”Vi vil da gerne holde ramadan – bare det ikke er hele da’en,” hed det en gang i Cirkusrevyen. Og nu synes en række meningsdannere, at ”Ramadan i København” bør komme med i den nye højskolesangbog.
Asger Aamund meddelte i Berlingske, at han hverken begriber eller bifalder idéen, som kun er alt for imødekommende over for en religion, der kun har ét i hovedet – undertrykkelse:
”At lukke islam direkte eller indirekte ind i sangværket, er et forræderi mod alt, hvad Højskolesangbogen står for. Islam er galakser væk fra netop frisind, folkestyre og fædrelandskærlighed, men er en politisk dominanskultur med et udstrakt undertrykkelsessystem overalt, hvor islam har magt.”
Anderledes så forstanderen på Børkop Højskole på det. Robert Bladt erklærede i Politiken, at man på Indre Missions Bibelskole agtede at bruge ramadan-sangen: ”Vi vil synge den og tale om forskel på praksis i islam og i kristendom.”
Politikens anmelder Kim Skotte underspillede med omhu det religiøse aspekt i sangen, idet han pointerede, at sangen mest handler om København. Her kunne man jo foretage en kontraprøve:
Ville teksten stadig hænge sammen, hvis man fjernede de islamiske referencer? Næppe. I sidste vers er den bedendes krop vendt mod Mekka, alt imens panden med ”Taknem’lighed i Hans navn” rammer bedetæppet.
Sangen fungerer altså som en religiøs reklamesøjle for islam, selvom Isam B. og hans sangskriverhold i en kronik i Politiken hævder noget nær det modsatte. Morgenavisen Jyllands-Postens lederskribent undrer sig da også over, hvad Isam B. overhovedet vil i Højskolesangbogen:
”Som fundamentalistisk muslim, der holder af at skrive tekster med referencer til ubønhørlige koranvers, og som tidligere har nægtet at optræde på samme scene som en kvinde med blottede skuldre, synes han at stå ganske langt fra højskolen.”
Kvalificeret profeti: Hvis ”Ramadan i København” kommer i Højskolesang- bogen, vil den nok blive sunget flittigt. Ikke så meget af muslimer som af repræsentanter for den kreative klasse, der hermed kan kundgøre, at de er ekviperet med det rette tolerante sindelag.
Festspil dropper fædrelandssang
I Højskolesangbogen finder man Adam Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land”. Sangen har altid spillet en særlig rolle til Vilhelmsborg Festspil, hvor den som afslutning på hver forestilling er blevet sunget som fællessang. I år er det nøjagtig 200 år siden, den blev skrevet. Men det blev ikke markeret ved festspillet. Tværtimod.
Den gamle sang blevet sløjfet. Til Lokalavisen Aarhus forklarer festspillets leder, Lisbet Lautrup Knudsen, som til daglig er boligsocial medarbejder i det multietniske Bispehaven, at det blandt andet skyldtes, at ”en undersøgelse” for nyligt viste, at ”de yngre synes, at den har noget nationalistisk over sig”.
Lokalavisen Aarhus har forgæves forsøgt at finde den undersøgelse, Lisbet Lautrup Knudsen henviser til.
Har Lisbet Lautrup Knudsen monstro selv andel i annulleringen af ”Der er et yndigt land”?
De skingre moralister og Trump-hadere
Snart ankommer den amerikanske præsident til Danmark. Og ifølge en Facebookopdatering hos den socialdemokratiske politiker Lars Aslan Rasmussen har næsten 17.000 meldt sig til demonstration mod Donald Trump. Men hvor var alle disse skingre moralister og Trump-hadere, da for eksempel Tyrkiets Erdogan og den daværende iranske præsident Ahmadinejad gæstede Danmark? Eller hvorfor samler demonstrationer mod Hizb ut-Tahrir kun ganske få, skønt bevægelsen i modsætning til Trump ønsker at udrydde danske jøder: ”Prio-riteringerne omkring hvornår man skal demonstrere skriger til himlen.”
I Ekstra Bladet påpeger SF’eren Leif Donsbæk, at Trump i et dansk perspektiv ikke er så ringe endda. Trump har ikke igangsat krige, han blander sig ikke meget i europæiske anliggender og skader ikke danske interesser:
”Ret beset har de engelske politikere, der fik sat Brexit til afstemning, skadet danske interesser noget mere – eller for den sags skyld Angela Merkel og hendes totale fejlhåndtering af flygtningekrisen.”
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.