Prøv avisen
Mediekommentar

Kurt Strand: Public service er ingen selvfølge

At licens og public service ikke er nagelfaste størrelser, vil den kommende tids medieforhandlinger sætte en tyk streg under. Grundlæggende er Liberal Alliances kulturminister, Mette Bock, nemlig enig med schweiziske ”No-Billag”, når licensen beskrives som et tvangsabonnement, skriver journalist Kurt Strand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Både debat og afstemning i Schweiz har vist, at public service-medier ikke er nogen selvfølge, hvilket den kommende tids medieforhandlinger herhjemme også vil sætte en tyk streg under

”Det er et tvangsabonnement for bestemte kanaler; for noget, som en masse mennesker ikke har bestilt. Og vi mener, at alle skal have lov til selv at bestemme og vælge, hvilke medier de vil bruge og betale for.”

Argumentet fra Samuel Hofmann, talsmand for den schweiziske ”No-Billag”-bevægelse – nej til licens – vandt i flere måneder genklang hos et flertal af vælgerne i Schweiz. Med 451 Schweizerfranc – cirka 2900 kroner – betaler de den højeste licens i Europa, og det var derfor imødeset med spænding, om den ville overleve en historisk folkeafstemning søndag.

Men over 71 procent sagde ja til fortsat licens og dermed public service-tv og -radio fra SRG/SSR, der i store træk svarer til DR. Licensen skal dog fremover deles med en række private kanaler, så en spare- og slankningsplan venter de offentligt ejede syv tv-kanaler og 17 radiokanaler.

Afstemningen i Schweiz var iværksat af 100.000 vælgeres underskrifter, og med tilsyneladende logiske argumenter har ”No-Billag” haft udsigt til succes, fordi meningsmålinger tydede på maksimalt 40 procent ja til at beholde licens og public service.

Men efterhånden som debatten skred frem, voksede støtten til fortsat licens. Ikke mindst fordi det blev tydeligt, at SRG/SSR’s betjening af schweizerne på fire forskellige sprog næppe ville blive overtaget af private markedskræfter. Licens-fortalerne argumenterede blandt andet med en tv-reklame, hvor en ældre kvinde – omgivet af flammer i sin lejlighed – forgæves forsøgte at få brandvæsenet til at rykke ud. Men som aldrig fik hjælp, fordi hun hverken havde kundenummer eller brugernavn til det åbenbart privatiserede brandvæsen. Og ligeså med tv- og radio-public service, lød budskabet i reklamen: Den kan ikke overlades til markedskræfterne, hvis også minoriteter skal betjenes.

Både debat og afstemning i Schweiz har imidlertid vist, at public service-medier ikke er nogen selvfølge. Omkring halvdelen af landene i det europæiske radio- og tv-samarbejde, EBU, har licensfinansieret public service, men flere steder er den til diskussion. Derfor er der fra tv- og radiohuse blevet skævet nervøst til den schweiziske afstemning, fordi en de facto afskaffelse af licens og public service naturligvis ville sætte gang i lignende forsøg andre steder.

Blandt de første til at viderebringe søndagens afstemningsresultat var DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, som på Twitter notererede: ”Interessant nyt fra Schweiz. Betydeligt flertal ønskede fortsat public service ved folkeafstemning. Det forstår jeg godt.”

En lignende afstemning får vi ikke her i Danmark. Men at licens og public service ikke er nagelfaste størrelser, vil den kommende tids medieforhandlinger sætte en tyk streg under. Grundlæggende er Liberal Alliances kulturminister, Mette Bock, nemlig enig med schweiziske ”No-Billag”, når licensen beskrives som et tvangsabonnement.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”.