Prøv avisen

Professorens slørede tale. De sidste rester af nordisk dannelsestænkning fra læreruddannelsen skal væk

PROFESSOR Jens Rasmussen siger i et interview i Kristeligt Dagblad den 31. januar, at han mener, at almendannelsen er ekstremt vigtig, men det kan umulig passe.

Lad mig opsummere: I 1996 udgiver Rasmussen en bog, der taler for en metodisk antihumanisme. Ikke just almendannelse, snarere et teoretisk teknokratiseringsprincip. Han taler i 2000erne sammen med Lars Qvortrup for at underlægge vores uddannelsessystem Pisalisternes tyranni, så vi kan sikre vores pension i år 2090, som det hedder.

Rasmussen foreslår skoler som i Singapore med sindrige og detaljerede målsystemer over det hele, og at læreruddannelsen skal afvikle sit filosofiske element, fordi det angiveligt skulle føre til dårlige Pisa-resultater.

Rasmussen er fagligt opslugt af den tyske sociolog Niklas Luhmann, lidt på samme måde som nogle venstreorienterede tilhørte forskellige marxistiske menigheder i 1970erne, og jeg har flere gange hørt ham og mange andre luhmannianere sige, at dannelse er et smøremiddel for kommunikationen, og at det altså ikke er et virkeligt begreb.

I 2005 udgiver han bogen Viden om uddannelse, hvis distinktioner suser rundt på professionshøjskolerne og hos Kommunernes Landsforening og derfor ligger til grund for rigtig mange instrumentalistiske , altså dannelsesfjendske, tiltag inden for den pædagogiske sektor i disse år. Endelig er det tankevækkende, at han i udspillet til læreruddannelsesreformen i foråret slet ikke nævner almendannelse eller noget, der ligner. Udspillet er totalt renset for henvisninger til humanistiske eller politiske emner. Hele hans virke er fokuseret på en teoretisk og praktisk afvikling af almendannelse i vores samfund.

Derfor er det utroligt, at han nu kan sige, at den er ekstremt vigtig. Måske er det, fordi han opfatter almendannelse som noget med miljø og teknologiforståelse, som han siger i interviewet, men det vil jo være en himmelråbende reduktion. Det svarer til, at et barn siger: Jeg kan køre bil, i den tro at der kun findes legetøjsbiler.

En anden central aktør i udspillet er Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved professionshøjskole VIA og centralt placeret i kredsen omkring Ny Nordisk Skole, men han har også talt imod almendidaktik og dannelse. I stedet vil han have kurser i klasseledelse og i hvad virker-forskning. Ikke just en dannelsesfortaler.

Endelig har jeg hørt, at den fagperson, der sidder med KLM (kristendom-livsoplysning-medborgerskab) i forbindelse med implementeringen af reformen, er en hr. Per Holst-Hansen. Han har, så vidt jeg kan se, aldrig sagt eller skrevet et offentligt ord om faget og er dermed efter min mening ukvalificeret til at sidde i det pågældende hverv, hvilket antagelig blot gør ham til en artig dreng for anti-dannelsesflertallet.

Holst-Hansen er udnævnt, skønt der er mange kvalificerede folk fra faget, men de ville nok have modsat sig den stille underminering, som faget nu er udsat for. Heldigvis kan de skrive en kronik, så vi alle kan følge med.

Man må håbe, at de gode folk fra både højre og venstre er vågne. Regeringspartierne er ikke. Det er helt klart. De er enige med Rasmussen. Ministrene Antorini (S) og Østergaard (R) modtog Rasmussens rapport med internettransmitteret begejstring i foråret 2012.

Ikke et drys kritik kunne det blive til. Antorini taler ganske vist om, at vi skal have en nordisk skole, men det betyder åbenbart, at man vil afvikle den sidste rest af nordisk dannelsestænkning fra læreruddannelsen, mens man smiler over hele femøren.

Thomas Aastrup Rømer,lektor, ph.d.,Korshøjen 51, Risskov