Professor: Vi må gøre op med myten om de digitalt indfødte

Vi har længe forestillet os, at digitaliseringens førstefødte skulle revolutionere erhvervsmarkedet. Men børn kan ikke kode en robot, fordi de kan betjene en iPad. Der skal arbejdes mere med digital teknologi i skolen, mener forsker Thomas Ryberg

Vi har fejlagtigt troet, at børn og unge er blevet til digitale vidundere af at være opvokset med adgang til iPad, telefon og computer. Derfor har skolerne ikke taget den digitale læring seriøst, mener professor i digital læring Thomas Ryberg. Det har resulteret i, at de fleste børn og unge kun har helt basale digitale kompetencer. –
Vi har fejlagtigt troet, at børn og unge er blevet til digitale vidundere af at være opvokset med adgang til iPad, telefon og computer. Derfor har skolerne ikke taget den digitale læring seriøst, mener professor i digital læring Thomas Ryberg. Det har resulteret i, at de fleste børn og unge kun har helt basale digitale kompetencer. – Foto: Jim West Science Photo/Ritzau Scanpix

De børn, der har spillet spil på en iPad, før de lærte at gå, er ofte blevet kaldt de digitalt indfødte. Der har i de seneste 20 år været en forventning om, at de vil revolutionere verden med deres teknologiske kunnen. Men den forventning er stærkt overvurderet, fastslår professor i digital læring ved Aalborg Universitet Thomas Ryberg. Faktisk er de unge i dag ikke mærkbart bedre til at tilegne sig digital viden end tidligere generationer. Det er nødvendigt at gøre op med myten om de digitalt indfødte, mener Thomas Ryberg.

Hvorfor opfatter man unge i dag som værende digitale vidunderbørn?

”Det er en idé, som den amerikanske forfatter Marc Prensky kom frem med tilbage i 2001. Digital teknologi og internettet boomede, og lige pludselig så man en masse unge mennesker, der brugte ny teknologi. Digitalt indfødte, kaldtes de.

De var den første generation til at blive flasket op med digital teknologi. Man mente, at den mætning og den teknologirigdom, som de voksede op med, betød, at deres hjerner ville forandre sig radikalt, og de ville tænke på helt nye måder, der adskilte sig markant fra, hvordan tidligere generationer tænkte.”

Men man hører ofte, at erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner siger, at vi bliver nødt til at tilpasse vores samfund, vores skoler og vores arbejds- pladser til de digitalt indfødte, der har et helt andet kompetancesæt end andre generationer.

”Ja. Der kom en diskurs i skolerne, og senere ude i erhvervslivet, om, at lige om lidt ville der komme en ny generation, der havde en helt anden måde at tænke og være på, og som erhvervslivet blev nødt til at omstille sig for at favne. Det er blevet brugt som argument for, hvorfor vi skulle have digitale teknologier som iPads og digitale whiteboardtavler i folkeskolerne.”

Mener du, forventningerne til de unge har været for høje?

”Rent forskningsmæssigt er tanken om de digitalt indfødte i hvert fald blevet skudt ned. Og det har været væsentligt overvurderet, for unge i dag er ikke så anderledes. Man har kigget på, hvilke kompetencer de har, og hvor store forskelle der er i forhold til andre generationer, og der er ikke nævneværdige forskelle. Hvis man gik rundt med en forventning om, at unge ville komme og revolutionere alt muligt med deres teknologiske kunnen, så er det stærkt overdrevet.”

Du siger, at forskere korser sig når de hører begrebet digitalt indfødte?

”Det er, fordi det er en folkemyte, et Loch Ness-uhyre, der stikker sit hoved op fra tid til anden. Der er to store for-tællinger i uddannelsessystemet: den utopiske og den dystopiske, hvor teknologi enten er noget, der gør ungdommen til bedre mennesker med flere ressourcer, eller også griller det de unges hjerner, så de bliver dumme og ikke kan finde ud af noget af det, de ældre generationer kunne, da de gik i skole.”

Hvilke problemer skaber det for de unge, når man så alligevel viderefører den tankegang?

”Man kommer til at gøre de unge en bjørnetjeneste – i den gamle forståelse. Man regner med, at man bare kan give de unge noget teknologi i hænderne, og lærerne behøver nærmest ikke at få nogen undervisning i at bruge det, fordi de unge kan jo allerede selv. Man har ikke blik for, at det er det ikke alle, der kan.

Der er en gruppe af unge, der er rigtig dygtige, men det giver ikke et repræsentativt billede. Fordi man kan bruge Facebook, skrive med sine venner på Messenger, høre musik på Spotify og svare på mails på Gmail, betyder det ikke, at man har en teknologisk forståelse, der gør en i stand til uden videre at gå ind og arbejde i et CMS-system eller forstå et banksystem i en organisatorisk kontekst.

Det er ikke så ligetil at overføre kompetencer fra en digital platform til en anden. Der er stor forskel på funktionelle evner og faktiske kompetencer. At man er vant til at bruge en iPad gør ikke en i stand til at forstå et banksystem eller programmere en robot. Det giver måske en lidt stærkere bund, fordi man er vant til at bruge teknologi og derfor er mindre bange for at lave fejl.”

Har du bud på, hvad uddannelsesinstitutionerne kan gøre for at ruste de unge bedre?

”Jeg er rigtig glad for, at der er kommet et fag om teknologiforståelse ind i folkeskolerne. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutioner lærer unge at bruge it på en faglig måde, så de får en fagfaglig, teknisk forståelse.

De skal have hjælp til at forstå, hvordan man inden for et fagligt område arbejder med det digitale, hvad det er for professionelle værktøjer, man bruger hvordan og hvorfor, så de kan tage informerede beslutninger om, hvordan man skal arbejde med digital teknologi.

Det kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Den tilgang, man har haft indtil nu fra uddannelsesinstitutionernes side, svarer til at hælde 50 børn ind i et bibliotek, og så regne med, at de har tilegnet sig al bøgernes viden, når de bliver lukket ud igen. For de havde jo adgang til al den viden i bøgerne på biblioteket.

Der er brug for, at man arbejder med digital teknologi ud fra et lidt mere didaktisk blik. Hvad vil det sige at programmere en computer? Hvordan forholder man sig kritisk refleksivt til medier og data? Det er alt sammen ting, der skal udvikles og trænes.

Der er teknologikritikere, der mener at teknologi helt skal ud af folkeskolen. At de unge skal bruge blyant og papir i stedet, fordi de mener, det er bedst for hjernen. Deres argument er, at børn og unge alligevel har så meget it derhjemme, at det lærer det automatisk af sig selv i fritiden. Men det er netop det, de ikke gør.”