Prøv avisen
Temadebat

Hvorfor skal Ramsdals genopdragelse foregå bag lukkede døre?

Brorsons kirke, præst Per Ramsdal prædiker, Nørrebro i København, Danmark

Problemet for kristendommen i den moderne verden er, at tro er kommet i konflikt med viden, skriver debattør, som mener, at det er synd, at der ikke længere er plads og åbenhed i kirken til at tage debatten om Jesu opstandelse

Ramsdal genoplivede med sin udtalelse om Jesu opstandelse en debat, der var relevant allerede i det 19. århundrede, og det er synd, at der ikke længere er plads og åbenhed i kirken til at tage den debat.

Problemet for kristendommen i den moderne verden er, at tro er kommet i konflikt med viden. Det startede for århundreder siden, da Kant gjorde mennesket autonomt, naturvidenskab beviste, at jorden ikke blev skabt på seks dage, og historisk kritik af Biblen afslørede, at evangelierne kun er utroværdige, upræcise myter. Alt sammen søm i kristendommens kiste.

Men alligevel er kristendommen ikke helt forsvundet. Hvordan kan det stadig være muligt at tro i år 2015? Præster som Ramsdal og Grosbøll sætter gang i en debat, der stadig er relevant og har potentiale til at få kirken til i det hele taget at blive mere relevant. De formår at genoplive debatten om kristendommens forhold til den moderne verden, en debat, der begyndte i Danmark i 1840'erne.

Filosoffen Søren Kierkegaard satte næsten umenneskelige krav om at tro på det absurde. Troen skulle være ligesom kærligheden, der, som han sagde, tror alt, men aldrig bliver bedraget. Til gengæld ville man skulle lide under at ignorere sin fornuft.

Også hans filosofiske støtte Rasmus Nielsen ønskede at isolere tro fra fornuft og ligeledes at isolere den troendes forhold til Gud. At gøre troen personlig skulle redde de kristne dogmer fra at forsvinde. Andre har som bekendt holdt på, at tro styrkes af fællesskab. I 1869 skrev filosoffen Hans Brøchner, at kristendommen skulle bevares som human etik, men at dogmerne ikke længere kunne bibeholdes. Han kaldte det dengang for ”virkelighedens religion”. Desuden diskuteredes det, om personligheden overhovedet kan indeholde både tro og viden.

For mig at se er debatten lige så relevant og interessant i dag. Det ærgrer mig, at der ikke er nogen præster, der offentlig fortæller, hvordan de formår både at tro og vide. Hvad skal der til, rent menneskeligt? Hvad er det for nogle filosofiske og teologiske argumenter, de har? Eller er det en følelse? Hvad vil det sige at tro i det 21. århundrede?

Det ærgrer mig, at Ramsdals genopdragelse skal foregå bag lukkede døre og ikke i en offentlig debat. I stedet virker det, som om kirkens strategi for at tiltrække folk er at indføre en række populistiske tiltag som ”spaghettigudstjeneste”, hvor kristendommen serveres nemt og hurtigt, tilpasset til den travle families hverdag og efterfulgt af en omgang spaghetti med kødsovs.

Det ville klæde kirken ikke at passe ind i den travle hverdag og i stedet være et rum, hvor mennesker, der undrer sig, kan stille spørgsmål og finde svar.

Emma Sørgaard læser filosofi på Københavns Universitet, hvor hun skriver speciale om tro og viden- debatten i Danmark i 1840-70