Psykolog: Børn lærer ikke kærlighed og erotik i skolen, men gennem forældrenes relation

Forældre burde stå ved og udtrykke, at de har et kærlighedsliv, som børnene skal lære at respektere. Det giver barnet mulighed for at opleve forældrene som andet og mere end opvartere, som mennesker af kød og blod, skriver psykolog Finn Korsaa

Når nogen har fundet på, at der skal undervises i seksualitet i skolen, så forstår man jo nok meningen og hensigten. Men man skal alligevel være noget forstokket, hvis man tror, at kærlighed, begær og erotik er hovedsagen. Det fører snarere til, at man får sex på hjernen, og mangler erotikkens skønsomhed. Modelfoto.
Når nogen har fundet på, at der skal undervises i seksualitet i skolen, så forstår man jo nok meningen og hensigten. Men man skal alligevel være noget forstokket, hvis man tror, at kærlighed, begær og erotik er hovedsagen. Det fører snarere til, at man får sex på hjernen, og mangler erotikkens skønsomhed. Modelfoto. . Foto: Nima/ritzau.

”Uddannelse er en beundringsværdig ting,” skrev Oscar Wilde, ”men det er godt at huske fra tid til anden, at der ikke kan undervises i noget, der er værd at vide.” Denne udtalelse giver netop mening, når man taler om seksualundervisning af børn.

Det hænger sammen med, at barnet har to udviklingsforløb, der nok påvirker hinanden, men alligevel er relativt uafhængige. På den ene side er der en intellektuel og kropslig udvikling, som man kan træne og undervise i. Men barnet rummer også muligheden for en følelsesmæssig udvikling, og den er ikke påvirkelig på samme måde.

Hvis man tror, at man kan udvikle følelseslivet i skolen, så vil det gå en, som det gik brødrene i H.C. Andersens eventyr ”Klods-Hans”. Det er nok nyttigt at have forkundskaber, som det hedder i historien, men de kunne ikke bruges til noget, da det kom til stykket.

Naturligvis kan man lære børnene om bierne og blomsterne. Man kan i det hele taget fylde hovedet med så meget, som er uden betydning. Børn lærer derimod, hvad kærlighed og erotik er, ved at fornemme karakteren af relationen mellem mor og far eller mor og papfar, eller hvordan det nu er.

Børn har det i den henseende som vi voksne. Vi kan jo også mærke, om der er kærlighed eller kold luft mellem par, som vi omgås. Men børn vokser op i det og børn bliver formet af den relation, som forældrene har. De grundlægger deres forståelse af, hvad kærlighed og erotik er, ved at se, hvordan forældrene lever med hinanden. Hvis man er vokset op i en familie, hvor forældrene aldrig viste kærlige følelser for hinanden, er det jo ikke så mærkeligt, at man som voksen mister lysten til sin partner, når den første berusende forelskelse har lagt sig.

Når nogen har fundet på, at der skal undervises i seksualitet i skolen, så forstår man jo nok meningen og hensigten. Men man skal alligevel være noget forstokket, hvis man tror, at kærlighed, begær og erotik er hovedsagen. Det fører snarere til, at man får sex på hjernen, og mangler erotikkens skønsomhed. Og det risikerer man at påføre sine børn, hvis man som forældre ofrer sit kærlighedsliv for børnenes skyld.

I realiteten fratager man dem muligheden for at udvikle sig følelsesmæssigt. Forældre burde stå ved og udtrykke, at de har et kærlighedsliv, som børnene skal lære at respektere. Det giver barnet mulighed for at opleve forældrene som andet og mere end opvartere, som mennesker af kød og blod. Og hvis skolen ønsker at yde et bidrag til børnenes følelsesmæssige udvikling, så har de kun én mulighed, og det er at læse digte og romaner med dem.

De unge gør erfaringer med kærlighedslivet, når puberteten har skabt en længsel efter en erotisk kontakt. Og når den unge er nået så vidt i sin følelsesmæssige udvikling, så er det ganske afgørende, hvad der dukker op, og hvad der er til rådighed.

Det er for eksempel synd for de unge, hvis de må nøjes med den pervertering af seksualiteten, som nettet er så fuldt af. Og det er synd, hvis det hele bliver reduceret til det halve gennem en nok så velment undervisning.

Der er imidlertid børn, der har en modstandskraft, og det er dem, der er vokset op i en familie, hvor forældrene har skabt et erotisk miljø. Det er børn, der har oplevet det som noget naturligt, at mor og far viste tegn på en intimitet. Det afgørende er, at sådanne indre forestillinger om, hvad erotik er, står til rådighed ganske uvilkårligt hos den unge, den dag erotikken bryder igennem og driver den unge i armene på en partner. Hvis hun eller han har mærket, at forældrene værnede om deres erotiske liv og lærte deres børn at respektere det, så har de fået den seksualundervisning, der er fornøden.

Det er langt sværere for de børn, der er vokset op i en familie, hvor mor og far levede i et ægteskabeligt cølibat, fordi de havde mistet lysten til hinanden. Hvis der vedvarende er kold luft mellem forældrene, så kan skolen nok fylde børnenes hoveder med viden om seksualitet og prævention, men de kan ikke fylde den unges følelsesliv med det, der skal til for at udvikle et givende kærlighedsliv. Hvis kærlighed ikke skaber genkærlighed, kunne det jo skyldes, at seksualiteten er uden erotik.

Finn Korsaa er psykolog.