DE VIDTGÅENDE restriktioner, vi lever under denne vinter, får folk til at blive usikre og bange, og rigtig mange er ensomme og angste. Vi bør spørge os selv, om restriktionerne og vores ensidige fokus på corona kan blive for meget, mener klinisk psykolog og forfatter Klaus L. Friis. Han er bekymret for vores mentale helbred og har ikke oplevet lignende problemer blandt patienter i de år, han har været praktiserende psykolog.
”Jeg mener, at nedlukningen er for voldsom, for der kan komme langt mere dramatiske konsekvenser. Folk er trætte, mentalt udkørte og bange.”
Hvilke konsekvenser mener du, nedlukningen har?
”Jeg mener, at det er forkert, at vi i den nedlukning, der begyndte før jul, ikke i langt højere grad italesætter de mentale problemer, det kan have for en rigtig stor del af befolkningen.
Vi håber som befolkning, at vi snart kan begynde at komme ud af vores isolation. Mange har levet i en tilstand af isolation rigtig længe. Vores bevidsthed drejer sig næsten kun om corona. De talrige pressemøder, forudsigelser og beregninger fylder for de mennesker, jeg arbejder med. Jeg ville ønske, at flere kunne slukke for den information, og at medierne kunne finde andre temaer. Det er mit indtryk, at folk er mætte nu. Jeg vil gerne have en mere nuanceret debat, som ikke kun handler om at bringe virussen ned. Vi klarer den også, selvom vi er blevet usikre og bange af de mange daglige profetier og prognoser. Vi kommer igennem det, fordi vi som befolkning kan stå sammen, også selvom vi ikke alle kommer fra Nordjylland.”
Mærker du befolkningens afmagt og angst?
”Det er ikke kun mig, der oplever det. Der er rigtig mange mennesker, der giver udtryk for afmagt og angst. Det tror jeg, der er mange af os, der arbejder med folks mentale problemer, der oplever hver dag. Vi håber som befolkning, at vi gør nok, og vi håber, vi kan komme ud af vores isolation, fordi vi har levet i en isolationstilstand meget længe, og man behøver ikke være psykolog for at kunne sige, hvad det betyder for menneskers mentale tilstand. Vores begreber og bevidsthed drejer sig næsten kun om corona. De talrige pressemøder og eksperternes forudsigelser og matematiske beregninger fylder uundgåeligt, fordi vi er i en situation, hvor vi hele tiden håber og håber. Jeg ville ønske, at nogle flere kunne slukke for al den information, og at medierne også kunne finde nogle andre temaer bare en gang imellem. Jeg tror, vi er mætte nu. Man kunne med rette spørge, om det ikke er på tide, at vi får nogle flere nuancer ind i debatten.”
Hvad tror du kan lempe på den lange og voldsomme nedlukning, vi befinder os i nu?
”Jeg er bestemt ikke corona-ekspert, så det har jeg ingen idé om. Men lige nu er det tilsyneladende de forskellige corona-mutationer, der fylder, og dem kommer der sikkert en del af endnu. Men jeg tror, rigtig mange bliver glade, hvis vi for alvor kommer i gang med at vaccinere.”
Du sagde i et interview i Kristeligt Dagblad i april, at der er brug for noget positivt at se frem til. Vaccinen er vel netop det?
”Mange ville blive glade, hvis vi kan komme i gang med at vaccinere. Så man kunne håbe på, at der kommer gang i den vaccine, men lige nu står den på standby.
Det er en skam, at vaccinen er forsinket lige nu, hvor det ser allerværst ud.
Jeg håber ikke, det fortsætter, for det giver en uvished i befolkningen.”
Man kan let blive frygtsom i denne tid, bør vi ikke i stedet forsøge at finde ud af frygten og angsten?
”Jo, men problemet er, at samfundet ikke tilbyder en vej ud. Både ældre og unge har brug for at være i nogle sociale grupper og at bevæge sig, men alt er frataget alle lige nu. Derfor er det absolut nødvendigt at diskutere, hvor længe det skal vare.”