Flere skal bruge de danske museer. Det er vores mål.
Selvom det samlede besøgstal på alle museer ifølge Danmarks Statistik er steget fra 10,9 millioner gæster i 2009 til 15,6 millioner i 2019 (inden corona lukkede landet ned), vil vi gerne have den stigning til at tegne sig i en mere stejl kurve.
Løsningen er at nå ud til flere, dér hvor de er – i deres hverdag, på museerne og på deres digitale devices med vedkommende historieformidling.
Vi skal være ”tæt på”, og vi skal sikre kvalitetsindhold, der er relevant. Og for at gøre det skal vi fortsætte med at skabe nye forskningsresultater, som sikrer, at vi formidler troværdig og dyb viden på en relevant og fængende måde, der trækker både unge og ældre ind på museerne og ud på app’erne. Vi skal turde formidle på nye måder, tage livtag med den teknologiske udvikling, lave solid forskning, sende landets bedste forskere i brechen og være en vigtig del af den aktuelle samfundsdebat, hvor kulturhistorien og vores fælles ophav kan være noget af det, der samler os alle i en ellers fragmenteret og hurtig hverdag.
Vi har allerede lange og gode traditioner for at arbejde sammen om for eksempel forskning og specifikke udstillinger, og det vil vi fortsætte med – og også accelerere. For eksempel skal Nationalmuseets danefæudstilling, der hvert år præsenterer årets nye fund, i 2023 vises i Ribe i samarbejde med Museet Ribes Vikinger. Det er en del af en ny samarbejdsaftale mellem Sydvestjyske Museer og Nationalmuseet.
Vi har brug for den direkte kontakt og gamle tradition om samarbejde om for eksempel arkæologiske udgravninger. Forskning og bevaring af vores kulturarv i Danmark er også vigtig i sig selv. Også uden formidlingen af den. De danske museer sikrer, at vores historie fortælles flere tusinde år tilbage i tiden – og kan fortsætte med at gøre det i mange tusinde år frem.
Nu vil vi også bringe mere datadreven viden fra kommercielle afdelinger i spil hos hinanden og være tydeligere til stede digitalt – for eksempel i dit podcastunivers, hvor flere museer er blevet en del af mediet Vores Tid.
Nationalmuseet har en konkret vision om at være et mere proaktivt hovedmuseum, når det kommer til for eksempel at få flere genstande i spil ude i landet, der hvor de har en lokal tilknytning. Det samme gælder et talenthus, som Nationalmuseet er ved at etablere, hvor medarbejdere kan få ny viden om alverdens fremtidige fortælleteknikker, formidlingsformer og teknologiske krumspring. På samme måde kan andre museer bidrage med viden og erfaringer fra den unikke praksis, der er udviklet omkring de enkelte institutioner.
Digitalt er der også potentialer, der skal udforskes. For eksempel har Vikingeskibsmuseet 15 millioner unikke brugere af sin Facebook-side om måneden, hvor det især er opslag med komplekst fagligt indhold, der tiltrækker de mange brugere.
De mange nye og nemt tilgængelige digitale løsninger giver flere brugere mulighed for at tilgå mere historisk viden. Alene på Wikipedia er der syv millioner visninger om måneden af nationalmuseumsmateriale, og museet har digitaliseret cirka to millioner genstandsposter fra magasinerne, udstillinger og arkiver.
Vi ved godt, at vi vil meget. Men vi kan også meget. Endnu mere sammen end hver for sig.
Nationalmuseet har en vision om at skabe et helt nyt nationalmuseum i hjertet af København, og regeringen har afsat penge på finansloven til at lave en forundersøgelse af mulighederne for at realisere de planer. Flere museer rundtom i landet har planer om at bygge nyt, og også Vikingeskibsmuseets planer om et nyt museum er støttet af finansloven.
Der er mange ønsker og visioner i museumsverdenen, og vi taler om mere end bygninger, når vi ser på fremtidens museer. Det handler om en fornyet måde at arbejde endnu tættere sammen på, som går på tværs af hele landets museumsverden.
Afsendergruppen bag dette indlæg afgrænser på ingen måde flere museer fra at være med i arbejdet om at få mere ud af hinandens viden og kompetencer. Nationalmuseet har danefæ, forskere, analyseafdeling, mediehus og meget mere, som både kan lære af andre museers erfaringer og selv lære fra sig.
Museerne rundtom i landet har forenet en høj faglighed med særlige forretningsmodeller og utraditionelle samarbejdsflader til det omgivende samfund. Det skal være en vekselvirkning mellem det lokale og nationale.
Nationalmuseet har stort set altid været såkaldt hovedmuseum for de danske statsanerkendte kulturhistoriske museer – og sådan er det stadig i dag. Men forholdet mellem museerne har ændret sig og vil ændre sig mere de kommende år. Vi ønsker alle sammen at fortælle historien i et levende univers, hvor genstande og fortælling går hånd i hånd. Det handler også om lokale interesser, hvor særlige genstande har stor betydning for museer og befolkning. Derfor skal flere genstande ud i landet, så de kan opleves dér, hvor de blev fundet.
Et af de nyeste spektakulære eksempler er guldfundet af 22 guldbrakteater og mønter i Vejle. Da verden for nylig blev præsenteret for det funklende nye guldfund, var der nærmest ingen grænse for, hvor mange der ville tale om det fascinerende guld. Det var en nyhed, der nåede hele verden rundt.
Guldfundet er et godt eksempel på, hvor meget der allerede i dag sker på tværs af museer. Arkæologer fra flere museer arbejdede sammen om udgravningen, og forskere fra både Vejlemuseerne og Nationalmuseet arbejdede sammen om at fastslå, hvad der egentligt var kommet op af jorden. Guldskatten blev opdaget af en amatør, der var på opdagelse med sin metaldetektor.
Og nu er fundet udstillet på Vejlemuseerne helt indtil næste år, hvor skatten kommer ind på Nationalmuseet til registrering, som alle danefæfund gør det. Tidligere ville et sådant fund komme til Nationalmuseet med det samme, men nu får flere lokale mulighed for at se fundene med det samme, mens nyhedsværdien er stor. Mange genstande har en lokal forankring, og museer i hele landet har unikke muligheder for at formidle deres historie. Til glæde for gæsterne. Derfor skal flere genstande bringes i spil på museer i hele Danmark.
Turisterne skal også på tur – rundt i hele landet. Danmark er et lille land med små afstande. Derfor er der også mulighed for, at flere turister kommer rundt i Danmark for at få den fulde oplevelse af enten vikingernes liv, søfartens historie eller Anden Verdenskrig. Her vil vi som museer bruge hinandens erfaringer med at trække flere turister til. Vi skal simpelthen ”smitte hinanden” med de gode erfaringer og oplevelser.
Det er noget af dét, den kommende tids dialog og samarbejder skal sætte mere på formel, end det er i dag. Til gavn for stigende besøgstal og øget interaktion med vores fælles historie dér, hvor brugerne er. Det er ikke alene vigtigt for museernes besøgstal og Danmarks bevaring af vores kulturarv, men også for danskernes fællesskab og følelse af at være en del af noget, der er større end os selv.
Kronikken er skrevet i fællesskab af: Direktør på Vardemuseerne Claus Kjeld Jensen. Direktør på Sydvestjyske Museer Flemming Just. Direktør på Museum Thy Jytte Nielsen. Forsknings- og samlingschef på Vejlemuseerne Mads Ravn . Direktør på Ringkøbing-Skjern Museum Mette Bjerrum Jensen. Direktør på Museum Silkeborg Ole Nielsen. Museumsdirektør på Roskilde Vikingeskibsmuseum Tinna Damgård-Sørensen. Direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev .