Præsteuddannelsen under monopolets paraply

På Aarhus Universitet læsser de teologistuderende bøgerne i tasken. Forelæsningen er slut. Holdet splittes for alle vinde, bortset fra en håndfuld af de kommende præster, der finder sammen og følges over på den anden side af Ringgaden. De skal have næste time på Menighedsfakultetet, det konkurrerende teologiske uddannelsessted. I Danmark har vi længe savnet en specifik sognepræsteuddannelse. Mange ellers kompetente undervisningstilbud på universiteternes teologiske fakulteter har ikke karakter af uddannelse til et bibel- og bekendelsesforpligtet erhverv. Derfor er turen over gaden blevet mere og mere almindelig for de teologistuderende i årenes løb. I 1999 havde omtrent en fjerdedel af de teologiske kandidater fra Århus været tilknyttet Menighedsfakultetet gennem deres studietid. De havde sideløbende fulgt hele eller supplerende faglige forløb hos den private undervisningskonkurrent. Forskellen mellem de to studiesteder er kort fortalt, at Menighedsfakultetet har forpligtet sig på Bibelen og folkekirkens formelle grundlag, mens universitetet ikke lægger et bestemt livssyn til grund for sin undervisning. På Menighedsfakultetet ser vi ikke skævt til et universitet med divergerende livssyn, men har blot gennem det sidste kvarte århundrede sat spørgsmålstegn ved, om præsteuddannelsen er naturligt hjemmehørende under den pluralistiske paraply. Præsteløftet, som man skal underskrive, før man indtræder i tjenesten som sognepræst, lader os i tvivl. Forpligtelsen til som præst at forkynde og virke i overensstemmelse med den hellige skrift og kirkens bekendelse, lader sig jo ikke tiltræde af en pluralistisk kandidat. For tiden benytter ca. 100 teologistuderende sig af alternativerne hos universitetets nabo. På Menighedsfakultetet vurderer vi den store søgning sådan, at mange kommende præster ønsker en målrettet præsteuddannelse på folkekirkens grundlag. Mange af de studerende, der gør brug af Menighedsfakultetets undervisning, ved med sig selv, at de vil være præster. De finder det derfor naturligt, at præsteuddannelsen sker på det samme grundlag, som de senere skal arbejde ud fra. Samtidig finder de hos den uofficielle konkurrent et klart udblik til det pulserende kirkeliv og dermed en mere professionsrettet skoling. På Menighedsfakultetet ønsker vi at give en teologisk uddannelse, der integrerer præstens forpligtelser og arbejdsområde uden at gå på kompromis med det akademiske niveau. Vore nabolande har for længst oprettet selvstændige menighedsfakulteter ud fra den samme målsætning. Spørgsmålet er, om urørlige traditioner eller snæver monopoltænkning vil forhindre os i at gøre det samme i Danmark? Michael Lerche Nygaard er cand.theol. og landssekretær for Menighedsfakultetet