Kristeligt Dagblad bragte i weekenden en artikel, der påstår, at Radikale Venstres syn på kristendommen i det offentlige rum stritter i alle retninger. Begrundelsen er, at vi i medieforhandlingerne har arbejdet for at nedtone den direkte reference til kristendommen, samtidig med at den radikale kirkeminister, Manu Sareen, har givet to millioner kroner til en oplysningskampagne om påsken.
Dette forhold får Kristeligt Dagblad meget ud af. Derefter har man gjort sit bedste for at hamre kiler ned i sprækken. Kiler i form af sludrevorne ekspertkilder, der påstår, at de har fulgt partiet tæt. Med snilde og håndelag udvides den nu tydelige sprække i partiet til det punkt, hvor man på forsiden kan trykke en stort opsat artikel under overskriften Radikale i slingrekurs om kristne højtider. Det er synd, at det er noget sludder.
LÆS OGSÅ: Radikale i slingrekurs om kristne højtider
Hvis man gør sig ulejligheden at dykke ned under overskrifterne, er der intet selvmodsigende i de to omtalte forslag. Grunden til, at vi gerne vil af med referencen til kristendommen i DRs public service-kontrakt er, at det er unødvendig detailstyring, når DR i forvejen er forpligtet til at formidle den danske kulturarv, herunder altså også kristendommen.
DR har derfor også gentagne gang understreget, at den særskilte henvisning til kristendommen ingen praktisk betydning har, da det kristne stof i forvejen indtager en særlig privilegeret plads i programlægningen. Formuleringen var udelukkende en af de små værdipolitiske gulerødder, som den tidligere regering benyttede til at lokke Dansk Folkeparti med. Ingen praktisk betydning, kun symbolpolitik. Hvorfor i al verden skulle det være en radikal mærkesag at bakke op om det?
Anderledes substans er der faktisk i kirkeministerens forslag om at give to millioner kroner til oplysning om påsken. Et forslag, som jeg bakker op om. For selvom lektor Sune Lægaard udnævner mig til den fremmeste fortaler for mindre kristendom i det offentlige rum, så har jeg gentagne gange argumenteret for det stik modsatte.
LÆS OGSÅ: Minister afsætter millioner til at gøre kristendom kendt
Det er rigtigt, at jeg er tilhænger af adskillelse af kirke og stat, men jeg går ikke ind for en ideologiserende censurering af religion fra det offentlige rum. At en lektor og Kristeligt Dagblad således blander staten og det offentlige rum sammen i en gryde, må stå for deres egen regning.
Det er også rigtigt, at der historisk var to strømninger i Det Radikale Venstre: husmænd, som kunne have en vis sympati for Grundtvig, og oplysningsfolk, som kunne have sympati for Brandesbrødrene og Viggo Hørup. Og som det brede og dybe parti, vi er, har vi også medlemmer, som man tydeligt kan placere på den ene eller den anden fløj.
Men sagen er, at vi i Radikale Venstre har mere end 100 års erfaring i pragmatisk at balancere disse to strømninger. Medlemmer af folketingsgruppen har mig bekendt ikke tilhørsforhold til hverken den ene eller anden tankeverden. At placere mig på den ene fløj er i hvert fald en ære, som jeg gerne vil have mig frabedt. Når Kristeligt Dagblads artikel placerer mig dér uden at have bedt om et citat i den anledning, så fremstår det journalistiske niveau komisk lavt.
LÆS OGSÅ: Det ærgrer mig, at DR dækker den kristne højtid mindre og mindre
Vores holdning til kristendommen i det offentlige rum stritter ikke. Tværtimod. Vi søger det balancerede standpunkt, og vi afholder os i modsætning til mange andre partier fra at instrumentalisere troen politisk. For os er kirken og kristendommen ikke et redskab til stemmemaksimering eller en affyringsrampe for forsimplende paroler. Det er et komplekst stofområde, som kræver omtanke og respekt. Det ville klæde Kristeligt Dagblad at se det på samme vis.
Zenia Stampe er MF og medie- og grundlovsordfører for De Radikale