Sognepræst om DR-udsendelse: Trættende hipstere som det 21. århundredes reformatorer

Gad vide, hvad Jörg Lauster ville sige til det tyske program om Reformationen, som i mandags blev sendt på DR 2, spørger sognepræst Jesper Bacher

Men suk, hvor blev man træt af disse hipstere som det 21. århundredes reformatorer. De skal selvsagt også til orde. Det ville bare have været så velgørende anderledes med en konservativ røst, som turde stå fast på det evigt nye og bestandigt provokerende i gammel kristendom. Luther-Koden kortsluttede i sin ensidighed.
Men suk, hvor blev man træt af disse hipstere som det 21. århundredes reformatorer. De skal selvsagt også til orde. Det ville bare have været så velgørende anderledes med en konservativ røst, som turde stå fast på det evigt nye og bestandigt provokerende i gammel kristendom. Luther-Koden kortsluttede i sin ensidighed.

2017 var det store reformationsjubilæumsår, hvor Reformationen blev fejret og markeret, så det forslog. Oven på den megen virak og festivitas er det tid at se tilbage. At evaluere, om man vil. En fyldestgørende evaluering skal ingenlunde forsøges i denne sammenhæng, men så sent som i lørdags havde den tyske teologiprofessor Jörg Lauster kritiske bemærkninger til reformationsjubilæet i nærværende dagblad.

Jörg Lauster mente, reformationsjubilæet var alt for personcentreret omkring Martin Luther frem for Reformationen som kulturel proces. Det kan der være noget om. Luther var selvfølgelig en central person i Reformationen, men han kaldte også sig selv for en stinkende maddikesæk, som man ikke skulle opkalde andre kristne efter. Det skete som bekendt alligevel. Ordene går deres egne veje, og lutheranere blev betegnelsen for en del kristenmennesker.

Gad vide, hvad Jörg Lauster ville sige til det tyske program om Reformationen, som i mandags blev sendt på DR 2? Den danske titel var ”Vores verden gennem 500 år”, mens den tyske originaltitel var ”Luther-Koden”. Udgangspunktet var den historiske reformation, men fokus var Reformationen som en kontinuerlig proces med den præmis, at vi i dag står ved ”en ny korsvej”. Hvad Luther var med til at sætte i gang, måtte fortsættes, men netop som en kulturel proces også ud over kirkens rammer og budskab. En tysk journalist, Wolfgang Gründinger, mente i hvert fald at kunne konstatere: ”Der er vel næppe nogen, der tror på Gud i dag”. Det var ikke ligefrem meningen med Reformationen, og der findes faktisk mennesker, som i ramme alvor tror mere på Gud end på Wolfgang Gründinger.

Nuvel, der var også et troende menneske blandt de medvirkende, præsten og skuespilleren Carolina Costa fra Geneve, som holdt gudstjenester for alle uanset trosretning. Den unge progressive præst distancerede sig fra de traditionelle former og hævdede, at ungdommen befandt sig på et højere spirituelt niveau end tidligere generationer. Ligesom hun troede, at den fuldendte kærlighed findes dybt inde i os selv. Det var alligevel ikke så lidt, den fuldendte kærlighed, ja, ja, at der ligger guld i navlen, er også en slags fromhed.

Også andre reformatoriske stemmer lød i programmet i form af den tyske designer og arkitekt Van Bo Le-Mentzel og den engelske forfatterinde og feminist Laurie Penny, som angiveligt er en stjerne inden for kønsbevægelsen. Laurie Penny talte meget om frihed, men andetsteds har den store frihedsven udtalt, at hun intet har imod at diskriminere folk, som er konservative og højreorienterede. Pudsig udtalelse fra den samme, som talte imod religion som middel til kontrol. Feminismen som kontrolmekanisme er åbenbart en anden snak.

Men suk, hvor blev man træt af disse hipstere som det 21. århundredes reformatorer. De skal selvsagt også til orde. Det ville bare have været så velgørende anderledes med en konservativ røst, som turde stå fast på det evigt nye og bestandigt provokerende i gammel kristendom. Luther-Koden kortsluttede i sin ensidighed.

Jesper Bacher er sognepræst.