Nyt tilbud i psykiatrien skal fokusere på kvalitet og indhold frem for hovsa-løsninger

I etableringen af nye specialiserede rehabiliteringspladser, bør man undgå at trække gængse normer om det gode liv ned over psykiatriske patienter

Folketinget den 2. juni i år vedtog en lov om at etablere 150 specialiserede rehabiliteringspladser for en gruppe borgere med svær udadreagerende adfærd og typisk også med misbrugsproblemer.
Folketinget den 2. juni i år vedtog en lov om at etablere 150 specialiserede rehabiliteringspladser for en gruppe borgere med svær udadreagerende adfærd og typisk også med misbrugsproblemer. Foto: Free/Evgeny Atamanenko.

Siden 2011 er der alene i Region Syddanmark sket syv drab begået af psykisk syge borgere. På socialpsykiatriske botilbud i hele Danmark har fem medarbejdere mistet livet de seneste fire år, mens de var på job. Dette har medført, at Folketinget den 2. juni i år vedtog en lov om at etablere 150 specialiserede rehabiliteringspladser for en gruppe borgere med svær udadreagerende adfærd og typisk også med misbrugsproblemer.

Tilbuddet er berammet til at starte i begyndelsen af 2018, og der arbejdes lige nu i regionerne på højtryk på at få udformet tilbuddet. Der er stadig uafklarede spørgsmål omkring indhold, men i Region Syddanmark er psykiatrisk afdeling i Esbjerg og Vejle udvalgt til formålet.

Der er lagt op til forløb på tre til seks måneders varighed, hvilket vi umiddelbart forestiller os er alt for kort tid. Skal man ændre adfærd og livsindhold og lægge et massivt misbrug bag sig, er der brug for intensive rehabiliteringsforløb af noget længere varighed end det planlagte.

Det er vigtigt med omhyggelighed og et grundigt forarbejde for at komme godt fra start og dermed gøre det attraktivt for de borgere, der er inde i billedet, at tage imod tilbuddet.

Man skal passe på ikke at lave en nødtørftig, discountagtig hovsa-løsning for at tilgodese folkestemningen.

Det er vigtigt at være realistisk og ikke tro, at ret mange kan ændre adfærd og komme ud af et årelangt massivt misbrug i løbet af tre til seks måneder. Der skal være fokus på de små fremskridt, og vi mener, at med disse borgere er det et spørgsmål om at begrænse skaderne og stille og roligt at arbejde på at ændre den udadreagerende adfærd. Lydhørhed over for, hvad borgerens opfattelse af det gode liv er, og realistisk at imødekomme dette. Det vil være ønskeligt, at vi ikke prøver at trække gængse normer om det gode liv ned over borgeren.

Det kunne afgjort være positivt at få mentorer eller andre støtter ind, som typisk selv har været i dyb psykisk krise og eventuelt i misbrug og derfor kan fungere som rollemodeller for klienterne og stimulere motivationen.

De potentielt farlige og udadreagerende patienter ser vi som et resultat af et grundlæggende kapacitetsproblem hele vejen igennem behandlingspsykiatrien.

Siden 2007 er der kommet 44 procent flere i behandling, og samtidig er antallet af sengepladser i regionerne faldet fra 2648 i 2010 til 2426 i 2016. Det siger sig selv, at den udvikling udfordrer systemet og af til presser patienter, som ikke får behandling, ud i kriminalitet og selvmedicinerende misbrug.

Man skal være virkelig dårlig for at blive indlagt, og mange svært psykotiske og forpinte patienter bliver afvist og sendt hjem til ingenting eller i bedste fald til ambulant behandling og opfølgning.

I nogle tilfælde kan svært psykotiske borgere bevidst/ubevidst begå noget kriminelt for at blive taget alvorligt, og derved komme i behandling og få hjælp. Almenpsykiatrien kan i nogle tilfælde komme til at producere retspsykiatriske patienter, som i værste fald kan ende med drab eller personfarlig kriminalitet.

Ambulant behandling, som siden 1980-1990’erne har været den foretrukne behandlingsstrategi, slår i mange tilfælde ikke til, og svært psykotiske patienter overlades i mange tilfælde til sig selv uden den hjælp og støtte, de i svær grad har behov for.

Det er vigtigt, at patienten frivilligt er indstillet på rehabiliteringsopholdet. Med tvang kommer man sjældent ret langt i misbrugsbehandling og adfærdsregulering.

Det er planlagt at oprette et visitationsudvalg med jurist, psykiater med flere, og det kunne være ønskeligt med en bruger af systemet. Og en bruger, der selv har været igennem et rehabiliteringsforløb og eventuelt kommet ud af et misbrug.

I LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere) arbejdes der netop nu på at oprette refugier som et supplement til psykiatrisk afdeling, hvor det er muligt at opholde og udvikle sig, når tilværelsen bliver for udfordrende. Dette kan forhindre tilbagefald i gamle mønstre og give nyt indhold og potentiale i tilværelsen.

På dette refugium er det planen, at borgeren skal finde fred og ro, men også beskæftige sig med udviklende aktiviteter som kreativitet, motion, mindfulness, samtaleterapi og naturen med mere. Disse behandlingstiltag kunne vi sagtens forestille os, at det nye tilbud kunne skæve til.

Hvis man fører det hele vejen igennem med disse rehabiliterende pladser og helhjertet sætter ressourcer ind på at skabe det gode fyldestgørende tilbud, mener vi, at det virkelig kan blive en stor gevinst for psykiatribrugerens livskvalitet og for trygheden i samfundet.

Sille Bech Brams er medlem af Psykiatrisk Dialogforum i Region Syddanmark og Lars Bech Brams er skribent.