Professor: Norges Kristeligt Folkeparti vandrer mod afgrunden

Uklarhed om kristne værdier præger Norges kristne parti. Udviklingen betyder, at Kristeligt Folkeparti går mod det sikre farvel til landspolitik, og derfor bør man opløse partiet, mener professor og tidligere partimedlem Knut Anton Mork

Et langt opgør i Norges Kristeligt Folkeparti kulminerede i fredags, da det ekstraordinære landsmøde stemte for at gå ind i den borgerlige regering. Dermed måtte partiets leder, Knut Arild Hareide (billedet) se sin plan om at samarbejde med Arbejderpartiet falde til jorden. –
Et langt opgør i Norges Kristeligt Folkeparti kulminerede i fredags, da det ekstraordinære landsmøde stemte for at gå ind i den borgerlige regering. Dermed måtte partiets leder, Knut Arild Hareide (billedet) se sin plan om at samarbejde med Arbejderpartiet falde til jorden. – Foto: Fredrik Hagen/NTB/Ritzau Scanpix

DET ER 1998, og Kristeligt Folkepartis Kjell Magne Bondevik er statsminister i Norge. Fire år tidligere er det danske parti ved samme navn røget under spærregrænsen, men anderledes milde vinde blæser op mod Oslo fra det sydlige Vestlandet og byer som Stavanger og Sandnes.

Kristeligt Folkeparti fik i 1997 det hidtil bedste valg i historien med næsten 14 procent af stemmerne, og partiets mangeårige leder endte med at blive statsminister i en mindretalsregering med Centerpartiet og Venstre. Bondevik havde stor gennemslagskraft, og den populære statsminister så i 1998 partiet kravle op på 19,7 procent i en meningsmåling.

”Han lykkedes utroligt flot med sit projekt om at gøre partiet mere liberalt. Problemet var bare, at andre partier kunne tilbyde de samme liberale idéer, og derfor gik luften ud af ballonen,” siger Knut Anton Mork.

Han er professor i samfundsøkonomi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim og har i Norge markeret sig i debatten om det kristne parti ved at forudsige, at partiet er på vej mod afgrunden uden udsigt til at kunne styre uden om.

ET LANGT OPGØR I PARTIET kulminerede i fredags med, at det ekstraordinære landsmøde stemte for at gå ind i den borgerlige regering, partiet indtil nu har været støtteparti for. Dermed kunne statsminister Erna Solberg (Højre) ånde lettet op, mens Kristeligt Folkepartis leder, Knut Arild Hareide, måtte se sin plan om at samarbejde med Arbejderpartiet falde til jorden.

Knut Anton Mork mener dog ikke, at det i det store perspektiv har megen betydning, at partiet tog det sikre valg og gik med de borgerlige og dermed tog et skridt tilbage til den konservative kristendom.

”Personligt er jeg glad for resultatet, men det rykker ikke ved, at der på længere sigt ikke er en rolle for Kristeligt Folkeparti i landspolitik. De kristne søger andre steder hen for at få svar på deres vigtigste politiske sager, og partiet han ingen gennemslagskraft længere,” siger den 72-årige økonom.

Han har fulgt udviklingen fra 1960’erne og 1970’erne, hvor Kristeligt Folkeparti havde store kampe med Arbejderpartiet om sekularisering og abort. Kristeligt Folkeparti var stærkt og kunne udfordre Arbejderpartiets verdenssyn med et alternativ til socialismen. Og det kristne fundament betød nej til abort, ja til kristendom i skolerne og en konservativ indstilling til homoseksualitet.

”Det store slagsmål stod for over 50 år siden, hvor man havde betydelig tilslutning til at stå imod den sekularisering, der bredte sig i store dele af den vestlige verden. Men det endte med nederlag. I 1978 kom den frie abort, og kristendommens plads i skolen blev mindre og mindre, mens sekulariseringen bredte sig, og de ledige stole i bedehusene blev flere,” fortæller han.

Traditionen for bedehuse, der er kristne forsamlingshuse, er særligt udbredt i Rogaland i syd, hvor hovedbyen, Stavanger, i 1960’erne var blandt landets fattigste. Det ændredes med et slag af olieindustriens indtog, og i takt med, at olieplatformene skød op, blev antallet af bedehuse mindre.

KRISTELIGT FOLKEPARTI står stadig stærkt i Rogaland, men opbakningen på landsplan har været faldende længe, og sidste års stortingsvalg blev med 4,2 procents tilslutning det dårligste nogensinde. Det lykkedes lige akkurat at klare sig fri af spærregrænsens fire procent, men Knut Anton Mork tror ikke, at det varer længe, før partiet må give fortabt.

”Man havde en lille optur med Bondevik, men er siden igen blevet ramt af, at partiet ikke har overordnede målsætninger for, hvad det er for et samfund, man ønsker. Mange har sympati for Kristeligt Folkeparti, men når man ikke har en klar identitet, er det svært at få stemmer,” siger han.

MED UDSIGTEN TIL nu at komme ind i den borgerlige regering og dermed opnå mere synlighed i befolkningen håber partiet på, at skuden kan vendes, men Knut Anton Mork er skeptisk. For en stund tror han på, at det kan lykkes partiet at fortsætte, men inden for få valg – måske allerede om tre år – vil det være slut med et landsdækkende kristent parti, mener han.

For Norge vil det betyde et farvel til et parti, der har haft betydelig indflydelse i moderne politik og i den seneste tid igen har formået at sætte abort på dagsordenen. Det vil muligvis lykkes partiet at forbyde fosterreduktion (tvillingeabort) og gøre det vanskeligere at få tilladelse til abort på baggrund af sygdom, inkluderet Downs syndrom. Men det rykker bare ikke ved, at man ikke formår at sætte sig på klimadagsordenen, der fylder meget på venstrefløjen, og indvandringsdebatten, der fylder på højrefløjen. Professoren mener, at man bør opløse partiet.

”Jeg tror, at vi må erkende, at det ikke længere er realistisk at have et stort kristent parti i det moderne Norge. Kristne er både borgerlige og socialister, og når de store samlende sager er tabt, er det svært. Man deler kristendommen, men er ikke enige om, hvordan et kristent livssyn skal blive til politik,” fortæller Knut Anton Mork.

Som eksempel peger han på, at mange er uenige i Kristeligt Folkepartis traditionelt mere liberale udlændingepolitik og derfor søger mod Fremskridtspartiet, hvor tidligere integrationsminister Sylvi Listhaug udfordrer Kristeligt Folkepartis måde at se indvandring på med kristne briller. Hun er en af de norske politikere, der sætter kristne værdier mest på dagsordenen, men kommer altså ikke fra Norges kristne parti.

”Kristne værdier er ikke et absolut begreb og giver ikke entydige svar på mange af de spørgsmål, der opstår politisk. Kristen etik siger eksempelvis meget lidt om økonomisk politik. Som jeg ser det, er det slut for partiet,” siger Knut Anton Mork.