Malcolm Gladwell blev engang spurgt, hvorfor han ikke brugte Twitter, hvilket han bramfrit forklarede med: ”Jeg kender mange, der ville sætte pris på at se mindre til mig.”
I et stort interview med Information siger antropologen David Graeber, at nøjagtig sådan har mange mennesker det med udviklingskonsulenter:
”De holder strategimøder, overværer hinandens powerpointpræsentationer, skriver rapporter, som ingen læser, og opfinder dokumentationskrav og benchmarks, som pålægger andre mennesker mere arbejde. En hel selvoprettende klasse af administratorer, som ikke producerer andet end papir, de skubber frem og tilbage mellem hinanden.”
Ifølge David Graeber er adskillige udviklingskonsulenter da også blevet klar over, at de påtager sig lette opgaver til tunge gager:
”Mange har skrevet til mig, at de nu, når møderne og alt det overflødige er skåret væk, ikke har arbejde til mere end 15 minutter om dagen.”
Ekstra Bladets opinionsredaktør Mads Kastrup samtykker i, at det er håndværkere, sundhedspersonel, skraldemænd, fabrikanter og ekspedienter, der holder Danmark kørende. Verden gik i stå, hvis vi ikke havde de folk:
”Den herskende administrationsklasse og vindbøjtel-branche må gerne blive i sommerhuset. Nu ser vi faktisk tydeligt, at det ikke er dem, der her i landet gør sig til af at være vigtige, der holder Danmark oppe.”
Sludrende statsminister
Men mon der alligevel ikke var dem, der tænkte på, at statsministeren godt kunne have konsulteret sine spindoktorer inden pressemødet i tirsdags? Det radikale folketingsmedlem, Kristian Hegaard, kommenterede begivenheden på Twitter med sproglig hittepåsomhed: ”Vi holder os på den lave kurve. Også med indholdet i pressemødet”.
Politisk kommentator Kristian Madsen noterede sig i Politiken, at danskerne på det 10. pressemøde blev præsenteret for en helt ny udgave af Mette Frederiksen (S): ”En sludrende og ufokuseret statsminister, som virkede næsten overstadigt tilfreds med både danskernes og sin egen indsats.”
I et anfald af surrealistisk vid mente Kristian Madsen ligefrem, at Mette Frederiksen lignede en desperat skilsmisseforælder, der lover sodavand hver aften og en ny cykel, mens kommentator i Ekstra Bladet Henrik Qvortrup stiller spørgsmålet, hvorfor statsministeren overhovedet holdt pressemødet:
”Det virker, som om hun ikke kan finde hoved og hale i, hvad hun vil sige. Den der fase, hvor hun havde danskerne i sin hule hånd – den er definitivt slut nu. Og det underbygger, at det er den svære fase, hun er inde i. Og egentlig er det paradoksalt – hun kunne stå med et fantastisk budskab, men hun talte sort i 23 minutter.”
Dronningens klimaskepsis
Det sidste var der også nogle, der mente, at dronning Margrethe gjorde i et stort interview med Politiken. Her var det dog sort i betydningen reaktionær. Dronning Margrethe anerkendte, at klimaspørgsmålet var vigtigt, men i modsætning til Greta Thunberg, mente hun ikke, at der var grund til panik.
Dronning Margrethe benægtede ikke, at der var store klimaforandringer, hun benægtede heller ikke, at vi kan have påvirket dem, om end hun i det stykke lagde en gradueret skepsis for dagen, der under evighedens synsvinkel forekom mikroskopisk.
Denne angivelige klimaskepsis blev ikke desto mindre blæst op til gigantisk størrelse, og hele mediebaduljen blev aktiveret. En såkaldt kongehusekspert ved navn Søren Jakobsen fik i Ekstra Bladet nærmest et feberanfald: ”Det er jo som en trumpsk stupiditet at sige sådan noget.” Og Politikens chefredaktør erklærede på lederplads, at Dronning Margrethes ”kvajeprotokollat” nu var opbrugt.
Dronning Margrethe hævdede på ingen måde at være ekspert i klima, og hun ærgrede sig i øvrigt over forureningen. Alligevel blev udtalelserne i interviewet takseret som en slags blasfemi.
Har vi fået en klimareligion hertillands, hvor der bliver slået ned på ethvert tilløb til kætteri? Eller handler det om, at den politiske korrekthed har afstedkommet tilstande, hvor man reagerer hysterisk, hvis andre ikke fuldstændig mener det samme som én selv
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.