Camilla Holst, hvorfor er julen højtid for parforholdskriser?
Det handler ikke om, at det er lige i julen, at problemerne opstår. Min erfaring er, at problemerne i parforholdet opstår tidligere, men så ser man tingene lidt an hen over sommeren, hvor timerne er lysere, og der er lidt mere overskud.
Men når efteråret så lægger sig med mindre overskud og mindre lys, kan det vise sig, at man ikke har fået bugt med problemerne, hvad enten de er, at man skændes meget, er uenige om børneopdragelsen eller ikke siger hinanden noget længere. Man kan måske ikke se lyset for enden af tunnellen, og så har tingene ophobet sig omkring juletid.
Men er julen ikke en tid, hvor man ellers kunne finde hinanden i familiens skød?
Julen er ikke, som vi ser den på film. I dag er den en splittelse af mange aktiviteter, og vi skal have dækket mange menneskers behov for at se hinanden: der skal købes gaver, og vi skal til julearrangementer. Julen er desværre ikke det, vi måske kunne ønske os. Hvis den var en tid, hvor man kunne slappe af, hvor alting ikke kørte i højeste gear, og man ikke havde travlt med at lave traditionel julemad og leve op til alle forventningerne, ville julen formentlig være nemmere for parforholdet.
Det er her, man virkelig ser, om man kan samarbejde, fordi der skal koordineres så mange ting. Det er næsten lige så galt som at skulle koordinere en sommerferie – og der ér også mange, der går fra hinanden efter sommerferien, men julen er et ekstremt koncentrat af alt det, der stresser et parforhold.
Forventer vi for meget af julen?
Der er i hvert fald mange forskellige traditioner, som der er forventninger til. Det starter allerede fra halloween, og så gælder det om at købe julepynt i november og få styr på adventsgaver og indkøbslister. Man har ikke et roligt øjeblik fra midt oktober, til julen er overstået. Her mener jeg virkelig overstået – for mange er julen noget, man skal have klaret. Og hvis man vågner op hver dag ved siden af en, hvor tingene ikke kører, som de skal – man har svært ved at holde i hånd og give hinanden varme kys – er julefrokosterne en fristelse, der også kan stresse parforholdet.
Er vi for perfektionistiske, søger vi noget uopnåeligt?
Ja, i vores tanker, men ikke i vores handlinger. Vi er gode til at tænke os til, hvordan det hele kunne være. Vi kan næsten fornemme i horisonten, hvordan det ville føles, hvis alt gik op i en højere enhed. Så vores forestillingsevne og forventninger er større end nogensinde, men handlingsevnen er på vej ud, for vi er dårlige til at handle. I stedet sidder vi med iPad’en i hånden og drømmer os væk.
I en efterhånden lang periode har der været et kæmpe forventingspres på vores kærlighedsliv. Det skal helst rumme elskov, begær, god sex, tid til hinanden, overskud, kæresteweekender… Jeg så en dokumentar om et stammefolk, hvor man fra barnsben afgør, hvem man skal giftes med. Ikke at det er at foretrække, men det er et indblik i et syn på kærligheden, hvor det er kærlighed, når man bliver sammen. Vores vestlige begreb er blevet meget luksuriøst og eksklusivt, hvor vi skal have det hele. Og det er altså svært at finde, så vi bliver nemt skuffede.
Giver vi for nemt op på kærligheden?
Nej, det synes jeg ikke. For der er også mange krav til mennesker i dag, vi har bare puttet for meget i forventningsbøssen. Der er jo et tab af stolthed og en stor skam forbundet med ikke at lykkes med kærlighedslivet, og for nogle sker det endda flere gange i løbet af livet.
Vi har heldigvis en biologisk trang til at smede os sammen og skabe kærlighed, men for halvdelen af os er det så svært at få korthuset til at lykkes, at vi bliver skilt. Men der er også mange ting imod os. Vi skal hele tiden måle os selv i forhold til andre, teste vores parforhold, og hvor god er din mand eller kvinde – husker I nu rådene til god sex? Vi prøver hele tiden at tæmme kærligheden og putte den i kasser, men kærligheden er vild og naturlig, og det har vi glemt en lille smule.
Hvad er folk typisk utilfredse med ved hinanden i et parforhold?
Dem, jeg møder, er mest utilfredse med at gøre hinanden ulykkelige eller ikke at forstå hinanden. Det er svært at acceptere, at man er forelsket i et billede af den anden, i billedet af det, man tror, den anden kan give en. Når man er overbevist om, at den anden har alle de evner i sig, hvorfor får man dem så ikke? Den accept er virkelig svær og noget, mange kæmper med.
Hvad kan man så gøre for at undgå julekrisen og skilsmissen?
Skær ned! Skær ned! Skær ned! Man kan godt tænke lidt bonderøvsagtigt om julen: én dekoration, én småkage, ét julearrangement. Skærer man ned, undgår man at miste overblikket og overskuddet, og så kan det være, at man får overskuddet til i stedet at få kigget på hinanden og få klaret konflikterne.