Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Etisk set

Professor: Måske skulle vi gøre 2017 til håndværkets år?

Mureren og politikeren Mattias Tesfaye (S), der har været ambassadør på håndværkets vegne i adskillige år, udtalte på et tidspunkt i et radioprogram, at han er pavestolt af de huse, han har været med til at bygge som murer. Det glæder ham hver gang, han kører forbi. Arkivfoto. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Vi kan se frem til mangel på faglærte inden for visse faggrupper i løbet af de kommende år, skriver professor Lene Tanggaard

Lars Rebien Sørensen, som indtil årsskiftet var administrerende direktør for Novo Nordisk, var forleden ude med en lidt bemærkelsesværdig kommentar.

Han sagde til magasinet Zetland, at vi bør genvinde respekten for håndværket og for håndværkerne.

I dag vil de unge mennesker på handelsskole udvikle en app og tjene en masse penge. Iværksætteren er blevet idealet, sandsynligvis motiveret af den nærmest helteagtige status de heldige millionærer får i offentligheden, når de afskiber deres startup-virksomheder.

Vi glemmer så ofte, at det netop kun er et fåtal, der lykkes. Netop derfor er det positivt overraskende at høre en direktør, der ovenikøbet er blevet kåret som verdens bedste CEO ( chief executive officer – administrerende direktør), gå i brechen for håndværket. Der er i den grad brug for mere realistisk tænkende rollemodeller. Det trænger vi til.

Erhvervsuddannelserne lider år efter år af faldende søgning. I 2016 var det kun 18,4 procent af 9. og 10. klasse-eleverne, der søgte en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Det betyder, at vi kan se frem til mangel på faglærte inden for visse faggrupper i løbet af de kommende år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i begyndelsen af 2016 lavet en analyse, der viser, at Danmark vil komme til at mangle 70.000 håndværkere og andre faglærte på arbejdsmarkedet i 2025.

Min egen forskning i innovation viser, at det er samarbejdet mellem de faglærte, de specialiserede vidensmedarbejdere, kunder og aftagere, der skaber innovation i de danske industrivirksomheder.

Der er temmelig prosaiske grunde til at fejre håndværket og dem, der kan noget med deres hænder, men der er måske også etiske grunde. For hvad er det gode liv?

I 2008 skrev jeg en artikel med titlen ”Håndværket som identitetsoase i videnssamfundet”. Artiklen handlede om, at det at mestre noget giver livsglæde. Vi kender det fra barnet, som lærer at gå eller at læse, og som bogstaveligt talt vokser 10 centimeter af stolthed og glæde. Vi kender det fra stoltheden over et vellykket projekt.

Mureren og politikeren Mattias Tesfaye (S), der har været ambassadør på håndværkets vegne i adskillige år, udtalte på et tidspunkt i et radioprogram, at han er pavestolt af de huse, han har været med til at bygge som murer. Det glæder ham hver gang, han kører forbi. I modsætningen til arkitekten, der får sit navn på værket, så er håndværkerens arbejde indlejret anonymt i værket.

Det er en anden, mere stille glæde.

Sociologen Richard Sennett har med sin bog ”The Craftman” (på dansk: Håndværkeren) vist, at tidens idealer peger i modsat retning. Vi fejrer det kortsigtede, flygtige selv, der er hurtigt videre, mens håndværkeren som ideal opholder sig ved sagen eller værket for dettes egen skyld. Håndværkeren risikerer derved at miste muligheder, men vinder til gengæld ifølge Sennett på livsglæde og oplevelsen af fordybelse og mestring. Håndværket giver livsglæde.

Matthew B. Crawford giver i sin bog ”The World Beyond Our Head: On Becoming an Individual in an Age of Distraction” en lignende beskrivelse gennem studier af det langsommelige arbejde forbundet med at bygge kirke-orgler, det intense fokus, som det kræver at være ishockeyspiller eller at betjene en motorcykel i et kompliceret vejsving. I bogen uddyber han de etiske aspekter af håndværket i denne brede moralske forstand. I en verden, der tilbyder konstante distraktioner, er det bydende nødvendigt, at vi igen lærer at fordybe os.

Vi tyr til mindfulness som aldrig før, men det at mestre et håndværk kan give os den samme intense oplevelse af koncentration og tilstedeværelse. Her får vi så samtidig den glæde, at andre kan få gavn af det, vi tilvirker. Det er da noget værd.

Etisk set skrives på skift af højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen , professor i psykologi Lene Tanggaard , medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris , professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff og formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo .