"Putin gør Nato 'great again'", siger Israels afgående ambassadør i Tyskland, Jeremy Issacharoff, i et interview til den tyske nyhedskanal ntv.
Jeremy Issacharoff vurderer over for ntv, at krigen i Ukraine har styrket Natos enhed og kapaciteter – en holdning, han deler med mange eksperter.
Ruslands angreb på Ukraine har samtidig betydet, at en række neutrale lande nu er begyndt at overveje et medlemskab af forsvarspagten.
I Nato-landet Tyskland har et sandt paradigmeskifte fundet sted, og adskillige medier betegner det som begyndelsen på en ny tidsalder, at landet for første gang siden Anden Verdenskrig ikke længere søger forsoning med Kreml, men derimod satser på militær afskrækkelse.
”Den tyske regering har foreløbig opgivet grundidéen om, at sikkerhed i Europa kun er muligt med Rusland, og forholdet mellem de to lande har ændret sig fundamentalt. Leveringen af våben til Ukraine er det første skridt på vej til et brud med den tyske tilbageholdenhedskultur,” skriver Christos Katsioulis, journalist i Wien, på debatplatformen for international politik kaldet IPG.
Vladimir Putin betragter Sovjetunionens sammenbrud som det 20. århundredes største geopolitiske katastrofe, og den russiske præsident har blandt andet begrundet sin krig i Ukraine med, at han vil hindre landets optagelse i Nato. Derfor er det nærmest skæbnens ironi, at han netop med denne krig driver en række stater tættere på Nato.
Ikke mindst i Sverige og Finland er stemningen ved at blive mere pro-Nato. I Finland, der førte to krige mod Rusland i 1939 og 1944 og har en 1340 kilometer lang grænse til Rusland, støtter 53 procent af befolkningen nu ifølge en undersøgelse lavet af tv-stationen Yle et Nato-medlemskab, hvilket finske politologer betegner som et historisk højt tal.
”Vi er nødt til at revurdere og genoverveje den russiske trussel mod Finland. Det er ikke overdrevent at påstå, at Rusland også udgør en militær trussel mod vores land,” siger Henri Vanhanen, der er udenrigspolitisk analytiker, i et interview på radio stationen Deutsche Welles internetside.
Svenskerne har altid været stolte af deres neutralitet, men i dag støtter ifølge svensk tv SVT 41 procent af befolkningen tanken om et Nato-medlemskab – hvilket er den største tilslutning nogensinde.
Rusland har truet både Sverige og Finland med, at det vil have "alvorlige militære og politiske konsekvenser" for dem, hvis de bliver medlemmer af Nato. En trussel, der først og fremmest skaber irritation i de to lande.
Begge landes regeringer understreger, at de i øjeblikket ikke planlægger en ansøgning om medlemskab af Nato, men at de samtidig heller ikke tåler russisk indblanding.
"Vi vil ikke fratage os retten til selv at træffe vores egne beslutninger," siger for eksempel den finske statsminister Sanna Marin til tv-stationen Yle.
De to skandinaviske lande er eksempler på, at en ny opfattelse af neutralitet er ved at brede sig i Europa i kølvandet på Ukraine-krigen, som kan beskrives på følgende måde: Den, der intet foretager sig, er i nogle tilfælde også partisk.
I overensstemmelse hermed støtter de to lande Ukraine med militær udrustning, hvilket er et brud med årtiers politik, der ellers gik ud på at holde sig helt ude af konflikter.
Ukraine-krigen påvirker ligeledes stemningen i de to alperepublikker Schweiz og Østrig. I begge lande er et stort flertal af befolkningerne ganske vist stadig modstandere af Nato-medlemskab, men som noget helt nyt er man i den offentlige debat begyndt at diskutere, om forsvarspagten måske engang i fremtiden kan være en mulighed.
Overfor østrigsk tv ORF tager landets kansler Karl Nehammer afstand fra "livsløgnen" om, at neutralitet altid vil beskytte Østrig.
"Enhver, der tilsidesætter international lov, vil også være i stand til at tilsidesætte neutralitet," siger han med henvisning til Vladimir Putin til ORF.
Både Østrig og Schweiz ligger geografisk relativt langt væk fra Rusland, i tilfælde af krig skal russerne først igennem Nato-områder for at nå de to lande, og den schweiziske politiker Pierre-Alain Fridez fra det socialdemokratiske parti SP betegner over for avisen Neue Zürcher Zeitung de to lande som en slags "blinde passagerer" i Nato.
Men på grund af Ukraine-krigen sætter flere østrigere og schweizere nu spørgsmålstegn ved, om den geografiske beliggenhed er nok til at garantere landenes sikkerhed.
"EU har brug for en egen hær til at beskytte Europa, og Østrig bør deltage i denne hær," siger for eksempel den østrigske politiker Nikolaus Schrek fra det liberale parti NEOS til den østrigske avis Der Standard.
I Europa har to verdenskrige fundet sted uden om schweizisk territorium, og derfor har mange schweizere hidtil ment, at man ikke behøver et stærkt militær, men nu gør landets forsvarsminister Viola Amherd op med denne holdning. Hun vil opruste.
"I tilfælde af et angreb må Nato gerne hjælpe Schweiz, men under en krig er det ikke sikkert, at pagten er i stand til dette. Ud over at have et selvstændigt forsvar har Schweiz også mulighed for at samarbejde med omkringliggende lande, og derfor er det vigtigt, at vi har et militærsystem, der er kompatibelt med nabostaternes,” siger Viola Amherd til Neue Zürcher Zeitung.
På det handelsmæssige og økonomiske område har Schweiz allerede nu taget et historisk skridt væk fra årtiers neutralitet, for landet har uden forbehold overtaget alle EU's sanktioner mod Rusland.
Igennem de seneste årtier er Schweiz' rolle under Anden Verdenskrig i stigende grad blevet kritiseret, ikke mindst fordi landets banker dengang tjente formuer på forretninger med nazisterne, og efterhånden er mange schweizere blevet overbeviste om, at der under krige ikke er noget, der hedder "uskyldigt neutral".
"I tilfælde af så alvorlige overtrædelser af international ret, som krigen i Ukraine er, er det vigtigt, at vi bekender os til folkeretten. Uden sanktioner ville vi være krigsprofitmagere," siger Viola Amherd til Neue Zürcher Zeitung.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.