Selvom Schweiz i modsætning til mange andre europæiske lande i øjeblikket ikke har en totalt lockdown under coronakrisen, oplever den lille republik alligevel en del protester imod myndighedernes corona-tiltag.
Avisen Neue Zürcher Zeitung (NZZ) gør nu opmærksom på, at nogle borgere under demonstrationer de seneste måneder har fremvist symboler, der kunne tolkes som udtryk for en relativering eller ligefrem bagatellisering af holocaust. For eksempel bar personer i Zürich under en protestmarch i september måned jødestjerner på deres klæder; i byen Basel gik demonstranter i november med skilte, hvorpå den schweiziske regerings corona-politik blev sammenlignet med Nazitysklands diktatur, og for nyligt protesterede personer i byen Lachen iført masker og T-shirts, hvorpå man kunne se jødestjerner og ordene ”Ikke vaccineret”. Avisen konkluderer, at både antisemitisme og holocaustrelativeringer i øjeblikket oplever et sandt boom netop på grund af corona-epidemien.
Det samme mener Stiftelsen imod Racisme og Antisemitisme, som derfor har oprettet en internetportal med titlen ”Stop antisemitisme”, hvor organisationen blandt andet gør op med en række fordomme og konspirationsteorier om jøder.
”Racisme og antisemitisme har eksisteret i århundreder i Schweiz, men coronapandemien kan gøre dette fænomen mere salonfæhig,” siger stiftelsens leder, Dina Wyler, der samtidig advarer mod en tendens til, at grænserne for, hvad man må sige, er ved at flytte sig i det schweiziske samfund.
Dina Wyler, hvorfor er de antisemitiske konspirationsteorier, der er i omløb i øjeblikket, så populære?
”På nogle internetplatforme er der vilde fantasier om, at jøder har skabt coronapandemien med det formål at opnå et verdensherredømme. Når mennesker er usikre som nu, har de åbenbart brug for en syndebuk og noget, der kan gengive dem følelsen af at have alting under kontrol. Konspirationsteorier indeholder tilsyneladende en forklaring på komplekse forhold og kan på den måde give mennesker følelsen af sikkerhed. I øjeblikket er ganske vist ikke alle verserende konspirationsteorier antisemitiske, men de indeholder et narrativ, som har eksisteret i antisemitiske konspirationsteorier igennem århundreder. Budskabet er, at en lille hemmelig gruppe mennesker råder over stor magt og styrer verdens gang bag kulisserne. I de tilfælde, hvor disse ’hemmelige grupper’ så er jøder, kan det hurtigt blive farligt, fordi konspirationsteorierne er med til at fremme fordomme og stereotyper.”
Blandt demonstranterne imod coronarestriktionerne er også folk, der sammenligner sig selv med forfulgte jøder eller modstandskæmpere under nazismen. Hvorfor er deres opførsel farlig?
”Naturligvis er ikke alle, der i øjeblikket sammenligner de gældende restriktioner med holocaust, automatisk antisemitter. Alligevel er det en farlig udvikling, for når man først begynder at relativere nazisternes forbrydelser, er det altid lettere senere hen helt at fornægte holocaust. Kun når man er i stand til at lære af fortidens grusomheder og forstår, hvordan det overhovedet kunne komme så vidt, kan man være sikker på, at man fremover kan hindre lignede folkemord. Vi bærer i vores håndtering af holocaust et ansvar såvel for fortiden som for fremtiden.”
I Tyskland har man også set jødestjerner under protesterne imod myndighedernes corona-tiltag, og i flere tyske byer har demonstranter derfor fået forbud mod at bære disse symboler. Hvordan synes du, at de politiske reaktioner indtil nu har været i Schweiz? I avisen Neue Zürcher Zeitung taler du om, at du forventer et ramaskrig i befolkningen, men det er vel ikke sket indtil nu. Hvorfor ikke?
”Schweiz har en anden fortid end Tyskland, og derfor kan man ikke helt sammenligne de to lande. Alligevel er vi i Stiftelsen imod Racisme og Antisemitisme chokerede over, at der ikke har været vilde protester i befolkningen over, at modstandere af corona-tiltagene har sammenlignet sig selv med nazismens ofre, der jo blev deporteret og myrdet. Måske mangler vi sensibilitet over for disse temaer og over for ofrene for holocaust, fordi Schweiz jo ikke var besat af nazisterne, og dermed var et af de få lande i Vesteuropa, der kom forholdsvis godt igennem Anden Verdenskrig. Men det er ingen undskyldning for denne opførsel.”
I interviewet til NZZ fortæller du, at der er steder i Schweiz, hvor man som jøde ikke tør gå hen. Hvor stort er problemet med antisemitisme, og hvad håber I i Stiftelsen imod Racisme og Antisemitisme at opnå med jeres nye ’Stop antisemitisme’-portal?
”Videnskabeligt er det svært at vurdere, hvor alvorligt problemet med antisemitisme rent faktisk er i Schweiz, fordi de fleste sager ikke meldes og heller ikke beskrives i medierne. Jeg tror dog, at den aktuelle debat omkring Black Lives Matter-bevægelsen vil skabe mere bevidsthed omkring temaer som antisemitisme og racisme. Antisemitismen eksisterer ikke blot i højreekstremistiske eller venstreorienterede miljøer, men er derimod et fænomen, der igennem fordomme og stereotypisering finder genklang i brede dele af befolkningen.
Ofte udbreder folk antisemitisk tangegods, som de har hørt, uden at de selv er klare over det. På vores website har vi derfor en række eksempler på autentiske antisemitiske citater fra den schweiziske hverdag. Vi forsøger at vise, hvad der er problematisk ved disse udsagn, og hvordan man kan reagere, og hvor man kan søge hjælp.
Det er vores håb, at vi ved hjælp af disse autentiske udtalelser og en ikke-akademisk informationsmetode kan nå brede dele af befolkningen, og at vi dermed også kan sensibilisere så mange mennesker som muligt over for emnet antisemitisme.”