Når man hævder, at nogle mennesker er radikaliserede, skylder man at redegøre for, hvad de er radikaliserede i forhold til. De helt overvejende gange ordet er brugt i den sidste tid, menes der, at nogle muslimer er radikaliserede i forhold til, hvad islam egentlig er. Men det er en sandhed med modifikationer.
Islams fundament er Koranen, og den docerer utvetydigt, at muslimer skal dræbe de vantro. Det står ikke en enkelt gang, men adskillige, i lidt forskellige udformninger. De islamiske terrorister er altså overhovedet ikke radikaliserede i forhold hertil.
Vi er kun så heldige, at ikke alle muslimer følger Koranen helt, selvom den selv hævder, at den skal efterleves bogstaveligt. Hvordan kan man iøvrigt overhovedet udtale sig om islam, hvis man ikke har læst dens ”hellige skrift”? Dertil kommer så al den anden fysiske vold, bogen indeholder, for eksempel mod dem, man opfatter som kriminelle, og mod helt uskyldige kvinder.
Det er alt sammen med til at legalisere vold - hvilket Islamisk Stat altså blot har taget til efterretning, uden at man med rimelighed kan sige, at de er specielt radikaliserede.
Påstanden fra mange sider om, at de islamiske terrorister ikke har noget med religion at gøre, holder simpelthen ikke vand. Tværtimod er det eneste, der kan få mennesker til at udføre sådanne uhyrlige handlinger, som vi har set, at de tror, deres gud kræver det.
Koranen indeholder en lovreligion og bygger helt igennem på frygt for straf i modsætning til Det Nye Testamentes kærlighed og tilgivelse, og det er netop det, som - radikalt - skiller de to religioner.
Man må naturligvis tro på lige, hvad man vil, men det må lige så naturligvis ikke gå ud over andre - heller ikke ens familie.
Dermed er al vold og psykisk pression udelukket. At dræbe dem, man mener er vantro, er den ultimative intolerance, og man skal ikke være så naiv og forstående, at man tolererer intolerance. I så fald taber både livet og sproget al mening.
Birgit Bertung, forfatter og filosof, mag.art., Frimestervej 51,4.tv., København NV