer for alkohol, usund mad og betting-spil i fjernsynet. Er virksomhederne ikke i deres gode ret til at reklamere på et frit marked?

”Jo, de er i en eller anden forstand i deres gode ret. De er inden for den nuværende lovs rammer, det antager jeg i hvert fald. Men det betyder ikke, at de ikke har et ansvar, der går ud over lovens bogstaver. Det, vi kalder et etisk ansvar eller samfundsmæssigt ansvar. Det mener jeg virksomhederne må lære at praktisere, og hvis ikke de lærer det eller vil det, må lovgivningen regulere.”

Der er en aldersgrænse på 20 år hos flere virksomheder for at optage et kviklån – det er vel voksne mennesker, der selv træffer beslutninger og dermed også har et ansvar?

”Ja, der hviler et ansvar på den enkelte, i hvert fald når man er over 20 år. Når man når en vis aldersgrænse, ændrer billedet sig. Voksne mennesker har et andet ansvar for deres handlinger, end børn har. Men alligevel ved vi, at der også er voksne mennesker, der har så ringe en indsigt, at man kan tale om, at de bliver udnyttet.”