Præstestress. Vi skal væk fra den ensomme rytter-mentaliteten

ALLAN OHMS mener i sit indlæg den 2. januar, at præstestress ikke er værre end så mange andre faggruppers stress, at jeg i min påpegning af problemet glemmer de andre medarbejdergrupper i kirken, og at man jo bare kan gøre det bedre eller søge et job.

Det sidste er præcis udtryk for den ensomme rytter-mentalitet, som jeg mener, vi skal væk fra i folkekirken og heldigvis også er på vej væk fra. I øvrigt ikke blot blandt præster, men også blandt de øvrige medarbejdere. Disse havde jeg nu heller ikke glemt. Jeg påpegede netop, at folkekirken generelt er bagud, når det gælder håndtering af stress og udbrændthed.

Man kan dog ikke komme bort fra, at der i præstens arbejde er nogle vilkår, der gør præster mere sårbare end for eksempel kordegne og kirketjenere netop de vilkår, jeg skrev om i mit indlæg. Dem deler præsten så ganske rigtigt med andre faggrupper. Min pointe er her ikke, at præster har det værre, men at andre faggrupper er længere fremme med forebyggende indsats.

Og ja, en stor del af ansvaret for at prioritere arbejdsopgaver med videre ligger hos præsten selv. Men det skal præsterne så lære i uddannelsen og efteruddannelsen, gennem supervision og erfa-grupper. Men der ligger altså også et ledelsesansvar, der ikke varetages godt nok i dag. Det tror jeg ikke, at Allan Ohms har blik for.

Jeg er ikke ude efter, at det er synd for præsterne. De allerfleste af os er meget glade for vores arbejde. Der er mange andre udsatte faggrupper.

Afskaffelsen af lukkeloven har ødelagt meget for familier, hvor far og/eller mor er butiksansatte. Men i alle faggrupper har man naturligvis et ansvar for at forsøge at løse egne problemer.

Derfor tager jeg som præst naturligt præsters vilkår op. Og det vi, som skal finde løsninger, og som Allan Ohms ikke kan finde ud af, hvem jeg mener med, dækker naturligvis, at alle implicerede har et ansvar: de enkelte medarbejdere, menighedsråd, provst, biskop og de politiske myndigheder, der sætter de overordnede vilkår for arbejdet i folkekirken.

Kaj Bollmann, sognepræst i Jyllinge,Bygaden 23 A, Jyllinge