Prøv avisen

Radio & TV: Krybende forandringer

Det var ikke Deadlines aften i onsdags. På grund af tekniske problemer kom man i gang 10 minutter for sent, og for at det ikke skulle være løgn, brød de reklamespots for egne udsendelser, som man fordrev ventetiden med, også sammen. Så var der ikke andet tilbage end noget i retning af det gode gamle "Teknisk uheld", dog minus "Vi beklager". Nyhedsformidlingen på DR har endnu ikke rigtig fundet sine ben i DR Byens avancerede teknik.

Da det endelig kom i gang, var det noget præget af en lettere hektisk studievært, hvad man godt forstår. Et af indslagene handlede om sundhedsminister Jacob Axel Nielsens nye fokus på behandlingskvaliteten på landets sygehuse, hvor debatten efter hans mening for længe har handlet om økonomi og nedbringelse af ventelister. Sundhedsministeren vil gerne have opstillet nogle kvalitetsmål for behandlingen. Vi skal være blandt de bedste i verden!

Ministerens udspil var anledningen, men det var nu ikke så meget den debat, der interesserede studieværten, men derimod spørgsmålet, om de mange private sundhedsforsikringer ikke underminerer velfærdsstaten. Angiveligt har cirka en million danskere nu en privat sundhedsforsikring. Risikerer vi ikke, at det skaber et A- og et B-hold, at det går ud over den frie og lige adgang til behandling, at legitimeringen af velfærdsstaten skrider, at der skabes en restgruppe af de allersvageste, som ingen interesserer sig for politisk, fordi der ikke er stemmer i dem?

Ministeren parerede med, at den frygt, der lå bag spørgsmålene var præget af ideologisk tunnelsyn, og at det var hans opgave at sørge for, at det var illusorisk at tegne en forsikring, for man ville være lige så godt dækket uden, og længere kom diskussionen ikke.

Og det var frustrerende, for det er en meget væsentlig diskussion, som man ikke kan vifte af med en bemærkning om, at den er udtryk for et ideologisk tunnelsyn. Den universelle velfærdsstats legitimering er på spil, og det er sandt, hvad en indkaldt ekspert bemærkede, at forandringer som disse bare kommer krybende, uden at der er en politisk debat. Væksten i de private forsikringer skyldes især, at de er fradragsberettigede.

Man får en ubehagelig fornemmelse af, at visse fordelingsproblemer er så store og så ubehagelige, at man fra politisk hold foretrækker at lade dem løses af "krybende forandringer", fordi der er for store politiske omkostninger ved at tage dem op frontalt. Hvor længe vil folk blive ved med at betale de store skatter, hvis de er forsikrede til anden side?

Dilemmaet bliver skærpet i de kommende år, hvor der utvivlsomt vil blive større finansieringsproblemer i velfærdsstaten. Sundhedsområdet er et hul i jorden, som man kan blive ved at hælde penge i uden på nogen måde at kunne tilfredsstille alle. Skal vi tilbage til en meget mindre velfærdsstat, kun for de svagere, mens resten forsikrer sig ud af tingene? Men hvor kan man diskutere det problem i dybden? Hvor blev den politiske offentlighed af? Den blev vist ædt af medier og meningsmålinger.

Henrik Jensen er forfatter og lektor i historie