I løbet af de to år, jeg har læst idéhistorie på Aarhus Universitet, er der ingen, der har påvirket min uddannelse, og dermed også direkte mit liv, så meget som Radikale Venstre.
Det er partiet, som under mit studium har styret Uddannelsesministeriet via djøf-ministrene Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen. Derfor er jeg som studerende begyndt at holde lidt ekstra øje med Radikale Venstre - men også, fordi partiets nyeste udvikling er idéhistorisk interessant.
Partiet har nemlig historisk set været et parti, der var forbundet med oplysning og uddannelse og en ”fornuftens stemme” i den ellers ofte mudderkastende ideologi-debat, men i dag ved man ikke længere, hvad partiet kan finde på.
I den kontekst har jeg opdaget et fænomen, der i den grad bør italesættes. Fænomenet hedder Zenia Stampe, og jeg mistænker hende for at være Danmarks svar på den amerikanske politiker Sarah Palin. Lad mig uddybe min pointe gennem et aktuelt eksempel:
Den 17. juli skriver Zenia Stampe på sin officielle Facebook-side: ”Statsministeren har skrevet i regeringsgrundlaget, at 'Danmark er et kristent land'. Hvilket er noget værre sludder. Danmark er lige så lidt et kristent land, som Danmark er et 'heteroseksuelt land' eller 'et land for blonde mennesker'. Danmark er et stort, smukt og mangfoldigt land, og danskere er på mange forskellige måder. I dag er en festdag for tusindvis af danske familier, en dag, som børn glæder sig til, en dag, hvor fællesskab fejres. Eid mubarak til alle mine muslimske venner!”.
Her er det tydeligt, at Zenia Stampe skal have skolepengene tilbage. Danmark er et kristent land, og det er et faktum. Det kan der ikke argumenteres imod, og det er ikke i orden at skrive, at Danmark ikke er et kristent land, fordi man er bange for at gøre sine muslimske venner kede af det.
Danmark er et luthersk, kristent, sekulært samfund, hvis sekularisme er groet ud af en kristen og individpræget luthersk teologi. Det er et faktum. I dette sekulære samfund skal der selvfølgelig være plads til alle, i dette tilfælde muslimer, som naturligvis skal have lov til at fejre eid. Problemet har aldrig været eid, problemet her er Zenia Stampe.
Zenia Stampe bruger desuden en besynderlig retorik her, hvor hun meget direkte sammenligner dem, der siger at Danmark er et kristent land, med homofober og racister. Det er simpelthen usagligt. Men det er så desværre det, som Radikale Venstre stiller op med til Folketinget: nemlig politikere, der ikke ved, hvilket land de bor i, og tror, at folk, der er bevidste om ret vigtige og ret synlige træk ved deres lands historie, ikke er søde ved muslimerne.
Det virker også, som om Zenia Stampe tror, at de danske muslimer slet ikke kan tåle at høre ordet ”kristen”, og at hun gør muslimer en medmenneskelig gerning ved at tie om noget, vi alle ved, nemlig at Danmark, som mange andre lande, er kraftigt påvirket af at have været primært befolket af kristne i mange år. Det tror jeg for resten også godt, at de fleste muslimer ved.
Denne form for nærmest anti-intellektuel retorik har i USA sit bedste eksempel i politikeren Sarah Palin, som har været republikansk guvernør i delstaten Alaska. Da Sarah Palin i 2008 håbede på at blive vicepræsident i USA, var der flere eksempler, hvor hun tilsyneladende mente, at hun skulle vælges, fordi hun var et godt menneske. Hun mente tydeligvis heller ikke, at viden var vigtigere end holdninger. Ligesom sin danske pendant, Zenia Stampe.
Jeg ved godt, at jeg er ude i en ret polemisk analogi, men desværre holder den. Både Sarah Palin og Zenia Stampe mener, at fordi de har ”det gode” på deres side, så har de ret. Det gode kan så være en Sarah Palin, der prædiker fra en bibel, eller en Zenia Stampe, der prædiker djøf'er-humanistiske værdier. De baserer altså begge deres argumentation på en følelse af moralsk overlegenhed, og samtidig er det ,som om ingen af dem føler sig forpligtet til at vide, hvad de taler om. Det er for Stampes vedkommende et klart brud med Radikale Venstres partihistorie.
Radikale Venstre er som bekendt et akademikerparti, der er kendt for ikke at lade sig styre ”blindt” af ideologier, men ifølge dem selv at være mere dannede. Deres selvforståelse bygger i høj grad på at kunne overskue det hele fra en lidt videregående synsvinkel. I partiet har man historisk set været bevidst om, at man er bedre uddannet end resten af befolkningen.
Men Radikale Venstre har desværre helt tabt tråden i løbet af det seneste stykke tid. Det er sket, i takt med at andre partier også er blevet akademiserede. Alligevel tror man stadig hos Radikale Venstre, at resten af Danmark typisk ikke forstår, hvad De Radikale egentlig snakker om, når de snakker om politik. Denne indbildske overlegenhed er Radikale Venstre begyndt at udtale mere explicit, og derfor er de faldet af på den.
Radikale Venstre svarer på den måde til ham dér i din vennegruppe, som ikke forstår, hvorfor pigerne ikke kaster sig over ham, da han jo er ”sådan en flink fyr”. (Hvis du ikke har sådan en ven, så er det dig, der er ham). Men den selverklærede ”flinke fyr” er aldrig flink. Flink og rar er noget, vi alle hele tiden stræber efter at være, og så snart man mener, at nu er man flink nok, begynder man at opføre sig som en idiot.
Man kan her til sidst spørge sig selv, om det ikke i virkeligheden er holdninger som Zenia Stampes, der truer fredelig sameksistens trods forskellige religioner i Danmark. Hvis vores folketingspolitikere var ærlige omkring, hvilke ting der i det offentlige rum var udsprunget af en protestantisme, så ville det måske være lettere at forholde sig til emner som indvandring og integration, hvad enten man er kristen, muslim, jøde, hindu eller radikal.
Carmen Vind er studerende ved Idéhistorie på Aarhus Universitet