På sporet af etikken

ETIK ER DE værdimæssige spor, der går langt tilbage i historien, men samtidig skal føre os sikkert ind i en fremtid baseret på værdier. Samtidig er etik de normer og værdier, vi kan være uenige om. Derfor strides vi om rollen som lokofører på toget med værdier, hvor der er plads til sporskifte undervejs.

Men i dag er etik ikke blot værdimæssige spor, der får skik på os. Etik er også blevet paroler, der gjalder, når indignationen får tag i os. Etik er blevet det banner, vi vifter med, når verden er af lave.

I den offentlige debat kan vi derfor høre, hvordan etik er noget, der mangler, og som vi derfor ønsker noget mere af. I dag kan der kæmpes for etikken på linje med kampen for et bedre miljø eller en bedre folkeskole. Men det er netop her, vi kører af sporet.

Etik er primært en omstændighed og ikke en nødvendighed, når mennesker mødes. Etik er ikke noget jeg, vi eller samfundet er i besiddelse af, som gav det renter i banken, men derimod normer og værdier, der kommer til udtryk gennem vores handlinger. Etik er de vaner, som gror på os gennem erfaringer, og rodfæster den sædvane, der skaber et værdimæssigt afsæt i mødet med andre.

Men i dag kæmpes der for etikken, som var det en kommunalaftale. Lad os gøre noget ved etikken, hedder det. Men hvad sker der så? Man begynder at tale om værdier. Men ikke i mødet med borgeren, patienten eller klienten, men på et abstrakt plan.

Iklædt en etisk sprogdragt arbejdes der med respekt, ansvarlighed, faglighed, åbenhed og så videre. Men her glemmer vi ganske ofte, at det kan være vanskeligt at omsætte abstrakte værdibegreber til et værdifuldt greb i praksis.

I hvilket omfang og på hvilken måde bør vi eksempelvis respektere kvinders ønske om provokeret abort i 18. graviditetsuge eller den kræftsyges ønske om at dø på et selvvalgt tidspunkt?

Disse forhold kan vi kun få et abstrakt svar på gennem de løssvævende værdibegreber ikke et reelt svar i den konkrete sammenhæng, hvor værdierne udfordres. Hvis vi forsøger at pejle os ind på etikken på forhånd, efterlades der ofte en afstand mellem værdibegreber og det værdfulde greb i praksis.

Værdier afstemmes primært i mødet med den anden. Det er først, når vi møder den konkrete anden, at vi får en idé om rammerne og betingelserne for den respekt og ansvarlighed, som vi bør vise og bære. Det er først, når den anden kommer ind på scenen, at etikken bliver synlig. Efterhånden afstemmes værdierne i de rette forhold, og vi når ideelt set frem til etikken. Det er ganske enkelt hult og tomt blot at ville kæmpe for etikken eller generelt prise respekt, værdighed og menneskelighed.

Lad os derfor ikke glemme, at etik først som sidst angår det, vi gør, og ikke det, vi giver os ud for at være gennem flotte paroler. Etik angår relationen mellem mennesker. Vi skal respektere hinanden, nuvel. Men værdier giver først mening, når de afgrænses.

Hvis respekten skal virke som et greb i praksis, skal den gives en kant, og der skal sættes grænser. Etik drejer sig dybest set om det, jeg finder mig i og ikke finder mig i, det vil sige de handlinger, jeg (ikke) forliges med eller finder mig hjemme i.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk