Psykolog: Kasper Hjulmand viste en hel nation, at vi mænd godt må vise sårbarhed

Da Christian Eriksen kollapsede under Danmarks EM-kamp mod Finland i lørdags, legitimerede landstræneren Kasper Hjulmand på fornemste vis, at vi mænd godt må vise andre, at vi er kede af det eller bange

Kasper Hjulmand fortalte stolt om spillernes mod til at tale om svære følelser efter lørdagens dramatiske landskamp.
Kasper Hjulmand fortalte stolt om spillernes mod til at tale om svære følelser efter lørdagens dramatiske landskamp. Foto: Friedemann Vogel/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Hallo, det er Anders. Er det Partelefonen, jeg snakker med?”. ”Ja, det er det, hvad kan jeg hjælpe dig med?”.

Nogenlunde sådan starter mange telefonsamtaler på den gratis telefonrådgivningslinje, som Center for Familieudvikling oprettede sidste år med det formål at give sparring, støtte og gode råd til parforholdet.

Efter ni måneder kan vi glædeligt konstatere, at Anders ikke er den eneste mand, der søger hjælp. Som det fremgik af en artikel i Zetland i forrige uge, står mændene nemlig for 42 procent af opkaldene til Partelefonen.

Det er opsigtsvækkende mange, og det vidner glædeligt om, at flere og flere mænd er begyndt at tage ansvar for de nære relationer.

Mænd som Anders fortjener anerkendelse og respekt. For modet og villigheden til at vise sårbarhed.

Det ændrer dog ikke på, at vi mænd stadig er dårligere til at opsøge terapi eller bede om hjælp end kvinderne. Det er et statistisk faktum, at der er denne forskel, uanset hvor højt det råbes, at køn er en social konstruktion, der bør opløses. I modsætning til (de fleste) kvinder, har vi mænd nemlig holdt afstand til hinanden og haft (usynlige) mundbind på, længe før Søren Brostrøm og Mette Frederiksen (S) formanede os til at gøre det.

Mænd negligerer ofte svære følelser og vigtige samtaler og søger i stedet tilflugt bag skærmen, i ekstremsport eller i diverse byggeprojekter. Vores tilbagetrækninger kan være produktive, subtile og avancerede, men de kan også være skadelige.

Alt for mange camouflerer nemlig også savn, frustration og smerte med alkohol, alt for meget arbejde eller udenomsægteskabelige eskapader. Apropos sidstnævnte så fremgår det af en række artikler, som Berlingske har bragt på det seneste, at sugardating er et tiltagende udbredt fænomen. Det er en sørgelig tendens, der desværre også til en vis grad kan ses som en effekt af vores manglende evne til at tale om problemer i (sam)livet.

Da Christian Eriksen på dramatisk vis kollapsede under Danmarks EM-kamp mod Finland i lørdags, gik en hel (fodbold)verden i chok. Det var skrækkeligt.

I forlængelse heraf bevægede det mig dog dybt at se landstræner Kasper Hjulmand gå foran og vise en hel nation og verden, at vi mænd godt må vise sårbarhed.

Hjulmand legitimerede på fornemste vis, at vi godt må vise andre, at vi er kede af det eller bange. Det gjorde han i kraft af sin mimik og ved stolt at fortælle om spillernes mod til at tale om svære følelser.

Filosoffen Sokrates skrev i sin tid om det kloge ved at erkende sin egen uvidenhed. En lettere omskrivning af dette citat kunne lyde:

”Stærkest er den, der erkender, han er svag”.

Inspireret heraf burde vi hylde den såkaldt svage mand. Ham, der tør at fælde en tåre foran hele verdenspressen, ham, der vover at ringe til Partelefonen – ja, ham, der beder om hjælp, når livet gør ondt.