Psykiater: Vi bør blive bedre til at bedømme os selv realistisk

Jo mere vi er knyttet til andre, jo sværere er det at se deres egenskaber tydeligt. Og den person, vi er mest forbundet til, og som det er sværest at skildre, er én selv. Men det er afgørende, at vi har en fornemmelse af, hvad vi er gode eller dårlige til, skriver kronikør

Det voksne menneskes selvopfattelse er baseret på en bund af grænseløs selvglæde, som livet senere modificerer og afstemmer med virkeligheden. - Foto: Taylor Smith/Unsplash
Det voksne menneskes selvopfattelse er baseret på en bund af grænseløs selvglæde, som livet senere modificerer og afstemmer med virkeligheden. - Foto: Taylor Smith/Unsplash

Vi fælder domme over hinanden. ”Han er god til sit arbejde. Hun er ikke egnet som mor.” Vi leverer nogenlunde nøgterne beskrivelser af mennesker, som ikke er en del af vores familie eller nære omgangskreds. Som regel føler vi os sikre i vores vurdering, når vi ikke er følelsesmæssigt involveret i dem, vi bedømmer. Det er vanskeligere at portrættere dem, vi er tætte på, såsom ægtefælle og egne børn. Jo mere vi er knyttet til andre, jo sværere er det at se deres egenskaber tydeligt. Og den person, vi er mest forbundet til, og som det er sværest at skildre, er én selv.

Artiklen fortsætter under annoncen