Prøv avisen
Debatinterview

Psykiater: Forår er højsæson for depressioner

Hvis man presser for hårdt på, kan en selvmordstruet person blokere, for det kan opleves som et angreb, hvis man går direkte frem og spørger, om de har overvejet at tage deres liv. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Vinteren er forbi, og forårsglæden spreder sig i gaderne. Men det er faktisk foråret, der er højsæson for depressioner og selvmordsforsøg. For når de fleste er ude at nyde solens stråler, kan den deprimerede føle, at vedkommende ikke selv kommer i gang, mener speciallæge i psykiatri August G. Wang, som mener, at det bedste, vi kan gøre, er at spørge ind til dem, der har det hårdt

Ifølge en rapport fra 2017 er der flere selvmordsforsøg og selvmord i forårsmånederne. August G. Wang, du er speciallæge i psykiatri og overlæge ved Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse i Region Hovedstaden. Hvorfor denne stigning?

”Det er der ikke et entydigt svar på. Men der er nogle forskellige teorier. For eksempel kan det være biologisk betinget. I gamle dage, hvor mavesår var en folkesygdom, var det også slemmest om foråret. Det kan have noget med varme og lufttryk og fugtighed at gøre, og immunsystemet gør sig parat til at komme i gang, når vejret bliver varmere, og der kommer pollen i luften. Det kan måske påvirke kroppen på en måde, som også påvirker den psykiske balance.

Derudover kan man se, at depressioner også ofte forværres om foråret. Når folk kommer i gang, fordi vejret bliver godt, og man bliver glad, kan den deprimerede føle, at vedkommende ikke selv kommer i gang, og det kan forværre ens sindstilstand.

Og så er der den teori, at når man kommer mere ud om foråret, får man måske øje på flere metoder til at begå selvmord.

Det lyder måske tosset, men det kan sagtens være en faktor. Men man skal huske på, at det kun er få procent flere, der begår eller forsøger at begå selvmord om foråret.

Tallene falder ofte lidt efter foråret, hvilket kan tyde på, at nogle bare fremskynder noget, de ville have gjort uanset hvad.”

På Kompetencecenter for Selvmords forebyggelse i Region Hovedstaten arbejder I med patienter, der enten har forsøgt at begå selvmord eller overvejer det. Hvad kan man gøre for at forebygge selvmord?

”Hvis man på et større samfundsplan skulle forebygge for alvor, skulle man lave mere forskning i, hvad der egentlig ligger bag denne lille stigning om foråret, for det ved vi ærligt talt ikke så meget om. Når man ikke kan lave den store forebyggelse, kan man lave en sekundær forebyggelse, som er det, vi fagfolk gør.

Det vil sige, at vi er ekstra opmærksomme på risikogrupperne i disse måneder.

Vi kan jo ikke ændre årstiderne. Men vi kan være ekstra opmærksomme på de personer, vi kommer i kontakt med, og vi kan have flere samtaler med dem, der har en depression.

Derudover har man samfundsmæssigt allerede gjort indsatser, der virker. Man kan nu kun købe piller i håndkøb, hvor der ikke er mange piller i en æske. Og man sætter hegn op ved togstationerne, som besværliggør den form for selvmordsmetode. Det gør, at folk måske tænker sig om, og man kan se, at det har haft en effekt.”

Hvad gør I på Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse?

”Vi har tre ting, vi gør. Vi forsøger at få kontakt, vi laver aftaler, og vi holder samtaler.

Enkelte af vores patienter er tilbagevendende, men de fleste er akutte og kommer ind til os, fordi de har forsøgt at tage deres eget liv.

Vi går ikke ud i offentligheden og laver kampagner som forebyggelse, for dels er der ikke nok viden om de præcise faktorer for øget risiko om foråret, dels kan man ikke gå hen til hvert enkelt menneske og spørge, om det overvejer at begå selvmord.

Men vi forebygger hos vores patienter ved for eksempel at lave en kriseplan. Det handler om at gøre det klart for patienten, hvad der kan aflede tankerne, når man tænker på at tage sit eget liv. For nogle kan det være at høre musik eller at gå en tur. Eller at man har nogle personer i sin omgangskreds, man kan kontakte. Eller at man ved, hvor man kan henvende sig, for eksempel til Livslinien.”

Hvad skal man gøre, hvis man kender nogen, der ser ud til at have det svært og måske kan være selvmordstruet?

”Først og fremmest skal man tale med vedkommende og ganske enkelt spørge, hvordan de har det.

Hvis man presser for hårdt på, kan vedkommende blokere, for det kan opleves som et angreb, hvis man går direkte frem og spørger, om de har overvejet at tage deres liv.

Gå gradvist frem, og tal stille og roligt med vedkommende. Det kan være svært, hvis det er en på arbejdspladsen, fordi man kan overskride de sociale normer, men man skal aldrig lade være med at spørge ind.”

Hvorfor er selvmord så stort et tabu?

”Det er måske heller ikke så stort et tabu, som det har været. Men når det stadig er et ømtåleligt emne, er det måske, fordi det rammer selve kernen i tilværelsen:

Hvorfor er livet egentlig værd at leve? Det kan være meget personligt, og vi vil helst have, at alt er godt.

Men man skal også huske på, at selvmord er sjældne. I Danmark er selvmordstallene faldet markant siden 1980’erne.

Omkring 1980 toppede det med 1500 selvmord om året. Nu er det faldet til omkring 500-600 om året.

En af forklaringerne er, at man har afskaffet nogle af de metoder, der var til at begå selvmord – nervepiller og husholdningsgas, der var giftigere, end den er i dag, for eksempel. Men man er også blevet bedre til at hjælpe og tilbyde behandling.

På den måde har der været et forebyggende arbejde, der har båret frugt.”