TO DAGE I TRÆK, den 22. og den 23. august, har Kristeligt Dagblad bragt artikler, hvor den berømte forfatter Peter Høeg får frit løb til at promovere sin næsegruse beundring for det alternative Danmarks grand old man, Jes Bertelsen.
Der er tale om uforfalsket gurudyrkelse. Høeg meddeler, at Bertelsen er i besiddelse af et certificeret overblik over det åndelige liv, for han har af sin lærer, Tulku Urgyen fået bekræftet, at han har adgang til toppen, til dér, hvorfra hele ruten kan ses oppefra. Javel ja!
LÆS OGSÅ: Et indblik i Jes Bertelsens filosofi
Den påståede certificering minder mig om en stribe i tegneserien Radiserne: Trine har slået sin bod op med skiltet Psykiatrisk hjælp, 25 øre. Søren Brun stopper op og spørger: Hvad er dine kvalifikationer?. Trine svarer: Jeg ved alt!. Og med et tænksomt udtryk slutter Søren Brun ordvekslingen: Det er gode kvalifikationer.
JEG MÅ på det bestemteste tilbagevise et enkelt aspekt i Høegs fremstilling. I sit essay den 22. august skriver han om høj zen, advaita vedanta og den tibetanske vajrayana-buddhisme. Og midt i alle disse mærkelige betegnelser får Høeg så også lige indflettet den kristne hjertebønstradition.
Manøvren er ikke overraskende. I mange år har Jes Bertelsen søgt at fremmane et billede af sig selv som manden med det certificerede overblik, som fra toppen, højt hævet over den kristne tro og kirke, kan påtage sig at udrede for os kristne, hvad vi dybest set tror på, og hvad kristent liv og bøn i virkeligheden drejer sig om.
Det har for eksempel givet sig udslag i forvrøvlede teorier om Kristus som én af de oplyste mestre, som fra den højere visdoms sfære skulle personificere proces i modsætning til Buddha, som så skulle personificere tilstand.
Jes Bertelsen har desværre kastet sit blik på den ortodokse kirke og tro og misbruger gerne kirkens tradition til at promovere sine teorier. Og det uden smålig hensyntagen til, om fremstillingen stemmer overens med kirkens egen forståelse. Dette har givet sig markant udtryk i en bog med titlen Hjertebøn og ikonmystik (Borgens Forlag 1996).
Indholdet i værket har ingen verdens ting at gøre med kristen teologi, hverken når det gælder kirkens forståelse af bønnen eller af ikonerne. Det er en forvanskning, og det er et tendentiøst forsøg på at modellere den ortodokse kirkes tro om, så den passer til Bertelsens egen buddhistiske lære og tro.
To overordnede forvanskninger af kirkens tradition springer særligt i øjnene. Forfatteren indskriver kirkens ikoner i et system af chakraer og farvemagi. Bertelsen omdanner dermed kirkens traditionelle ikonografi til et magisk landskab af farver og geometri. Helt fraværende er til gengæld dét, som for kirken er det helt afgørende: den troendes personlige relation til de hellige, som afbildes på ikonerne.
LIGE SÅ MISVISENDE er Bertelsens forståelse af Jesusbønnen eller Hjertebønnen: Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig. Han gør bønnens ordlyd til et mantra, en lydlig størrelse, som skal svinge med hjerterytmen. Og igen, det som er afgørende for kirken, det, som er centrum for den kristne bøn, nemlig de troendes personlige forhold til Kristus, Guds Søn, det er fuldkommen fraværende i Bertelsens lydmagi.
LÆS OGSÅ: Meditation kan være med til at redde menneskeheden
Høeg og Bertelsens mission er ikke en harmløs leg for de få. De to vil, med overskriften i Kristeligt Dagblad den 23. august, intet mindre end redde menneskeheden. Bertelsens buddhistiske træning skal indgå i folkeskolernes skema, forklædt som videnskabelig undervisning, der først og fremmest skal være fuldkommen fri af tro og religion.
Troen på Gud Fader og tilliden til Kristus, Guds søn, skal, hvis ellers Høeg og Bertelsen får magt, som de har agt, i Danmark erstattes af tilliden til en mental, meditativ teknik og til egne åndelige oplevelser, alt naturligvis under åndelig ledelse af det certificerede overblik med direkte adgang til toppen. Gæt selv hvem!
Hvis Jes Bertelsen kan sammenlignes med Radisernes Trine, der ved alt og stiller sin viden til rådighed for 25 øre, så stiller jeg mig, som præst i den ortodokse kristne kirke, tilfreds med at være samme tegneseries hund, Nuser, som slår en bod op ved siden af Trines med skiltet Venneråd, 10 øre.
Og mit allerførste venneråd skal være dette: Vend jer til Kristus og hans kirke og ikke til de falske profeter. Prøv ånderne og fæst ikke lid til dem, som udstafferet i den højere bevidstheds videnskabelige gevandter tror sig højt hævet over Kristi kirkes tro.
Poul Sebbelov præst i den ortodokse kirke i København