Prøv avisen
Debat

Omsorgsborgmester: Ræk hånden ud - fællesskaber skal bekæmpe ensomhed

Den bedste recept mod ensomhed er fællesskaber og dermed menneskelige relationer, skriver sundheds- og omsorgsborgmester i København. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Vi kan alle blive ramt af ensomhed på et tidspunkt i vores liv, om det er, fordi vi mister vores ven eller ægtefælle, står midt i en skilsmisse, har mistet vores forældre eller vores arbejde. I den situation har vi alle brug for, at der er nogen, der rækker hånden ud, skriver sundheds- og omsorgsborgmester i København

350.000 danskere er ensomme, og antallet er stigende. Og selvom ensomhed ikke er en dræber i sig selv, så stiger antallet af ensomme, samtidig med at danskernes sundhed forværres. Ensomhed fører til sygdom eller omvendt.

Vi er i Danmark verdenskendte for vores hygge, men alligevel er antallet af ensomme stigende iblandt verdens lykkeligste folk. Hvis vi skal ensomheden til livs, er vi, der har overskuddet, nødt til at række hånden ud og invitere de ensomme ind i fællesskabet.

Den bedste recept mod ensomhed er nemlig fællesskaber og dermed menneskelige relationer. Jeg var for nylig til fællesmiddag hos AFUK på Vesterbro i København i forbindelse med kampagnen ”Danmark Spiser Sammen”. Kampagnen sætter fokus på ensomhed. Vi sad cirka 200 mennesker, som ikke kendte hinanden, og nød en dejlig middag og et væld af skønne indslag sammen.

At spise sammen er et fællesskab, som alle kan være med i. Fællesskaber er vigtige for os alle sammen. Vi har brug for at være en del af en flok. Vi har brug for at blive set af andre og for at se andre. Det er rart, når der er nogen, der regner med os. Og det er rart, når vi føler, at vi hører til i en gruppe. Uanset om den gruppe interesserer sig for breakdance, hækling eller politik. Generelt er vi danskere gode til at mødes om ting, vi går op i. På vores plejehjem og i vores ældreklubber i København mødes mange mennesker og danner fællesskaber. Og ældreklubberne dannede i denne uge ramme om mange fællesmiddage i kampen mod ensomheden.

Men fællesskaber tager tid. Og derfor kan nogle risikere at falde uden for fællesskabet. Til middagen sad jeg ved siden af Lizzie Jensen og Georg Larsen. To ældre borgere, som er engagerede i vores aktivitetsklub Sløjfen på Amager. De har begge oplevet at miste deres ægtefælle og efterfølgende være ramt af ensomhed. Men så fandt de frem til Sløjfen. Georg Larsen er begavet med en smuk stemme og sang tirsdag aften en sang af Pavarotti for gæsterne – a cappella. Lizzie inviterede sågar sin sidekammerat med ned i Sløjfen og en tur på Christiania. Nye venskaber opstod, og aftenen var i det hele taget magisk.

Jeg er som borgmester for sundhed og omsorg i København meget optaget af, at vi gør, hvad vi kan for at bekæmpe ensomhed. Vi kan alle blive ramt af ensomhed på et tidspunkt i vores liv, om det er, fordi vi mister vores ven eller ægtefælle, står midt i en skilsmisse, har mistet vores forældre eller vores arbejde. I den situation har vi alle brug for, at der er nogen, der rækker hånden ud. Vi har i Københavns Kommune mange tiltag til at bekæmpe ensomhed. Og ældre borgere som Lizzie og Georg hjælper hver dag til med at bekæmpe ensomheden.

Så min opfordring er, at alle – både ældre og yngre – gør ligesom dem og rækker hånden ud og inviterer andre ind på kaffe, ud på en gåtur eller ned i klubben – og hvis du er over 65 år, kunne det blive i ældreklubben. Så brug de ekstra fem minutter. Det kan være, at det er dig, der en anden gang har brug for det.8

Sisse Marie Welling (SF) er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.