Professor: Økologi er luksus for de rige i Vesten – men belaster klimaet globalt

De fleste danske forbrugere forbinder økologi med bæredygtighed og klimabevidsthed. Men det er aldeles forkert, siger Morten Birkved, centerleder ved Syddansk Universitets Life Cycle Engineering: Økologi er en decideret CO2-sviner

Den økologiske skole, der fremhæver økologi som en bæredygtig og klimavenlig strategi, tager grundlæggende fejl, siger professor mso Morten Birkved.
Den økologiske skole, der fremhæver økologi som en bæredygtig og klimavenlig strategi, tager grundlæggende fejl, siger professor mso Morten Birkved. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Han ved godt, at han er oppe mod en næsten uigennemtrængelig tidsånd, der har gjort det røde ø-mærke til selve emblemet på det samfunds- og sundhedsbevidste valg i indkøbskurven. Men som underviser og centerleder på Life Cycle Engineering under institut for grøn teknologi på Syddansk Universitet er Morten Birkved sat i verden for at skille tingene ad.

Og herfra er den grundlæggende læresætning, at økologi på ingen måde er svaret på de allerstørste udfordringer, planeten står over for: global opvarmning og fødevaresikkerhed for klodens voksende befolkning. Tværtimod.

Du har udtalt, at du ser præferencen for økologiske varer som en ”egoistisk, selvcentreret og navlepillende tankegang”. Det er hårde ord om pæne mennesker.

”Indimellem er man nødt til at provokere for at få folk til at tænke sig om. Og folk er netop blevet tudet ørerne fulde med, at økologi er sagen. Men økologi er ikke bæredygtigt. Økologisk fødevareproduktion udleder langt flere drivhusgasser end konventionelt landbrug, fordi der skal anvendes langt større landbrugsarealer, da udbyttet i nogle tilfælde er op mod 40 procent lavere. Der er dog ikke konsensus om tallene blandt forskere og slet ikke hos dem, der går ind for økologi, og udregningsmetoderne kan derfor variere. Men derudover kræver økologisk drift, hvor der ikke anvendes kunstgødning eller pesticider, også i højere grad en mekanisk bearbejdning af jorden ved hjælp af maskiner, der typisk anvender fossile brændstoffer. De bidrager også til udledning af CO2.”

Hvorfor er økologi så alligevel så populært? Hvad er det, folk har misforstået?

”Forståelsen om økologi rækker tilbage til 1970’erne og 1980’erne, hvor vi rent faktisk havde store problemer med den helt klassiske forurening. Nedbrydning af ozonlaget, jordforsuring, overforbrug af pesticider, og vi havde også et større og mere problematisk udvalg af pesticider. Dengang var det nok meget fornuftigt at forholde sig til produktionsmetoderne i landbruget. Siden har vi lovgivet og reguleret os ud af mange af de problemer. I dag er det ikke længere verdens største udfordring at bekæmpe den form for forurening, men at forholde os til den lige nu altoverskyggende trussel, og det er klimaet og udledningen af drivhusgasser. Det er den dagsorden, der bør prioriteres, og her passer økologien rigtig dårligt ind. Økologi er en luksus for de rige i Vesten – men belaster klimaet globalt.”

Mener du, at det er direkte usolidarisk over for Den Tredje Verden, at vi på den måde helt bevidst dyrker landbrugsjorden ineffektivt?

”Ja, det er jo netop den anden store påtrængende udfordring: Klodens befolkning vokser. I 2050 regner man med, at vi kan være 12 milliarder mennesker, der skal brødfødes på nogenlunde det samme areal, som vi har til rådighed i dag. Vi kan måske indvinde fem-syv procent mere landbrugsjord globalt set, men skal vi sikre fødevareforsyningen i hele verden i fremtiden, er det ikke hensigtsmæssigt, at den økologiske produktion samtidig vokser og trækker i den anden retning. Vi ønsker jo heller ikke, at det globale system presses yderligere. Som når der for eksempel afbrændes store skovarealer i Amazonas for at skaffe jord, der kan opdyrkes med svinefoder til de svin, de stadig flere og rigere kinesere spiser. Vi kan i Danmark med vores svineproduktion imødekomme en stor del af den aktuelle og fremtidige internationale efterspørgsel, men tingene hænger sammen. Vores svineproduktion er formentligt medvirkende til, at Amazonas brænder lige nu.”

Hvordan reagerer folk, når du fortæller dem, at det ikke er bæredygtigt at købe økologiske varer?

”Der er ved at ske et skifte, det kan jeg mærke i min undervisning. For seks-otte år siden kunne mine studerende blive vanvittigt rasende, når jeg påpegede disse sammenhænge, for det stred imod alt, hvad de hidtil havde fået at vide. Men i dag oplever jeg en større interesse og lydhørhed. ’Aha!’. Det havde de jo egentlig nok selv haft på fornemmelsen, når de har arbejdet med disse emner.”

Er der ligefrem en ideologisk skillelinje mellem dem, der sværger til økologi, og dem, der har større fokus på bæredygtighed? Tænketanken Concito har nogle af de samme budskaber som dig, men står ikke så tydeligt i debatten?

”Det er nok, fordi de samme, som støtter Concito, et langt stykke af vejen også er fortalere for økologi. Men jeg skal som forsker præsentere tingene, som de er, og det er dét, jeg gør. Men der er også forskere, der ser anderledes på tingene.”

Hvad med dine egne indkøbsvaner? Mener du, at vi for enhver pris bare skal holde op med at købe økologisk?

”Jeg vil bare gerne have, at man tænker sig grundigt om og bevidst vælger et produkt med et mindre klimaaftryk. Og det er sjældent et økologisk produkt. For mit eget vedkommende har jeg hidtil valgt kun at købe økologiske æg, selvom deres klimaaftryk er større end burægs, men det er udelukkende på grund af hensynet til dyrevelfærd. Da historien for nylig kom frem om, at næsten alle æglæggende høns brækker brystbenet, og at det også sker hos høns, der opdrættes med økologisk foder og under ordentlige produktionsforhold, mistede jeg den eneste grund til det valg.”

Hvad præcis skal vi gøre, hvis produktionen af landbrugsvarer skal imødegå den globale opvarmning?

”Vi kommer ikke uden om at skulle producere mere effektivt, og skal det være virkeligt effektivt, skal det være i form af flere plantebaserede produkter. Men ellers skal vi vælge kød fra dyr, der har haft den korteste levetid. Jo kortere levetid, jo bedre – bæredygtighedsmæssigt. Som en af mine ph.d.-studerende meget nøgternt sagde, så er en ko den mindst effektive organisme, man overhovedet kan forestille sig. Den producerer i løbet af hele sin levetid op til flere produkter – mælk, kød, skind – men med et energiudbytte på kun cirka 10 procent i forhold til det foder, den har spist. Husdyr som kvæg og svin er ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation ansvarlige for cirka 14,5 procent af de globale drivhusgasudledninger. Herhjemme udleder svin alene cirka 14 procent af den danske drivhusgasudledning. Og et økologisk svin, som har spist foder, der er dyrket langt mindre effektivt, udleder som sagt mere end et konventionelt opdrættet svin. Det er ikke mindst her, jeg mener, at den økologiske skole, der fremhæver økologi som en bæredygtig og klimavenlig strategi, tager grundlæggende fejl.”