De seneste uger har været præget af skærmydsler på mediefronten, og krudtrøgen har endnu ikke lagt sig. Den tidligere direktør for Radio24syv Jørgen Ramskov og flere andre, heriblandt den radikale folketingspolitiker Jens Rohde, har anfægtet kompetencerne og professionalismen hos medlemmerne af Radio- og TV-nævnet.
Årsagen er, at nævnet har truffet en afgørelse, som mange anser for ikke bare overraskende, men decideret usaglig. Man har tildelt den såkaldte Dab-kanal til den sydfynske Radio Loud og et konglomerat af interessenter, såsom Nationalmuseet, spillestedet Vega, Roskilde Festival og mange andre.
Det er sket for næsen af kanalen Radio24syv, som i sine otte år har sat sit originale præg på det danske mediebillede og kunne notere et lyttertal på mere end en halv million, fordelt over hele landet. Det prekære er, at nævnets afgørelser er definitive og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, så længe der ikke er sket brud på formalia. Nævnets autonomi er en følge af armslængdeprincippet, der skal forhindre de politiske magthavere i at dirigere medierne. Alt sammen meget prisværdigt og fornuftigt. Men hvad nu, hvis nævnet demonstrerer en eklatant mangel på dømmekraft? Hvor er fornuften så henne? Kan man så ikke tillade sig at kritisere afgørelsen?
Jovist, vi lever i et land med ytringsfrihed. Man kan sige, hvad man vil. Men kritikken får ingen konsekvenser. For magten har talt, og der findes ingen appelmuligheder. Pludselig står vi i et dilemma. Vi kan vælge mellem pest eller kolera. Mellem brud på armslængdeprincippet eller accept af en lemfældig forvaltning af uddelegeret magtfuldkommenhed. Sagen er kort sagt mere røget end den er speget.
Ingen magttomme rum
Tidligere kulurminister Per Stig Møller, der tog initiativet til den nye radiokanal, kritiserer i Berlingske Radio- og TV-nævnets afgørelse for at være ”teknokratisk”, og tilføjer: ”Kvalitet kan kun vurderes af mennesker og ikke af algoritmer.”
Samme avis citerer en ekspertvurdering, der mener, at der kan være sket brud på formalia, og at nævnet i sin procedure derfor kan have begået ujævnt trav. Men nævnet fastholder, at der ikke er noget at komme efter. Det har så at sige forskanset sig i sin magtfuldkommenhed. Det kommer der ud af at udnævne en personkreds og tildele dem uindskrænket magt.
Kritiske røster bliver mødt med tavshed og en komfortabel magtarrogance, som kan bruges til at kamuflere, at nævnet måske ikke har været behørigt klædt på til at mestre den pågældende opgave. ”Der findes ikke magttomme rum,” påpeger filosoffen og teologen K.E. Løgstrup. Heller ikke i denne sag.
Nævnet fører sig frem med en magtarrogance uden sidestykke. Det er tydeligt, at nævnet forsøger at ride stormen af ved at fastholde sin principielle ophøjethed over for enhver kritik. Men det er ikke hævet over almindelig hån, spot og latterliggørelse. Lige så lidt som kejseren i H.C. Andersens eventyr var det.
At lave en ny radio kræver is i maven
Så tog vi på FM-båndet afsked med Radio24syv og sagde goddag til afløseren Radio4, som sender fra Aarhus. ”Fra Radio Kartoffelrækkerne til Radio Bonderøv”, lød en overskrift i Information, hvis kulturredaktion vil følge den nye kanal tæt i den kommende tid. Radio4 har allerede fået diverse øgenavne knyttet til sig. Morgenavisen Jyllands-Posten kalder kanalen for ”Radio Tulle”. Det sker både i en leder og i en anmeldelse af journalisten Niels Lillelund, der kalder Radio4 ”aarhusiansk lokalradio på statsfinansieret speed” og giver kanalen to stjerner ud af seks mulige.
Præcis samme karakter giver sognepræst Sørine Gotfredsen i Kristeligt Dagblad og forudser, at kanalen kan blive ”en karikatur på almindelighed”. I Politiken svinger journalisten Henrik Palle sig op på tre stjerner med bemærkningen ”pænt uden at være prangende”.
Det er synd at sige, at den nye kanal er blevet mødt med et øredøvende bifald. Der er langt mellem skulderklappene. Et af dem kommer overraskende nok fra den obstruerede forgænger, Radio24syv. Jørgen Ramskov husker den vanskelige start for sin egen kanal og udtaler til Avisen Danmark:
”Mit bedste råd er at tro på det, de har gang i. De skal købe en masse is og hælde det i maven, for det gælder om at have is i maven. Der vil være rigtig mange, der mener en masse om deres programmer. Der vil være lyttere, der elsker dem, men også lyttere, der hader dem. Og de vil blive sammenlignet med os, hvilket ikke er retfærdigt. Is i maven og ro på, er det bedste råd, jeg kan give dem.”
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.